Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 1 - 31 of 31Results Per Page: 10 20 50

Her falder megen Trætte

Hymnal: Kirkesalmebog #217 (1893) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Her falder megen Trætte, Det volder Manges Meen. Vi har Guds Bud og Rette Til Skjel og Delesteen. Se til, du ikke glemmer, Vi er hverandres Lemmer I Kristo hver og een. 2 Ei Haanden skjelde Foden: Du fører mig ikuld! Ei Blommen skamme Roden, Som gror i sorten Muld. Vi alle hænge sammen, Det være største Gammen, At een er anden huld. 3 Hvi skulde vi og kives Og komme tungvidt frem? De Dage faa, som gives, Til Udyd bruge dem? De Dage faa, som gives, Til Udyd bruge dem? Den Tid, vor Herre sender, O lad os række Hænder Og hjælpes trolig hjem! 4 Hvo ilde saa at tverke, Og tviste bort vor Stund, Saa vore Hjerter verke, Og spilde Guds Miskund! Een gjør' en anden Ære, Hverandres Byrder bære Med Godt af Hjertens Grund! 5 O Kriste, du vort Hoved Og Herre, send din Aand At knytte, som du loved, Fuldkommenhedens Baand, Hin Kjærlighed, som lider, Som gjennem Verden skrider Med himmeløftet Haand! Languages: Norwegian

Her falder megen Trætte

Author: Landstad Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #217 (1897) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Her falder megen Trætte, Det volder Manges Meen. Vi har Guds Bud og Rette Til Skjel og Delesteen. Se til, du ikke glemmer, Vi er hverandres Lemmer I Kristo hver og een. 2 Ei Haanden skjelde Foden: Du fører mig ikuld! Ei Blommen skamme Roden, Som gror i sorten Muld. Vi alle hænge sammen, Det være største Gammen, At een er anden huld. 3 Hvi skulde vi og kives Og komme tungvidt frem? De Dage faa, som gives, Til Udyd bruge dem? De Dage faa, som gives, Til Udyd bruge dem? Den Tid, vor Herre sender, O lad os række Hænder Og hjælpes trolig hjem! 4 Hvo ilde saa at tverke, Og tviste bort vor Stund, Saa vore Hjerter verke, Og spilde Guds Miskund! Een gjør' en anden Ære, Hverandres Byrder bære Med Godt af Hjertens Grund! 5 O Kriste, du vort Hoved Og Herre, send din Aand At knytte, som du loved, Fuldkommenhedens Baand, Hin Kjærlighed, som lider, Som gjennem Verden skrider Med himmeløftet Haand! Languages: Norwegian

I Herrens Udvalgte, som Hellighed øve

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #139 (1890) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 I Herrens Udvalgte, som Hellighed øve, Hvor staar det med Kjærligheds vigtige Prøve? Staa I ret forbundne ved Enigheds Aand? Har Intet forvirret det liflige Baand? Vor Fader i Himlen kan Hjerterne kjende, Hvor Kjærlighed fattes, har Troen en Ende, Den Høiestes Flamme bør himmelhøit brænde, Den Høiestes Flamme bør himmelhøit brænde. 2 Saa snart vi er ovenfra fødte og baarne, Af Jesu vi ere til Brødre udkaarne; Een Fader, een Tro og een Aand og een Daab, Een Vei til at vander, et eneste Haab Kan Brødrenes Hjerte aldeles forbinde, Vi kunne ei andet end Kjærlighed finde, Mistanke, Had, Vrede og Tvedragt maa svinde, Mistanke, Had, Vrede og Tvedragt maa svinde. 3 Vor Moder heroventil mener det samme, Og favner os alle i Kjærligheds Flamme; Paa Høihed i Verden her bliver ei set, Thi Samlingen er udi Ydmyghed sket; Hvor Tvedragt og idel Splidagtighed gjøres, Og Kjærlighed bare af Munden kun høres, Der kan man til Englenes Selskab ei søres, Der kan man til Englenes Selskab ei søres. 4 De himmelforenede Brødre fornegter Naturlig og jordisk kun sindede Slægter; Hvo Verden kun bærer i Hjerte og Sind, Og vil sig dog hykle blandt Brødrene ind, Den kan de umulig for Broder erkjende, Han maa sig først grundig til Jesum omvende, Og Verdens Lyst i ham maa have en Ende, Og Verdens Lyst i ham maa have en Ende. 5 Men, Brødre af himmelsk-høipresede Stamme, Vi tør ved vor Herkomst jo ikke os skamme; Ak, giver ham Ære, som ærer os nok, At kaldes hans egen velsignede Flok, Ak, lader os flokkes og sjunge tillige, Med samlede Munde og Hjerter at sige: Lof ske dig, vor Fader i Himmelens Rige! Lov ske dig, vor Fader i Himmelens Rige! 6 Hvad jeg er, min Broder, det er du og bleven, Og begge vor' Navne i Himlen er skreven, Til Himlen er Alles vor Længsel og Tørst, Hver haster og stræber at komme der først, Dog elsker den Ene den Anden af Hjerte, Som Jesus, vor sødeste Broder, os lærte, Den Ene fornemmer den Anden hans Smerte, Den Ene fornemmer den Anden hans Smerte. 7 Ak, lader os Alle hverandre erindre, At Ingen sig lader fra Kronen forhindre! Naar Verden og Satan vil bruge sin Magt, Saa staa vi forenede Alle, paa Vagt; Vor Fader han hører de samlede Sukke, Mod enige Hjerter tør Satan ei pukke, Hvo vil de forenede Aander udslukke? Hvo vil de forenede Aander udslukke? 8 Saa lader os glædes og elske af Hjerte, Forsøde hverandre den bitreste Smerte, Forbindes i Aanden tilsammen som een, At Kjærlighed findes oprigtig og ren, Og lader vor Fader en Frydesang hore! Det skal ham hans Hjerte usigelig røre, Skjønt Børnene kan det saa kunstig ei gjøre, Skjønt Børnene kan det saa kunstig ei gjore. 9 I Himlen vi beder skal høie paa Tonen, Naar Brødrene samlede træde for Thronen, I heftigste Lue og deiligste Rang, Med lifligste Harper og sødeste Sang; Saa løfter op samlede Hjerter og Hænder, Og længes at sankes, hvor Striden sig ender, Og Kjærligheds Lue evindelig brænder! Og Kjærligheds Lue evindelig brænder! Languages: Norwegian

Vor Tro er den Forvisning paa

Hymnal: Kirkesalmebog #165 (1893) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Vor Tro er den Forvisning paa, At vi Guds Naade have, Som ingen af sig selv kan saa, Men som er Aandens Gave; Den faste Grund, i Hjertet lagt Ved Ordet om den Naadepagt, Som er i Kristo stiftet. 2 Den er et fast og stærkt Bevis, Som Gud i Hjertet skriver, At han os, sig til evig Pris, I Kristo Naade giver, Saa vi ei meer i Tvilen staa, Men gribe med stor Sjæls Attraa Til Jesu Død og Vunder. 3 Et eget Væsen er vor Tro, Et meget mægtigt Gode, Som kjendes udi Sjælens Ro Og gjør os vel til Mode, Hvad ingen ser, det ser den grant, Og veed, at det er evig sandt, Hvad Gud i Ordet lover. 4 Usynlige og høie Ting Kan Troen se og høre Og midt i Sukke Frydespring Mod Naadens Solskin gjøre: Gud er min Gud! og ved hans Aand Jeg har alt Himlen i min Haand, Thi Jesus i mig lever! 5 Hvad vil nu Satans hele Hær Med mine Synder gjøre? Lad ham den alle, hver især, Mig haardt til Hjertet føre; Jeg veed vel, at min Synd er stor, Men Jesus siger i sit Ord: De ere dig forladte. 6 Det Ord, det Ord mig giver Ro Og er mit faste Anker, Naar Satan stormer mod min Tro Med mange Tvilens Tanker. Hvad agter jeg hans Trusel meer! Min Tro Guds milde Hjerte ser, Igjennem Jesu Vunder. 7 Er Troen ofte svag, især Naar jeg af Korset trænges, Saa maa dog Troen være der, Saafremt kun Sjælen længes At finde Hjælp, og merke kan Af Haabet kun det mindste Grand, Saa er der Tro i Hjertet. 8 Imidlertid formerer sig Vor Tro, des meer vi kjæmper, Især naar Gud tidt underlig Vor Fiende slaar og dæmper, Saa vi i Troen haabe kan, Om end i Korsets mørke Stand Vi ingen Hjælp kan skue. 9 Jeg veed, paa hvem min Tro er sat, Ham faar man mig at unde; Den, som har Gud til Hjerte-Skat, Skal aldrig gaa til Grunde. Vel den, som hygger fast paa Gud, Lad det end tumles ind og ud, Han staar, naar al Ting falder. 10 Saa vil jeg da i denne Tro Mit ganske Levnet føre, I Jesu Værdskylds søde Ro Mit Hjerte trøstigt gjøre; Hans Aand er mig et Pant derpaa, At endelig min Tro skal faa En sød og salig Ende. Languages: Norwegian

