Instance Results

Topics:fourth+sunday+after+trinity+sunday
In:instances

Planning worship? Check out our sister site, ZeteoSearch.org, for 20+ additional resources related to your search.
Showing 31 - 40 of 326Results Per Page: 102050
TextPage scan

Jeg løfter op til Gud min Sang

Author: Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #107 (1919) Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday; Twenty fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Jeg løfter op til Gud min Sang Endnu engang Fra disse Jordens Dale. Vor Herre Krist han henter mig Smart hjem til sig I Himlens høie Sale. Som Lynet far, Han kommer snar, Da skal hans Pris Paa anden Vis De Guds Basuner tale. 2 Naar min Forløsning stunder til, Jeg glædes vil Og løfter of mit Hoved, Da løses jeg, da gaar jeg ind Til Vennen min, Gud være evig lovet! Da reises af Den mørke Grav Det, som var saa'd Med Suk og Graad, Da er den Søvn udsovet. 3 Naar Figentræet skyder Blad, Jeg er saa glad, Da bliver her snart Sommer, Naar Himmerigets Blomster gro, Det er min Tro, Guds Rige snarlig kommer! Hans Brud jet er, Hans Ring jeg bær, Har Lampen tændt, Og Hjertet vendt Til ham, al Verdens Dommer. 4 Jeg hører hans livsalig Røst Guds Børn til Trøst Fra høien Himmel tone: Jeg kommer, se jeg kommer snart, Hold du kun hart, At ingen ta'r din Krone! Min Brud, dig glæd, Min Løn er med: Dig, som var tro, En evig Ro Og Glæde for Guds Throne! 5 I Aanden glad da Bruden from Hun siger: kom! Saa hjertelig hun frydes; Og hvo det hører siger: kom! Lad Livsens Flom Sødt over os udgydes! Hvo lider Tørst, Han komme først, Hvo vil og kan, Tag' Livsens Vand, Som uforskyldt tilbydes! 6 En Himmel ny saavelsom Jord, Det er hans Ord, Da vorder til hans Ære. Se, Guds Paulum blandt Menn'sken er, Han bor os nær, Og vi hans Folk skal være! Lad Verden saa I Stykker gaa, Guds Ord ei brast, De stande fast, Den Bro skal Bruden bære! 7 Gud skal da tørre af mit Kind Hver Taare min, Ei Død skal være mere, Ei heller Sorg, ei heller Skrig, Ei Pine slig, Som her Guds Børn maa bære; Det første fort Er veget bort, Og Glæden ny I Himlens By– Eia, hvor godt at være! 8 Da synger jeg for Thronen glad Et beder Kvad, Og løfter Palmegrene, Med hvide Klæder, som er to'd I Lammets Blod For Herrens Øine rene. Halleluja! Eia, eia, For liflig Klang! Og al min Sang Er Herren, Herren ene. 9 Amen, Vesignelse og Pris Paa alle Vis, Og Visdom, Magt og Styrke Tilhører Gud i Evighed, Som saa herned Til os i Dødens Mørke! Halleluja! Eia, eia! I Himmerig Der skal vi dig I Aand og Sandhed dyrke. Languages: Norwegian
Text

Kjærlighed er Lysets Kilde

Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #227 (1897) Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Kjærlighed er Lysets Kilde, Kjærlighed er Livets Rod, Derfor er Guds Raad saa milde, Derfor er Guds Aand saa god, Som vor Frelser har forklaret, Aanden selv os aabenbaret, Som vi føler i Guds Fred Og det Haab, vi trøstes ved. 2 Kjærlighed er Livets Krone, Kjærlighed er Lysets Glans, Derfor sidder paa sin Throne Jesus nu med Straalekrans, Han, som Lyset er og Livet, Har for os sig selv hengivet, Bliver i og lever ved Guds, sin Faders, Kjærlighed. 3 Kjærlighed er Lovens Fylde Og Fuldkommenhedens Baand, Den er, hvad vor Gud vi skylde, Den er Frugten af hans Aand, Derfor med Guds-Kjærligheden Vokser op omkap Guds-Freden, Vorde kan vi og ved den Et med Sjælens bedste Ven. Languages: Norwegian Tune Title: [Kjærlighed er Lysets Kilde]
TextPage scan