Vor Tro er den Forvisning paa

Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #165 (1897) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Vor Tro er den Forvisning paa, At vi Guds Naade have, Som ingen af sig selv kan saa, Men som er Aandens Gave; Den faste Grund, i Hjertet lagt Ved Ordet om den Naadepagt, Som er i Kristo stiftet. 2 Den er et fast og sterkt Bevis, Som Gud i Hjertet skriver, At han os, sig til evig Pris, I Kristo Naade giver, Saa vi ei meer i Tvilen staa, Men gribe med stor Sjæls Attraa Til Jesu Død og Vunder. 3 Et eget Væsen er vor Tro, Et meget mægtigt Gode, Som kjendes udi Sjælens Ro Og gjør os vel til Mode, Hvad ingen ser, det ser den grant, Og veed, at det er evig sandt, Hvad Gud i Ordet lover. 4 Usynlige og høie Ting Kan Troen se og høre Og midt i Sukke Frydespring Mod Naadens Solskin gjøre: Gud er min Gud! og ved hans Aand Jeg har alt Himlen i min Haand, Thi Jesus i mig lever! 5 Hvad vil nu Satans hele Hær Med mine Synder gjøre? Lad ham den alle, hver især, Mig haardt til Hjertet føre; Jeg veed vel, at min Synd er stor, Men Jesus siger i sit Ord: De ere dig forladte. 6 Det Ord, det Ord mig giver Ro Og er mit faste Anker, Naar Satan stormer mod min Tro Med mange Tvilens Tanker. Hvad agter jeg hans Trusel meer! Min Tro Guds milde Hjerte ser Igjennem Jesu Vunder. 7 Er Troen ofte svag, især Naar jeg af Korset trænges, Saa maa dog Troen være der, Saafremt kun Sjælen længes At finde Hjælp, og merke kan Af Haabet kun det mindste Grand, Saa er der Tro i Hjertet. 8 Imidlertid formerer sig Vor Tro, des meer vi kjæmper, Især naar Gud tidt underlig Vor Fiende slaar og dæmper, Saa vi i Troen haabe kan, Om end i Korsets mørke Stand Vi ingen Hjælp kan skue. 9 Jeg veed, paa hvem min Tro er sat, Ham faar man mig at unde; Den som har Gud til Hjerte-Skat, Skal aldrig gaa til Grunde. Vel den, som bygger fast paa Gud, Lad det end tumles ind og ud, Han staar, naar al Ting falder. 10 Saa vil jeg da i denne Tro Mit ganske Levnet føre, I Jesu Værdskylds søde Ro Mit Hjerte trøstigt gjøre; Hans Aand er mig et Pant derpaa, At endelig min Tro skal faa En sød og salig Ende. Languages: Norwegian

Gjør Godt mod dem, som dig mon hade

Hymnal: Kirkesalmebog #218 (1893) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Gjør Godt mod dem, som dig mon hade, Velsign dem, som forbande dig! Hans Banden kan dig intet skade, Den Stund du lever fredelig. Den Mand er sterker', som betvinger Og vinde kan sit eget Sind, End den, der over Muren springer, Og tager hele Steder ind. 2 Der staar, at hvo sin Broder hader, For Gud han en Manddraber er; Hvor kan den elske Gud, sin Fader, Som ikke har sin Broder kjær? Kan den ei elsket af dig være, Der dig for Øiet dglig staar, Hvad Hjertelag kan du da bære Til Gud, som du ei skue faar? 3 Du skal ei for din Broders Brøde Dig hevne selv paa ham igjen. Lad had og Avind lægges øde, Og sendes bort til Djævelen; Den kommen er fra Satans Rige, Didhen igjen den skikkes maa, Al Avind skal til Eier vige, At Satan kan sit eget faa. 4 Ja, hvis det muligt kunde være, Bør dig med hver Mand holde Fred, O salig' de Fredsæle ere! De kaldes Herrens egen Sæd. Ja, før du Freden skulde bryde, Da, hvis at En dig byde vil Et Øreslag paa høire Side, Vend hannem og den venstre til! 5 O lader aldrig Solen dale Ned over eders Vrede streng, Da kan du dig ei Gud befale, Ei sove rolig i din Seng. Du vil til andre Vrede bære, Og andre gjør' det samme Skjel, I skal indbyrdes jer fortære, Og slaa hverandres Fred ihjel. 6 Tvertom, naar Folk kan vel forliges, Og Brødre bo endrægtelig, Det er en Ting, som trygt kan siges At glæde Gud i Himmerig. Guds Engle ønske sig til Lykke, Naar Folk paa Jorden bo i Fred, Det er det skjønne Gyldenstykke, Som Kristi Brud staferes med. 7 Bort derfor, bort du arge Vrede, Bort Had og Avind galdefuld! Bort, bort med al din Ild og Hede, Gud slaa al Satans Magt omkuld! At vi vor fattig Ven og Næste Kan elske som os selver vel, Og saa den Tid, os end kan reste, Faa leve glad til Liv og Sjæl. Languages: Norwegian

Gjør Godt mod dem, som dig mon hade

Author: Petter Dass Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #218a (1897) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Gjør Godt mod dem, som dig mon hade, Velsign dem, som forbande dig! Hans Banden kan dig intet skade, Den Stund du lever fredelig. Den Mand er sterker', som betvinger Og vinde kan sit eget Sind, End den, der over Muren springer, Og tager hele Steder ind. 2 Der staar, at hvo sin Broder hader, For Gud han en Manddraber er; Hvor kan den elske Gud, sin Fader, Som ikke har sin Broder kjær? Kan den ei elsket af dig være, Der dig for Øiet dglig staar, Hvad Hjertelag kan du da bære Til Gud, som du ei skue faar? 3 Du skal ei for din Broders Brøde Dig hevne selv paa ham igjen. Lad had og Avind lægges øde, Og sendes bort til Djævelen; Den kommen er fra Satans Rige, Didhen igjen den skikkes maa, Al Avind skal til Eier vige, At Satan kan sit eget faa. 4 Ja, hvis det muligt kunde være, Bør dig med hver Mand holde Fred, O salig' de Fredsæle ere! De kaldes Herrens egen Sæd. Ja, før du Freden skulde bryde, Da, hvis at En dig byde vil Et Øreslag paa høire Side, Vend hannem og den venstre til! 5 O lader aldrig Solen dale Ned over eders Vrede streng, Da kan du dig ei Gud befale, Ei sove rolig i din Seng. Du vil til andre Vrede bære, Og andre gjør' det samme Skjel, I skal indbyrdes jer fortære, Og slaa hverandres Fred ihjel. 6 Tvertom, naar Folk kan vel forliges, Og Brødre bo endrægtelig, Det er en Ting, som trygt kan siges At glæde Gud i Himmerig. Guds Engle ønske sig til Lykke, Naar Folk paa Jorden bo i Fred, Det er det skjønne Gyldenstykke, Som Kristi Brud staferes med. 7 Bort derfor, bort du arge Vrede, Bort Had og Avind galdefuld! Bort, bort med al din Ild og Hede, Gud slaa al Satans Magt omkuld! At vi vor fattig Ven og Næste Kan elske som os selver vel, Og saa den Tid, os end kan reste, Faa leve glad til Liv og Sjæl. Languages: Norwegian Tune Title: [Gjør Godt mod dem, som dig mon hade]

Gjør Godt mod dem, som dig mon hade

Author: Petter Dass Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #218b (1897) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Gjør Godt mod dem, som dig mon hade, Velsign dem, som forbande dig! Hans Banden kan dig intet skade, Den Stund du lever fredelig. Den Mand er sterker', som betvinger Og vinde kan sit eget Sind, End den, der over Muren springer, Og tager hele Steder ind. 2 Der staar, at hvo sin Broder hader, For Gud han en Manddraber er; Hvor kan den elske Gud, sin Fader, Som ikke har sin Broder kjær? Kan den ei elsket af dig være, Der dig for Øiet dglig staar, Hvad Hjertelag kan du da bære Til Gud, som du ei skue faar? 3 Du skal ei for din Broders Brøde Dig hevne selv paa ham igjen. Lad had og Avind lægges øde, Og sendes bort til Djævelen; Den kommen er fra Satans Rige, Didhen igjen den skikkes maa, Al Avind skal til Eier vige, At Satan kan sit eget faa. 4 Ja, hvis det muligt kunde være, Bør dig med hver Mand holde Fred, O salig' de Fredsæle ere! De kaldes Herrens egen Sæd. Ja, før du Freden skulde bryde, Da, hvis at En dig byde vil Et Øreslag paa høire Side, Vend hannem og den venstre til! 5 O lader aldrig Solen dale Ned over eders Vrede streng, Da kan du dig ei Gud befale, Ei sove rolig i din Seng. Du vil til andre Vrede bære, Og andre gjør' det samme Skjel, I skal indbyrdes jer fortære, Og slaa hverandres Fred ihjel. 6 Tvertom, naar Folk kan vel forliges, Og Brødre bo endrægtelig, Det er en Ting, som trygt kan siges At glæde Gud i Himmerig. Guds Engle ønske sig til Lykke, Naar Folk paa Jorden bo i Fred, Det er det skjønne Gyldenstykke, Som Kristi Brud staferes med. 7 Bort derfor, bort du arge Vrede, Bort Had og Avind galdefuld! Bort, bort med al din Ild og Hede, Gud slaa al Satans Magt omkuld! At vi vor fattig Ven og Næste Kan elske som os selver vel, Og saa den Tid, os end kan reste, Faa leve glad til Liv og Sjæl. Tune Title: [Gjør Godt mod dem, som dig mon hade]

Skal Kjærlighed sin Pøeve staa

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #304 (1890) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Skal Kjærlighed sin Prøve staa Da maa den til din Fiende naa; At du er mild, naar han er vred, Det er en christen Kjærlighed. 2 Den Lærdom er saa besk og sur Som Døden selv for vor Natur, Det synes alt for tungt og svart For Adams flintehaarde Art. 3 Dog gjelder her slet intet Nei, Saa sandt du vil den rette Vei; At elske dem, som elske dig, Det kan en Hedning magelig. 4 Men Jesus taker rene Ord, Som dog saa Faa i Verden tror; Undskyldning gjælder ikke her, Din Fiende skal du have kjær. 5 Er han forbitret, fur og vild, Saa skal du være from og mild; Vil han dig gjøre Ve og Spot, Du skal betale ham med Godt. 6 Du tænker: det kan aldrig ske, At elske dem, som os bele; At kunne ville den saa vei, Som vil os gjerne slaa ihjel. 7 Ja, se vi til vor egen Magt, Da er man let i Harnisk bragt Og finder ingen Kraft imod Den gamle Adams onde Blod. 8 Lad Hjertet komme ind i Bod, Og smelte hen i Jesu Blod, Da bliver Christi milde sind I Sjælen deilig prentet ind. 9 Naar vi ved Troens Lys og Brand Vor Jesu Hjerte skue kan, Hvor han for sine Mord're bad, Skjønt de kun stod og lo derad; 10 Naar vi betænke, hvor han gik, Vor Sjælehyrde, før han sik Os udaf Dødens Fare rykt, Hvor tidt og længe han har søgt; 11 Naar vi bese i Hjertets Grund De mange svare Syndens Pund, Som Gud saa gjerne os forlod For Jesu Pine, Død og Blod; 12 Naa Aanden gjør os dette klart, Da tændes udi Sjælen snart Den stærk Kjærlighedens Brand, At man sin Fiende elske kan. 13 Saa luestærk er Kjærlighed, Den slaar al Verdens Stolthed ned, Og drager Sjælen ind til Gud, Da lære vi der femte Bud. 14 Vil Nogen side da: Jeg kan Ei elske ret min Avindsmand, Han vidner, at han ei forstaar, Hvad Jesu Kjærlighed formaar. 15 Men siger du: Jeg gjerne vil, Men finder ingen Kraft dertil, Da bed og se til Jesum hen, Saa tændes Kjærlighed igjen. 16 At man saa lidt i Verden ved Af Jesu søde Kjærlighed, Det volder, at den bitre Aand Saa stærkt har taget Overhaand. 1y O lad mig hjertens-inderlig, Min søde Jesus, elske dig, Og komme dig i Troen nær, Saa faar jeg nok min Fiende kjær! Languages: Norwegian

Hvor ser det ud i Verdens Ørk

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #311 (1890) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Hvor ser det ud i Verdens Ørk, Hvad er den fæl og sur og mørk! Had, Vrede og Miskundelse Har dækket Verden som en Sne. Man neppe mer at nævne ved Den broderlige Kjærlighed. 2 Hvor gaar dog Bitterheden vidt! Man ser og træffer altfor tidt, At En er paa den Anden vred, Dog de i slig Uenighed Sig rose af Guds Naadesfavn, Og trodse paa sit christne Navn. 3 Hvo trot dog Jesu egne Ord, At Had i Hjertet er et Mord, At den, som ei tilgive vil, Kan aldrig høre Jesum til; At man sin Fiende sæte skal I medforløste Brødres Tal! 4 Da det er nu saaledes fat Blandt denne Verdens Torn og Krat, Saa har dog Gud i Himlen her Paa Jorden dem, som har ham kjær; Et Gosen i Ægypti Land, Som intet Mørke dæmpe kan. 5 Det er Guds sande Israel, Som baade tror og lever vel, En Slægt af Gud ved Ordet fød, En deilig Brud i Naadens Skjød, Paa Jorden en forborgen Skat, Og dog et Lys i Verdens Nat. 6 Og det er ret det Tegn, hvorpaa De ufeilbarlig kjendes maa, At de indbyrdes og især Hverander have hjertekjær, Paa dette visse Mærke man Vor Jesu Brødre kjende kan. 7 Man føler vel det onde Sind, Men dæmper det og trænger ind I Jesu søde Kjærlighed, Saa synker Hjertets Taage ned, At mellem dem des mer og mer I Gud en nær Forening sker. 8 Hver Gren af Jesu har sin Kraft, Dog ikke lige megen Saft, Som Forskjel er paa Sted og Tid, Paa hvers Forfarenhed og Flid; Dog ere Alle ei i Gud, Og følge Kjærlighedens Bud. 9 I Bygning sættes Sten paa Sten, De blive Alle som til En, De Store jevnes med de Smaa, At de mod Ild og Vand bestaa: Saa samles alle Frommes Sind, Og vies til Guds Tempel ind. 10 De Stærke med de Svage gaa, De Rige med de Arme staa, Forfarne med Lemfældighed Veivise den, som Lidet ved, At Alting passer sig saa net, Naar alles Kræfter samles ret. 11 Naar dette himmel-stærke Baand I Verden tager Overhaand, Da voxer Kjærlighed til Gud, Da bredes Jesu Rige ud, Og drager daglig Andres Sind I dette Himmelselfkab ind. 12 Des mindre kan man undres paa, At Satan derimod vil staa, Bevæger al den Del, han kan, At saa Fortræd og Misforstand Iblandt Guds Børns udvalgte Flok, Saa ved han, han har vundet nok. 13 I da, som føre Herrens Sverd, Staar sammen, ak, staar sammen nær; Forbindes ret i Kjærlighed, Og tænker paa vor Daabes Fred! Det er den allerstørste Sag, Saa har dit Fienden tabt sit Slag. 14 Forbinder eder nær i Gud, Og tænker paa det søde Bud, Som Jesus har os Alle sagt, Og Hver især paa Hjertet lagt: At hvo, der er i eders Tal, Af Kjærligheden kjendes skal! 15 O Jesu, du, som kom herned At stifte Fred og Kjærlighed, Udbred dit Rige vidt og bredt, Forbind os alle ret til Et, At vi med dig og Dine maa Til evig Tid i Samfund staa! Languages: Norwegian