Kom, Brødre, lad os haste

Author: Gerh. Terstegen; Schwarzkopf Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #252 (1919) Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Kom Brødre! lad os haste, Vor Aften kommer nær, Vi Verden fra os kaste, Og alt, som hefter her; Kom, lad os fatte Mod I Aandens Kraft at vandre Til Himlen med hverandre, Saa blir vor Ende god! 2 Det skal os ei fortryde, Den trange Vei at gaa, Gud vil sig selv tilbyde, Og trofast med os staa; Hann giver Liv og Lyst, Han lokker, vederkvæger, Han styrker, føder, læger Vor Sjal med Ordets Trøst. 3 Kom, lad os kjærlig vandre Og lægge Haand i Haand, Og holde af hverandre I dette Trængsels Land! Som Børn vi være maa, Paa Veien ikke stride, Guds Engle ved vor Side Som vore Brødre gaa. 4 De Stærkere de Svage Skal hjælpe frem, vi saa Hverandre bære, drage I kjærligt Samlag maa. Fremad da fort, enhver Sig selv for intet agte, Men kun derefter tragte, At Gud ham alting er! 5 Nu frisk dertil, I Fromme! Vor Vei den knapper af, Den Dag saa snart kan komme, Man bær os til vor Grav; Endnu lidt mere tro, Endnu lidt mere vakker, Det ud ad Aften lakker, Saa faar, saa faar vi Ro! 6 Det kan ei længe vare, Hold kun et Lidet ud, Saa skal vi hjemad fare Til Himlen, til vor Gud. Vær glad og vel bered! Naar vi med alle Fromme Hjem til vor Fader komme, Tænk, hvilken Salighed! 7 O Ven, o du Udkaarne, Vor Sjæles Himmerig, Du evige Enbaarne! Vi længes efter dig, Vi rose os i dig, Vor Lyst, vor sol, vor Ære, Vi ønske kun at være Hos dig evindelig! Languages: Norwegian
TextPage scan

O kjære Sjæl, frygt aldrig mer

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #558 (1919) Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O kjære Sjæl, frygt aldrig mer, Om al Ting surt i Verden ser, Og Herrens store Domme For Syndens Skyld vil falde ind, Vær dog frimodig udi Sind, Lad, hvad der vil, kun komme, Gud kjender dog de Fromme! 2 Jeg gruer ei, om jeg end saa, Al Verden vilde undergaa, Og ei, om Himlens Vrede I Luft og Hav og Jorden skjød Fordærvelse og giftig Død, Min Jesus skal dog lede Mig ud, og for mig bede. 3 Thi jeg ved Herrens gode Aand Beseglet er, og i Guds Haand Indtegnet udaf Naade; Han aldrig mig forglemme kan, Det trot jeg vist, og beder, han Vil ene for mig raade I Velstand og i Vaade. 4 Og, mens jeg er en Vandringsmand Paa Jorden, og til Himlens Land Meg Hu og Hjerte stunder, Jeg een udaf Guds Helgen er, Som udi Stride-Kirken her paa Jesu Død og Vunder Min Tro og Frelse grunder. 5 Imidlertid jeg frygte maa, Og idelig bevæbnet staa Mod Satan, Synd og Laster, Indtil min sidste Fiende faar Ved Jesu Død sit Banesaar, Som Døden fuldt omkaster, Hvor hart den mod mig haster. 6 Hvad Møie, Trængsel mig har mødt Fra første Dag, at jeg blev født, Det skal jeg nok forglemme, Naar jeg i Seier-Kirken skal Blandt Englenes og Helgens Tal Guds evig' Ære fremme Med Engle-Maal og Stemme. 7 Min Kjortel tor min Jesus hvid Udi sit Blod i Naadens Tid; Han vil mig ogsaa give Den lange, hvide Kjortel paa Hvormed jeg skal for Thronen staa, Der Engle lig at blive Og al min Sorg fordrive. 8 Da skal jeg faa i Hænde fat Den Seiers-Palme, som er sat til stor Triumf og Ære For Seieren, som Jesus lod Mig vinde ved sin Død og Blod: Den skal min Glæde være Som Seiers-Tegn at bære. 9 Da skal jeg for den Salighed, Som ved Guds Lam er mig bered, Gud Fader Ære sige, Hvortil Guds Helgen stemme vil, Og lægge deres Amen til, Som udi Himmerige Al Sans skal overstige. 10 Min Sjæl alt fuld af Længsel er, Og længes, mens jeg lever her, O Jesus, til den Glæde, Hvor alle Helgen tjene dig, Udi dit søde Himmerig: O, naar vil du tilstede Mig did henop at træde! 11 Hvor Modgang, Sygdom, Sorgers Kval Til Glæde sig forandre skal, Og mig ei mer omspende, Men al min Graad skal tørres af; Saa gaar jeg trøstig til min Grav Fra denne Tids Elende, Og faar en salig Ende. Languages: Norwegian
Text