Hvor deilig skal Guds Kirke staa

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #318 (1890) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Hvor deilig skal Guds Kirke staa, Og i hans Aasyn Ynde saa, Naar alle Hjerter knytted' er Udi eet Sind og een Begjær, At elske ham og blive ved At vandre frem i Kjærlighed! 2 Hvad er vort Væsen, om vi ei Gaa Kjærligheds den rene Vei, Og broderlig hinanden vil Al velment Troskab byde til Med sligt et Hjerte og Attraa, Som Gud stod hos og saa derpaa? 3 Bort Vrede, Skjeldsord, daarlig Harm! I bør ei huses i dem Barm, Hvor Gud til Fred og salig Ro Vil sin Velsignelse skal bo: Bort derfor Alt, hvad skade kan Og hindre Enigheds Forstand! 4 Gid Tunge, Læber, Sind og Mund De kunde ret af Hjertens Grund Forsage Trædskhed, List og Svig, Og gjøre sig et Himmerig Udaf den søde Venskabs Fred Med hver Mand i Guds Kjærlighed. 5 Guds Øie ser dog al vor Daad, Vor Tanke, Paafund, Hjertens Raad; De Onde gaa ham ei forbi Paa deres Ondskabs skjulte Sti, Han ogsaa paa de Fromme ser, Al Hjælp og Naade han dem beter. 6 Min Sjæl, agt derfor lidet om Den Trusel, Had og Vrede, som Dig Verdens Børn kan lægge paa, Den skal saa snar en Vending faa, Gak du kun frem paa Fredens Vei, Og agt al Verdens Tummel ei! 7 O søde Gud, o, gid jeg maa Mit Hjerte ved dig dannet faa, At du kan heliges i mig, Til jeg dig ser i Himmerig, Hvor Hellig, Hellig, Hellig da Jeg synger med Halleluja! Languages: Norwegian

Den Naade, Gud har os beted

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #364 (1890) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Den Naade, Gud har os beted Af faderlig Barmhjertighed, At kalde os til Himmerig Og evigt Liv og Lyst hos sig, Den bør vi høit at skjønne paa, Og ei paa Ondskabs Veie gaa. 2 Men som det Christne sømme kan, Der er' i de Gjenfødtes Stand, Betænke vel vort Syndefald, Og anse Herrens Naadekald, Ja vandre for hans Ansigt saa, Vi Himlens Glæde nyde maa. 3 Af Hjerte, Sjæl og ganske Sind Vi endelig bør lægge Vind Paa Ydmyghed, og trykke ned Den Satans Synd, Hovmodighed, Som i Guds Øine habet er Og evig Skjændsel til os bær. 4 Vor næste bør vi ei forsmaa, Ei heller det fortryde paa, Om Andres Lykke, Sted og Stand Her vores overstige kan, Men med et ydmygt Hjerte se, At vi ham Gunst og Hjælp bete. 5 Enhver af os sin Mangel har, Og ingen er saa ren og klar, At han sig ofte jo forser I dette syndig' Legems Ler; Vel derfor den, som sagte far, Og paa sin Sjæl skarpt Øie har! 6 Sagtmodighed og Hjertetaal Bør være vores Øiemaal, Saa hastig Harm ei tænder Ild, Naar vor Jevnchristen farer vild, At skjæmme ham, men med Fordrag Anse i Kjærlighed hans Sag. 7 Af Kjærlighedens rene Væld Opringer alle Dyders Held, Thi Kjærligheden ydmyg er, Sagtmodig, taalig mod Enhver, Og elsker altid Enighed Paa Troens Grund i Aandens Fred. 8 Og vi, som Navn af Christo bær', Eet Legeme med hannem er', Vi Alle ved Guds gode Aand Bør holde fast ved Fredens Baand, Og Alle har eet Livets Haab, Een Herre og een Tro, een Daab. 9 Gud selv i Christo Fader er, Som skabte os og styrer her Og ved sin Søn har os gjenløst, Ja Kjærlighed ved Aanden øst I vore Hjerter rundelig At danne os til Himmerig. 10 Saa bør da derfor Kjærlighed I vore Hjerter blive ved, Fordi vi alle Sønskend' er'; O, gid vi sammenknyttes her, Saa vi kan Ærens Krone faa, Naar Dommens store Dag skal staa! Languages: Norwegian

Den ypperligste Vei

Hymnal: Kirkesalmebog #463 (1893) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Den ypperligste Vei For Bruden, som vil ei I Verden gaa i Blinde, Men Jesu Fodspor finde, Er stjernelys at prange I Kjærlighedens Gange. 2 Thi, om du kunde end Som høit oplyste Mænd, Ja som en Engel tale, Er Kjærlighed i Dvale, Da er din Tro ei andet End Boblerne paa Vandet. 3 Som Bjeldens sterke Klang Og liflig Klokke-Sang Bevæger dem, som høre, Har selv dog intet Øre Saa lidt den Tale gavner, Som Kjærligheden savner. 4 Og havde du Forstand Saa dyb som Havets Vand, Ja Tro, som kunde felde Og flytte store Fjelde, Det dog for intet skattes, Hvor Kjærligheden fattes. 5 Ja, om den Deel, du har, En Verdens Rigdom var, Og du den give vilde Til dem, som lide ilde, Det ingen Gaven dig gjorde, Naar Kjærlighed var borte. 6 Om Nogen og frembød Sig til en blodig Død, Til Økse, Baal og Strikke, Var Kjærlighed der ikke, Hans Pine var til Hobe Ei værd en Regne-Draabe. 7 Den sande Kjærlighed Af ingen Hovmod veed, Vil gjerne ringe være, Kan dog de Svage bære, Er nidkjær, sterk og veldig, Dog taalig og lempfeldig. 8 Uskikkeligheds Sti Gaar Kjærlighed forbi; Hun søger ei sit eget, Forbitres ei, hvor meget Man hende slaar og plager, Hun efter Fred kun jager. 9 Hun glædes ikke, naar Hun ser det ilde gaar; Men, merker hun, hvorledes Guds Rige vidt udbredes, At mange blive gode, Da er hun vel til Mode. 10 Hun haaber alle Ting, Hun taaler alle Sting, Hun tror, naar alle truer, Hun slukker alle Luer, Hun Herskerstav kan bære, Og hver Mands Skovisk være. 11 Den sande Kjærlighed Af ingen Ende veed; Naar Tro og Haab er omme Og vi til Himlen komme, Skal Kjærligheden brænde Først ret og uden Ende. 12 O Jesu, lad mig saa Din Kjærlighed forstaa, At hvad jeg foretager Af Kjærligheden smager. At alt mit Liv maa være Din Kjærlighed til Ære! Languages: Norwegian

Den ypperligste Vei

Author: H. A. Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #463 (1897) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Den ypperligste Vei For Bruden, som vil ei I Verden gaa i Blinde, Men Jesu Fodspor finde, Er stjernelys at prange I Kjærlighedens Gange. 2 Thi, om du kunde end Som høit oplyste Mænd, Ja som en Engel tale, Er Kjærlighed i Dvale, Da er din Tro ei andet End Boblerne paa Vandet. 3 Som Bjeldens sterke Klang Og liflig Klokke-Sang Bevæger dem, som høre, Har selv dog intet Øre Saa lidt den Tale gavner, Som Kjærligheden savner. 4 Og havde du Forstand Saa dyb som Havets Vand, Ja Tro, som kunde fælde Og flytte store Fjelde, Det dog for intet skattes, Hvor Kjærligheden fattes. 5 Ja, om den Deel, du har, En Verdens Rigdom var, Og du den give vilde Til dem, som lide ilde, Det ingen Gaven dig gjorde, Naar Kjærlighed var borte. 6 Om Nogen og frembød Sig til en blodig Død, Til Økse, Baal og Strikke, Var Kjærlighed der ikke, Hans Pine var til Hobe Ei værd en Regne-Draabe. 7 Den sande Kjærlighed Af ingen Hovmod veed, Vil gjerne ringe være, Kan dog de Svage bære, Er nidkjær, sterk og veldig, Dog taalig og lempfeldig. 8 Uskikkeligheds Sti Gaar Kjærlighed forbi; Hun søger ei sit eget, Forbitres ei, hvor meget Man hende slaar og plager, Hun efter Fred kun jager. 9 Hun glædes ikke, naar Hun ser det ilde gaar; Men, merker hun, hvorledes Guds Rige vidt udbredes, At mange blive gode, Da er hun vel til Mode. 10 Hun haaber alle Ting, Hun taaler alle Sting, Hun tror, naar alle truer, Hun slukker alle Luer, Hun Herskerstav kan bære, Og hver Mands Skovisk være. 11 Den sande Kjærlighed Af ingen Ende veed; Naar Tro og Haab er omme Og vi til Himlen komme, Skal Kjærligheden brænde Først ret og uden Ende. 12 O Jesu, lad mig saa Din Kjærlighed forstaa, At hvad jeg foretager Af Kjærligheden smager. At alt mit Liv maa være Din Kjærlighed til Ære! Languages: Norwegian

Hvor ser det ud i Verdens Ørk

Hymnal: Kirkesalmebog #474 (1893) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Hvor ser det ud i Verdens Ørk, Hvad er den fæl og sur og mørk! Had, Vrede og Miskundelse Har dækket Verden som en Sne. Man neppe meer at nævne veed Den broderlige Kjærlighed. 2 Hvor gaar dog Bitterheden vidt! Man ser og træffer altfor tidt, At En er paa den Anden vred, Dog de i slig Uenighed Sig rose af Guds Naades Favn, Og trodse paa sit Kristen-Navn. 3 Hvo agter Jesu egne Ord, At Had i Hjertet er et Mord, At den, som ei tilgive vil, Kan aldrig høre Jesum til; At man sin Fiende sette skal I medforløste Brødres Tal. 4 Da det er nu saaledes fat Blandt denne Verdens Torn og Krat, Saa har dog Gud i Himlen her Paa Jorden dem, som har ham kjær, Et Gosen i Ægyptens Land, Som intet Mørke dæmpe kan. 5 Det er Guds sande Israel, Som baade tror og lever vel, En Slægt af Gud ved Ordet fød, En deilig Brud i Naadens Skjød, Paa Jorden en forborgen Skat, Og dog et Lys i Verdens Nat. 6 Men det er ret det Tegn, hvorpaa De ufeilbarlig kjendes maa, At de indbyrdes og især Hverandre have hjertekjær, Paa dette visse Merke man Vor Jesu Brødre kjende kan. 7 Man føler vel det onde Sind, Men dæmper det, og trænger ind I Jesu søde Kjærlighed, Saa synker Hjertets Taage ned, At mellem dem des meer og meer I Gud en nær Forening sker. 8 Hver Green af Jesu har sin Kraft, Dog ikke lige megen Saft, Som Forskjel er paa Sted og Tid, Paa hvers Forfarenhed og Flid; Dog ere alle Et i Gud, Og følge Kjærlighedens Bud. 9 I Bygning settes Steen paa Steen, De blive alle som til een, De store jevnes med de smaa, At de mod Ild og Vand bestaa; Saa samles alle Frommes Sind, Og vies til Guds Tempel ind. 10 De Sterke med de Svage gaa, De Rige med de Arme staa, Forfarne med Lempfeldighed Veivise den, som lidet veed, At Alting passer sig saa net, Naar alles Kræfter samles ret. 11 Naar dette himmel-sterke Baand I Verden tager Overhaand, Da vokser Kjærlighed til Gud, Da bredes Jesu Rige ud Og drager daglig Andres Sind I dette Himmel-Selskab ind. 12 Des mindre kan man undres paa, At Satan derimod vil staa, Bevæger al den Deel, han kan, At saa Fortræd og Misforstand Iblandt Guds Søns udvalte Flok, Saa veed han, han har vundet nok. 13 I da, som føre Aandens Sværd, Staar sammen, ak, staar sammen nær! Forbindes ret i Kjærlighed, Og tænker paa vor Daabes Eed! Det er den allerstørste Sag, Saa har dit Fienden tabt sit Slag. 14 Forbinder eder nær i Gud, Og tænker paa det søde Bud, Som Jesus har os alle sagt, Og hver især paa Hjerte lagt, At hvo der er i eders Tal, Af Kjærligheden kjendes skal. 15 O Jesu, du, som kom herned At stifte Fred og Kjærlighed, Udbred dit Rige vidt og bredt, Forbind os alle ret til Et, At vi med dig og Dine maa Til evig Tid i Samfund staa! Languages: Norwegian

Hvor sei det ud i Verdens Ørk

Author: H. A. Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #474 (1897) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Hvor ser det ud i Verdens Ørk, Hvad er den fæl og sur og mørk! Had, Vrede og Miskundelse Har dækket Verden som en Sne. Man neppe meer at nævne veed Den broderlige Kjærlighed. 2 Hvor gaar dog Bitterheden vidt! Man ser og træffer altfor tidt, At En er paa den Anden vred, Dog de i slig Uenighed Sig rose af Guds Naades Favn, Og trods paa sit Kristen-Navn. 3 Hvo agter Jesu egne Ord, At Had i Hjertet er et Mord, At den, som ei tilgive vil, Kan aldrig høre Jesum til; At man sin Fiende sette skal I medforløste Brødres Tal. 4 Da det er nu saaledes fat Blandt denne Verdens Torn og Krat, Saa har dog Gud i Himlen her Paa Jorden dem, som har ham kjær, Et Gosen i Ægyptens Land, Som intet Mørke dæmpe kan. 5 Det er Guds sande Israel, Som baade tror og lever vel, En Slægt af Gud ved Ordet fød, En deilig Brud i Naadens Skjød, Paa Jorden en forborgen Skat, Og dog et Lys i Verdens Nat. 6 Men det er ret det Tegn, hvorpaa De ufeilbarlig kjendes maa, At de indbyrdes og især Hverandre have hjertekjær, Paa dette visse Merke man Vor Jesu Brødre kjende kan. 7 Man føler vel det onde Sind, Men dæmper det, og trænger ind I Jesu søde Kjærlighed, Saa synker Hjertets Taage ned, At mellem dem des meer og meer I Gud en nær Forening sker. 8 Hver Green af Jesu har sin Kraft, Dog ikke lige megen Saft, Som Forskjel er paa Sted og Tid, Paa hvers Forfarenhed og Flid; Dog ere alle Et i Gud, Og følge Kjærlighedens Bud. 9 I Bygning settes Steen paa Steen, De blive alle som til een, De store jevnes med de smaa, At de mod Ild og Vand bestaa; Saa samles alle Frommes Sind, Og vies til Guds Tempel ind. 10 De Sterke med de Svage gaa, De Rige med de Arme staa, Forfarne med Lempfeldighed Veivise den, som lidet veed, At Alting passer sig saa net, Naar alles Kræfter samles ret. 11 Naar dette himmel-sterke Baand I Verden tager Overhaand, Da vokser Kjærlighed til Gud, Da bredes Jesu Rige ud Og drager daglig Andres Sind I dette Himmel-Selskab ind. 12 Des mindre kan man undres paa, At Satan derimod vil staa, Bevæger al den Deel, han kan, At saa Fortræd og Misforstand Iblandt Guds Søns udvalte Flok, Saa veed han, han har vundet nok. 13 I da, som føre Aandens Sverd, Staar sammen, ak, staar sammen nær! Forbindes ret i Kjærlighed, Og tænker paa vor Daabes Eed! Det er den allerstørste Sag, Saa har dit Fienden tabt sit Slag. 14 Forbinder eder nær i Gud, Og tænker paa det søde Bud, Som Jesus har os alle sagt, Og hver især paa Hjerte lagt, At hvo der er i eders Tal, Af Kjærligheden kjendes skal. 15 O Jesu, du, som kom herned At stifte Fred og Kjærlighed, Udbred dit Rige vidt og bredt, Forbind os alle ret til Et, At vi med dig og Dine maa Til evig Tid i Samfund staa! Languages: Norwegian