Driftig nu, mit bange Hjerte

Author: H. A. Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #568 (1897) Topics: Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Dristig nu, mit bange Hjerte, Fat dig et frimodigt Sind! Skynd dig kun med al din Smerte Lige til din Jesum ind! Ja, jeg løber lige til, Lad kun spotte, hvem der vil, Sligt jeg ei kan se og høre, Har det kun med Gud at gjøre. 2 Som i Storm og sterke Vinde Skibet drives under Land, At det Rolighed kan finde, Settes der igjen i Stand, Saadan har nu Vredens Vind, Jesu! drevet mig herind, Da jeg før ei tænke kunde Andet, end at gaa til Grunde. 3 Du vil mig vist ei bortstøde, Søde Jesus, Sjæleven! Thi jeg sørget mig til Døde, Kom jeg ikke til dig hen. Ingen Hjort saa tørstig kan Skrige efter Kildevand, At jeg ei med større Smerte Længes efter dig af Hjerte. 4 Jeg vil ikke tigge længe Der, hvor intet er at faa, Ære, Rigdom, Gods og Penge– Siig mig dog, hvor langt de naa? Da jeg var i Sjæle-Nød, Da var hele Verden død, Ingen kunde, ingen vilde Den fortviled' Sorg formilde. 5 Jesus, ja min Jesus ene, Han alene kan og vil, Derfor hvad end andre mene, Ham jeg trænger mig hen til; Det er ham, min Sjæl, du maa Ene, ene lide paa, Ham jeg ogsaa fast vil holde, Til min' Hænder ere kolde. 6 Jesu, tak, at du tilsteder Mig at komme dig saa nær! Du har søde Ord, som glæder, Sterke Ord, som frelser her Fra al Sorg og Synd og Nød; Se, jeg er i Jesu Skjød! Det er Ære her at ligge, Det er Rigdom her at tigge. Languages: Norwegian
TextPage scan

Sørger ei for dem, som sove

Author: Grundtvig Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #575 (1919) Topics: Twenty fourth Sunday after Trinity Sunday; Twenty fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Sørger ei for dem, som sove Med Guds Fred i Gravens Skjød! De paa ny skal Herren love, Takke høit for Hvile sød, Ja for Seier over Døden, Ungdoms-Liv i Morgenrøden, Høitids-Færd ad Himmel-Vei Til den Sal, som synker ei. 2 Selv han har os aabenbaret Til de ømme Hjerters Trøst, At, naar han i Sky forklaret Skrider frem med Torden-Røst, Først han, som Basunen gjalder, Gravens Folk til Lyset kalder, Vinker saa fra Mark og By Alle sine op i Sky. 3 Kristne! hvilken Morgenrøde, Mange mørke Timer værd, Naar vi, Levend og Døde, Mødes med vor Herre kjær, Skal i Himlens Glans og Ære Evig hos vor Frelser være, Love Gud med Engle-Røst! Husker, det er Herrens Trøst! Languages: Norwegian
TextPage scan

Et Trin jeg atter har idag

Author: Aug. Francke; Ukjendt Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #675 (1919) Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 At Trin jeg atter har idag Mod Evigheden vandret; Mit Sind, o Jesus, til dig drag I Troskab uforandret. O Kilde, hvoraf Livsens Vand Udstrømmer, øs dag Liv og Aand I mit afmægtig' Hjerte! 2 Jeg tæller Timer, Dage, Aar, Som synes mig saa lange; Før jeg fuldendes og opnaar Mit Maal, er jeg en Fange, Før du borttager udaf mig Den Del, som end er dødelig, Og jeg til Livet kommer. 3 Mit Hjerte blusser af den Glød, Din Kjærlighed antændte, Da du fra Verdens Favn og Skjød Mig drog og til dig vendte; Du er i mig, og jeg i dig, Dog søges endnu idelig En nærmere Forening. 4 O, at du kom, min Jesus, snart! Jeg tæller Øieblikke. Kom, førend jeg til Dødens Fart Og Afsked mig maa skikke! Kom dog udi din Herlighed, Se, hvor din Brud sig har bered Og Lænderne omgjordet! 5 Din hellig' Olje udgydt er, O Jesus, i mit Hjerte, Du er mig selv i Aanden nær, Skjønt jeg har Længsels Smerte. Din Brud sin lampe smykker har, Og daglig dit imødegaar Med Ønske dig at favne. 6 Kom! er den længselsfulde Røst, Kom! raaber din Veninde; Hun søger i dig al sin Trøst, Hun skriger: lad dig finde! O kom, du Guds enbaarne Søn! Du kjender mig, min Brudgom skjøn, Som haver mig trolovet. 7 Dog stiller Tid og Time jeg I dit Behag, o Herre; Jeg veed paa den, du vredes ei, Som gjerne vilde være Jo før jo hellere hos dig, Og derfor stræber idelig At vandre dig imøde. 8 Det er imidlertid min Ro, At Intet os kan skille, Du er min Brudgom huld og tro, Det kan al Sorg vel stille. Jeg veed dog, Dagen kommer snart, Da skal jeg holde Himmelfart Og Bryllupsfest med Glæde. 9 Jeg takker dig for hver en Dag, Som haster til sin Ende Foruden Nød og Hjertenag; O, at jeg ret maa kjende Din Godhed her, og haste frem Til dig i høie Himmelhjem, Hvor Dolen aldrig savnes! 10 Er Foden træt og Knæet mat Paa denne Himmelreise, Saa tag du mig ved Haanden fat, At Troen sig maa reise Med mere Mod og Munterhed At søge Himlens Hvilested Og daglig did opstige! 11 Min Sjæl, gaa frisk i Troen frem, Lad Intet dig forskrække! Dit Maal, som er Jerusalem Heroventil, lad trække Dit Sind fra Jordens Usselhed, Hast, hvad du kan, ja flyv afsted Med ivrig Længsels Vinger! 12 O Jesus, se, min Sjæl til dig, Sin Skat er alt opfaren! Skjønt Legemet er dødelig, Og kjødet altid Snaren, Det mig dog ikke hindre skal At søge dig i Himlens Sal; Jeg er alt hos min Jesus. Languages: Norwegian
Text