Skal Kjærlighed sin Prøve staa

Hymnal: Kirkesalmebog #516 (1893) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Skal Kjærlighed sin Prøve staa, Da maa den til din Fiende naa, At du er mild, naar han er vred, Det er en kristen Kjærlighed. 2 Den Lærdom er saa beesk og sur Som Døden selv for vor Natur, Det synes alt for tungt og svart For Adams flintehaarde Art. 3 Dog gjelder her slet intet Nei, Saa sandt du vil den rette Vei; At elske dem, som elske dig, Det kan en Hedning magelig. 4 Men Jesus taler rene Ord, At Had i Hjertet er et Mord, Undskyldning gjelder ikke her, Din Fiende skal du have kjær. 5 Vil nogen side da: Jeg kan Ei elske ret min Avindsmand, Han vidner, at han ei forstaar, Hvad Jesu Kjærlighed formaar. 6 Men siger du: Jeg gjerne vil, Men finder ingen Kraft dertil, Da løb til Jesu Vunder hen, Saa tendes Kjærlighed igjen. 7 Lad Hjertet komme ind i Bod, Og smelte hen i Jesu Blod, Da bliver Kristi milde Sind I Sjælen deilig prentet ind. 8 Naar vi med aandsoplyst Forstand Vor Jesu Hjerte skue kan, Hvor han for sine Fiender bad, Da de kun stod og lo derad, 9 Naar vi betænke, hvor han gik, Vor Sjæle-Hyrde, før han fik Os ud af Dødens Fare rykt, Hvor tidt og længe han har søgt; 10 Naar vi bese i Hjertets Grund De mange svare Syndens Pund, Som Gud saa gjerne os forlod For Jesu Pine, Død og Blod; 11 Naar Aanden gjør os dette klart, Da tendes udi Sjælen snart Den sterke Kjærlighedens Brand, At man sin Fiende elske kan. 12 Saa luesterk er Kjærlighed, Den slaar al Verdens Ilske ned, Og drager Sjælen ind til Gud, Da lære vi der femte Bud. 13 O lad mig hjertens-inderlig, Min søde Jesu, elske dig, Og komme dig i Troen nær, Saa faar jeg nok min Fiende kjær! Languages: Norwegian

Skal Kjærlighed sin Prøve staa

Author: H. A. Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #516 (1897) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Skal Kjærlighed sin Prøve staa Da maa den til din Fiende naa, At du er mild, naar han er vred, Det er en kristen Kjærlighed. 2 Den Lærdom er saa beesk og sur Som Døden selv for vor Natur, Det synes alt for tungt og svart For Adams flintehaarde Art. 3 Dog gjelder her slet intet Nei, Saa sandt du vil den rette Vei; At elske dem, som elske dig, Det kan en Hedning magelig. 4 Men Jesus taler rene Ord, At Had i Hjertet er et Mord, Undskyldning gjelder ikke her, Din Fiende skal du have kjær. 5 Vil nogen side da: Jeg kan Ei elske ret min Avindsmand, Han vidner, at han ei forstaar, Hvad Jesu Kjærlighed formaar. 6 Men siger du: Jeg gjerne vil, Men finder ingen Kraft dertil, Da løb til Jesu Vunder hen, Saa tendes Kjærlighed igjen. 7 Lad Hjertet komme ind i Bod, Og smelte hen i Jesu Blod, Da bliver Kristi milde Sind I Sjælen deilig prentet ind. 8 Naar vi med aandsoplyst Forstand Vor Jesu Hjerte skue kan, Hvor han for sine Fiender bad, Da de kun stod og lo derad, 9 Naar vi betænke, hvor han gik, Vor Sjæle-Hyrde, før han fik Os ud af Dødens Fare rykt, Hvor tidt og længe han har søgt; 10 Naar vi bese i Hjertets Grund De mange svare Syndens Pund, Som Gud saa gjerne os forlod For Jesu Pine, Død og Blod; 11 Naar Aanden gjør os dette klart, Da tendes udi Sjælen snart Den sterke Kjærlighedens Brand, At man sin Fiende elske kan. 12 Saa luesterk er Kjærlighed, Den slaar al Verdens Ilske ned, Og drager Sjælen ind til Gud, Da lære vi der femte Bud. 13 O lad mig hjertens-inderlig, Min søde Jesu, elske dig, Og komme dig i Troen nær, Saa faar jeg nok min Fiende kjær. Languages: Norwegian

Den rette Dyders Moder

Hymnal: Kirkesalmebog #226 (1893) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Den rette Dyders Moder Er trofast Kjærlighed, Hun ter sin arme Broder Det bedste, som hun veed; Hun er den Gjæld, Vi Kristne skyldig blive Hinanden her i Live Af Hjertets rene Veld. 2 Hvo Kjærlighed vil feste Til sin den fromme Gud, Han elsker og sin Næste, Og fylder Lovens Bud; Fra Hor og Mord, Fra Tyveri Bagtale, Fra ond Begjærings Kvale Han frelses ved Guds Ord. 3 Han ser en Himmel-Kjæde Og hellig Sammenhæng, Guds og sin Næstes Glæde I Kjærlighedens Streng; Ei Ondt han veed Sin næste at tilføie, Hans Hjerte, Mund og Øie Er fuld af Kjærlighed. 4 O Jesu, fyld mit Hjerte Med Himlens Kjærlighed, Lad Falskhed mig ei sværte, Og gjøre for dig leed! Din Hjælpe-Haand, Din Pine, Kors og Vunder Skal trykke Ondskab under Udi min Sjæl og Aand! Languages: Norwegian

Den rette Dyders Moder

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #226 (1897) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Den rette Dyders Moder Er trofast Kjærlighed, Hun ter sin arme Broder Det bedste, som hun veed; Hun er den Gjeld, Vi Kristne skyldig blive Hinanden her i Live Af Hjertets rene Veld. 2 Hvo Kjærlighed vil feste Til sin den fromme Gud, Han elsker og sin Næste, Og fylder Lovens Bud; Fra Hor og Mord, Fra Tyveri Bagtale, Fra ond Begjærings Kvale Han frelses ved Guds Ord. 3 Han ser en Himmel-Kjæde Og hellig Sammenhæng, Guds og sin Næstes Glæde I Kjærlighedens Streng; Ei Ondt han veed Sin næste at tilføie, Hans Hjerte, Mund og Øie Er fuld af Kjærlighed. 4 O Jesu, fyld mit Hjerte Med Himlens Kjærlighed, Lad Falskhed mig ei sværte, Og gjøre for dig leed! Din Hjælpe-Haand, Din Pine, Kors og Vunder Skal trykke Ondskab under Udi min Sjæl og Aand! Languages: Norwegian

I Kristne, I som træde

Hymnal: Kirkesalmebog #234 (1893) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 I Kristne, I som træde Hver Dag med Hjertens Glæde Til Jesu Kjærlighed, Ifører dog de Dyder, Som sande Kristne pryder, Og Gud kan tækkes ved. 2 I drage dog til Minde, At ingen er at finde, I Verden uden Brøst, Dog vilde Gud os kalde Som Hellige, Udvalte Til al sin Glædes Høst. 3 Barmhjertighed I øve Og gjøre Venskabs Prøve I Ydmyghed og Tro, Med stille Taal I søge Al Kjærlighed at øge Til Sjælens Fred og Ro. 4 Kan En med Rette klage, Saa skal han dog fordrage Og se til Jesum hen; For eders Skyld han døde, Forlod al eders Brøde, Saa gjører I igjen! 5 Med Kjærligheden klæder Ord, Gjerninger og Sæder, Saa skal Guds gode Aand Fast eder sammenbinde Med Kjærlighedens Tvinde, Fuldkommenhedens Baand. 6 Guds Fred og Fryd regjere Og daglig sig formere I eders Hjertested, At som I kaldte ere, Eet Legeme at være, I prise Gud dermed! 7 Guds Ord sin Bolig have Hos eder og begave Med Visdom og Forstand, At I med Aand og Tunge Ham Takkesalmer sjunge, Som Himlen røre kan! 8 Alt det, som I vil gjøre Og agter at udføre Til eders Sjælegavn, Det skal I tage fore Med Hjertens Bøn saa saare I Jesu Kristi Navn. Languages: Norwegian

I Kristne, I som træde

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #234 (1897) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 I Kristne, I som træde Hver Dag med Hjertens Glæde Til Jesu Kjærlighed, Ifører dog de Dyder, Som sande Kristne pryder, Og Gud kan tækkes ved. 2 I drage dog til Minde, At ingen er at finde, I Verden uden Brøst, Dog vilde Gud os kalde Som Hellige, Udvalte Til al sin Glædes Høst. 3 Barmhjertighed I øve Og gjøre Venskabs Prøve I Ydmyghed og Tro, Med stille Taal I søge Al Kjærlighed at øge Til Sjælens Fred og Ro. 4 Kan En med Rette klage, Saa skal han dog fordrage Og se til Jesum hen; For eders Skyld han døde, Forlod al eders Brøde, Saa gjører I igjen! 5 Med Kjærligheden klæder Ord, Gjerninger og Sæder, Saa skal Guds gode Aand Fast eder sammenbinde Med Kjærlighedens Tvinde, Fuldkommenhedens Baand. 6 Guds Fred og Fryd regjere Og daglig sig formere I eders Hjertested, At som I kaldte ere, Eet Legeme at være, I prise Gud dermed! 7 Guds Ord sin Bolig have Hos eder og begave Med Visdom og Forstand, At I med Aand og Tunge Ham Takkesalmer sjunge, Som Himlen røre kan! 8 Alt det, som I vil gjøre Og agter at udføre Til eders Sjælegavn, Det skal I tage fore Med Hjertens Bøn saa saare I Jesu Kristi Navn. Languages: Norwegian Tune Title: [I Kristne, I som træde]

Om Salaighed og Glæde

Hymnal: Kirkesalmebog #365 (1893) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Om Salighed og Glæde Der nu skal synges fridt I de Forløstes Sæde Og Guds Pauluner vidt; Thi ved Guds høire Haand Er Kristus høit ophøiet, Ham Seier stor tilføiet, Han Døden overvandt. 2 Mens han er saa i Live, Da Dø vi ingenlund, Men skulle frelste blive, Fortælle Guds Miskund; Om vi end refses saa, Vi lægges lukt i Grave, Dog skal vi Livet have, Udødelig opstaa. 3 Den Kirkesteen grundfaste, Den Herre Jesus Krist, De Bygningsmænd forkaste, Men han er bleven vist Til Hoved-Hjørnesten For Kirken Guds paa Jorde, Den Gjerning Herren gjorde, Des undres hver og een! 4 Dig, Jesus Krist, ske Ære, Som kom i Herrens Navn! Guds Folk velsignet være Af Herrens Hus og Stavn! Vi takke hver for sig Den Herre overmaade, Thi hans Miskund og Naade Staar fast evindelig. Scripture: Psalm 118:15-23 Languages: Norwegian

Om Salighed og Glæde

Author: A. K. Arrebo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #365 (1897) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Om Salighed og Glæde Der nu skal synges fridt I de Forløstes Sæde Og Guds Pauluner vidt; Thi ved Guds høire Haand Er Kristus høit ophøiet, Ham Seier stor tilføiet, Han Døden overvandt. 2 Mens han er saa i Live, Da Dø vi ingenlund, Men skulle frelste blive, Fortælle Guds Miskund; Om vi end refses saa, Vi lægges lukt i Grave, Dog skal vi Livet have, Udødelig opstaa. 3 Den Kirkesteen grundfaste, Den Herre Jesus Krist, De Bygningsmænd forkaste, Men han er bleven vist Til Hoved-Hjørnesteen For Kirken Guds paa Jorde, Den Gjerning Herren gjorde, Des undres hver og een! 4 Dig, Jesus Krist, ske Ære, Som kom i Herrens Navn! Guds Folk velsignet være Af Herrens Hus og Stavn! Vi takke hver for sig Den Herre overmaade, Thi hans Miskund og Naade Staar fast evindelig. Languages: Norwegian

Drag, Jesu, mig

Author: F. Fabricius; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #414 (1897) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Drag, Jesu, mig Op efter dig! Saa følger jeg med Længsel, Siden du, o Jesu, gik Ud af Verdens Trængsel. 2 Drag, Jesu, mig Op efter dig Fra Verdens Myre-Tue, At jeg ikke mere skal Al dens Jammer skue! 3 Drag, Jesu, mig Op efter dig Med Zions Brudeskare! Thi jeg kunde ellers let Vild i Verden fare. 4 Drag, Jesu, mig Op efter dig Til Himlens Fryde-Bolig! Verden er for dine Børn Vildsom og urolig. 5 Drag, Jesu, mig Op efter dig, Til Himmels op at fare, Der at staa med Glædesang I Guds Børneskare!

Drag, Jesu, mig

Hymnal: Kirkesalmebog #414 (1893) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Drag, Jesu, mig Op efter dig! Saa følger jeg med Længsel, Siden du, o Jesu, gik Ud af Verdens Trængsel. 2 Drag, Jesu, mig Op efter dig Fra Verdens Myre-Tue, At jeg ikke mere skal Al dens Jammer skue! 3 Drag, Jesu, mig Op efter dig Med Zions Brudeskare! Thi jeg kunde ellers let Vild i Verden fare. 4 Drag, Jesu, mig Op efter dig Til Himlens Fryde-Bolig! Verden er for dine Børn Vildsom og urolig. 5 Drag, Jesu, mig Op efter dig, Til Himmels op at fare, Der at staa med Glædesang I Guds Børneskare! Languages: Norwegian

Den Naade, Gud os haver ted

Hymnal: Kirkesalmebog #535 (1893) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Den Naade, Gud os haver ted Af faderlig Barmhjertighed, At kalde os til Himmerig Og evigt Liv og Lyst hos sig, Den bør vi høit at skjønne paa, Og ei paa Onskabs Veie gaa. 2 Men, som det Kristne sømme kan, Der er i de Gjenfødtes Stand, Betænke vel vort Syndefald, Og agte Herrens Naade-Kald, Ja vandre for hans Aasyn saa, Vi Himlens Glæde nyde maa. 3 Af Hjerte, Sjæl og ganske Sind Vi endelig bør lægge Vind Paa Ydmyghed, og trykke ned Den Satans Synd Hovmodighed, Som i Guds Øine hadet er, Og evig Skjændsel til os bær. 4 Vor Næste bør vi ei forsmaa, Ei heller det fortryde paa, Om og hans Lykke, Sted og Stand Vor meget overstige kan, Men med et ydmygt Hjerte se, Vi ham al Hjælp og Miskund te. 5 Enhver af os sin Lyde har, Er ei saa englereen og klar, At han jo ofte sig forser I dette syndig' Legems Leer; Bedst derfor er, vi fare sagt', Og paa os selv har nøie Agt. 6 Sagtmodighed og Hjerte-Taal Bør være vores Øiemaal, Saa hastig Harm ei tender Ild, Naar vor Jevnkristen farer vild, At skjæmme ham, men give Dag, Og se i Kjærlighedhans Sag. 7 Af Kjærlighedens rene Væld Oprinder alle Dyders Held; Thi Kjærlighed ydmyg er, Sagtmodig, taalig mod enhver, Og elsker altid Enighed Paa Troens Grund i Aandens Fred. 8 Og vi, som Navn af Kristo bær, Et Legeme med hannem er, Vi alle ved Guds gode Aand Bør holde fast ved Fredens Baand, Vi alle har et Livsens Haab, Een Herre og en tro, een Daab. 9 Een Gud vor Faders Navn og bær, Som over alle mægtig er, Og ved sin Søn har os gjenløst, Ja Kjærlighed ved Aanden øst I vore Hjerter rundelig, At danne os til Himmerig. 10 Saa bør da derfor Kjærlighed I vore Hjertet blive ved, Fordi vi alle Syskend er. O, gid vi sammenknyttes her, Saa vi kan Ærens Krone faa, Naar Dommens store Dag skal staa! Languages: Norwegian

Den Naade, Gud os haver ted

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #535 (1897) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Den Naade, Gud os haver ted Af faderlig Barmhjertighed, At kalde os til Himmerig Og evigt Liv og Lyst hos sig, Den bør vi høit at skjønne paa, Og ei paa Onskabs Veie gaa. 2 Men, som det Kristne sømme kan, Der er i de Gjenfødtes Stand, Betænke vel vort Syndefald, Og agte Herrens Naade-Kald, Ja vandre for hans Aasyn saa, Vi Himlens Glæde nyde maa. 3 Af Hjerte, Sjæl og ganske Sind Vi endelig bør lægge Vind Paa Ydmyghed, og trykke ned Den Satans Synd Hovmodighed, Som i Guds Øine hadet er, Og evig Skjændsel til os bær. 4 Vor Næste bør vi ei forsmaa, Ei heller det fortryde paa, Om og hans Lykke, Sted og Stand Vor meget overstige kan, Men med et ydmygt Hjerte se, Vi ham al Hjælp og Miskund te. 5 Enhver af os sin Lyde har, Er ei saa englereen og klar, At han jo ofte sig forser I dette syndig' Legems Leer; Bedst derfor er, vi fare sagt', Og paa os selv har nøie Agt. 6 Sagtmodighed og Hjerte-Taal Bør være vores Øiemaal, Saa hastig Harm ei tænder Ild, Naar vor Jevnkristen farer vild, At skjæmme ham, men give Dag, Og se i Kjærlighedhans Sag. 7 Af Kjærlighedens rene Væld Oprinder alle Dyders Held; Thi Kjærlighed ydmyg er, Sagtmodig, taalig mod enhver, Og elsker altid Enighed Paa Troens Grund i Aandens Fred. 8 Og vi, som Navn af Kristo bær, Et Legeme med hannem er, Vi alle ved Guds gode Aand Bør holde fast ved Fredens Baand, Vi alle har et Livsens Haab, Een Herre og en tro, een Daab. 9 Een Gud vor Faders Navn og bær, Som over alle mægtig er, Og ved sin Søn har os gjenløst, Ja Kjærlighed ved Aanden øst I vore Hjerter rundelig, At danne os til Himmerig. 10 Saa bør da derfor Kjærlighed I vore Hjertet blive ved, Fordi vi alle Syskend er. O, gid vi sammenknyttes her, Saa vi kan Ærens Krone faa, Naar Dommens store Dag skal staa. Languages: Norwegian

Hvor deilig skal Guds Kirke staa

Hymnal: Kirkesalmebog #484 (1893) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Hvor deilig skal Guds Kirke staa, Og i hans Aasyn Ynde faa, Naar alle Hjerter knytted' er Udi eet Sind og een Begjær: At elske ham og blive ved At vandre frem i Kjærlighed! 2 Hvad er vort Væsen, om vi ei Gaa Kjærligheds den rene Vei, Og broderlig hinanden vil Al velmeent Troskab byde til Med sligt et Hjerte og Attraa, Som Gud stod hos og saa derpaa? 3 Bort Vrede, Skjelsord, daarlig Harm! I bør ei hyses i dem Barm, Hvor Gud til Fred og salig Ro Vil, sin Velsignelse skal bo: Bort derfor alt, hvad skade kan Og hindre Enigheds Forstand! 4 Gid Tunge, Læber, Sind og Mund De kunde ret af Hjertens Grund Forsage Trædskhed, List og Svig, Og gjøre sig et Himmerig Udaf den søde Venskabs Fred Med hver Mand i Guds Kjærlighed! 5 Guds Øie ser dog al vor Daad, Vor Tanke, Paafund, Hjertens Raad; De Onde gaa ham ei forbi Paa deres Ondskabs skjulte Sti, Han ogsaa paa de Fromme ser, Al Hjælp og Naade han dem ter. 6 Min Sjæl, agt derfor lidet om Den Trusel, Had og Vrede, som Dig Verdens Børn kan lægge paa, Den skal saa snar en Vending faa, Gak du kun frem paa Fredens Vei, Og agt al Verdens Tummel ei! 7 O søde Gud, o gid jeg maa Mit Hjerte ved dig dannet faa, At du kan heliges i mig, Til jeg dig ser i Himmerig, Hvor hellig, hellig, hellig da Jeg synger med Halleluja! Languages: Norwegian

Hvor deilig skal Guds Kirke staa

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #484 (1897) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Hvor deilig skal Guds Kirke staa, Og i hans Aasyn Ynde faa, Naar alle Hjerter knytted' er Udi eet Sind og een Begjær: At elske ham og blive ved At vandre frem i Kjærlighed! 2 Hvad er vort Væsen, om vi ei Gaa Kjærligheds den rene Vei, Og broderlig hinanden vil Al velment Troskab byde til Med sligt et Hjerte og Attraa, Som Gud stod hos og saa derpaa? 3 Bort Vrede, Skjelsord, daarlig Harm! I bør ei hyses i dem Barm, Hvor Gud til Fred og salig Ro Vil, sin Velsignelse skal bo: Bort derfor alt, hvad skade kan Og hindre Enigheds Forstand! 4 Gid Tunge, Læber, Sind og Mund De kunde ret af Hjertens Grund Forsage Trædskhed, List og Svig, Og gjøre sig et Himmerig Udaf den søde Venskabs Fred Med hver Mand i Guds Kjærlighed! 5 Guds Øie ser dog al vor Daad, Vor Tanke, Paafund, Hjertens Raad; De Onde gaa ham ei forbi Paa deres Ondskabs skjulte Sti, Han ogsaa paa de Fromme ser, Al Hjælp og Naade han dem ter. 6 Min Sjæl, agt derfor lidet om Den Trusel, Had og Vrede, som Dig Verdens Børn kan lægge paa, Den skal saa snar en Vending faa, Gak du kun frem paa Fredens Vei, Og agt al Verdens Tummel ei! 7 O søde Gud, o gid jeg maa Mit Hjerte ved dig dannet faa, At du kan heliges i mig, Til jeg dig ser i Himmerig, Hvor hellig, hellig, hellig da Jeg synger med Halleluja! Languages: Norwegian

Vor Gud er idel Kjærlighed

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #298 (1890) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Vor Gud er idel Kjærlighed, I hannem vil jeg blive, Jeg og i hannem bliver ved, I mig vil han og give Fuld Tro og Trøst, Basunens Røst Den gjør mig ei forstrækket Paa Dommedag, fordi min Sag Er alt med Naade dækket. 2 Jeg vil gud elske inderlig, Og vil for Intet frygte, Og ei med Sorrig pine mig, Om mig al Verden trykte; Op, Sjæl, og bed, at Kjærlighed Til Gud i dig kan brænde, Og at du saa din næste maa Al Gunst og Godt tilvende. 3 Thi hvo som siger at han ret Kan elsker Gud af Hjerte, Og har sin Broder dog forgjet I Armod, Rød og Smerte, Han lyver slemt, og har forglemt, At Gud han elskes ikke, Hvor Arme maa utrøsted' gaa Sin' Øines Graad at drikke. 4 O Gud, din Kjærlighed optænd Og lad din Aand det gjøre, Og kraftig Naade til mig send, Jeg saa mit Liv kan føre, At naar jeg maa til Graven gaa, Jeg dør da til mit Bedste I Hjertens Fred og Kjærlighed Til dig og til min Næste! Languages: Norwegian

Export as CSV

User Links

User Links

Discover

Collections

Connect

Search

Collections

Discover