O vaagner op af Verdens Drømme

Author: L. A. Gotter; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #110 (1897) Topics: Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 O vaagner op af Verdens Drømme, I lunkne Kristne, op med Magt! Vor Jesus, som skal Verden dømme, Han raaber høit: herud paa Vagt! Herud af Syndens Søvn og Slum, Mens der endnu er Tid og Rum! 2 O vaagner op, at Nattens Vaade Ved Lysets Komme viger bort, Og skatter høit Guds store Naade, Som han mod Adams Kjøn har gjort! Thi ellers har vi ingen Gavn Og Glæde af vort Kristen-Navn. 3 O vaagner! Er end Aanden villig, Saa er dog Kjødet alt for svagt, Derfor skal sande Kristne billig Sig tage desto meer i Agt. O bruger hellig Varsomhed, Og følger ham, som Veien veed! 4 O vaagner, førend Døden kalder Os i en ubeleilig Stund, Se, snart den Gamle for ham falder, Og snart den Unge, sterk og sund; Sin tid og time ingen veed, Vel den, som altid er bered! 5 O vaagner! Vi skal hen at svare For Herrens store, strenge Dom, Ret længe vil det ikke vare, For Gud vil gjøre Verden tom; Indretter saadan eders Sag, Som hver Dag var den sidste Dag! 6 O vaagner! Det er Jesu Stemme. Herop af Søvne, ud paa Vagt! Naar Sjælen er i evig Klemme, Da er det altfor seent dig sagt. Nu kan vi søge Sjælens Gavn– Saa vaagner da i Jesu Navn! Languages: Norwegian
TextPage scan

Jesus, din søde Forening at smage

Author: Peder Hygom Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #310 (1919) Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Jesus, din søde Forening at smage Længes og trænges mit Hjerte og Sind; Riv mig fra alt det, mig holder tilbage, Drag mig i dig, min Begyndelse, ind! Vis mig ret klarlig min Jammer og Møie, Vis mig Fordærvelsens Afgrund i mig, At sig Naturen til Døden kan bøie, Aanden alene maa leve for dig! 2 Styrk mig ret kraftig i Sjælen derinde, At jeg kan finde, hvad Aanden formaar, Tag dig til Fange min Tale og Sinde, Led mig og lok mig, saa svag som jeg gaar! Mig, og hvad mit er, jeg gjerne vil miste, Naar du alene i Sjælen maa bo, Og sig omsider paa Døren maa liste, Hvad som forstyrrer min inderlig' Ro. 3 O, hvo der kunde det Ene kun lære, Sig at opofre med Hjerte og Hu! O, maatte Jesus mit Alting kun være! Jeg er desværre, langt borte endnu; Jesus, som gav mig et hørende Øre, Ræk mig tillige din kraftige Haand, At jeg herefter min Vandring maa føre Ret som en Kristen i Helligheds Aand! 4 Hør dog, o Jesus, din kurrende Due, Hyrde, opsøg dit vildfarende Lam! Bær mig blandt Myrra en lædskende Drue, Rense mit Hjerte fra Synd og fra Skam! Lad mig i Bogstavens Væsen ei blive, Som kun udvortes gjør ærbar og sin; Aanden lad Loven i Hjertet indskrive, At jeg i Sandhed maa kalde mig din! 5 Jesus, naar vil du dog skaffe mig Hvile? Byrden den trykker, ak, tag mig den af! Naar skal jeg se dig ret venlig at smile? Reis dig at true det brusende Hav! Kjærligste Jesus, du maa dig forbarme, Skjul dog det Aasyn ei evig for mig! Ædleste Rigdom for aandelig Arme, Fyld mit, det udtømte, Hjerte med dig! 6 Lad mig, o Jesus, forgjæves ei raabe, Se dog hvor Sjælen er hungrig og træt! Lad os, Immanuel, være tilhobe, Har jeg dig ene, saa bliver jeg mæt! Fordum du sagde: De maatte vansmægte, Dersom jeg lader dem hungrige gaa,– Evige Kjærlighed, kan du da nægte Sjæle, der hungre, en Smule at faa? 7 Naadigste Jesus, nu vil jeg mig binde Ved din den dyre Forjættelses Pagt: Beder og leder, saa faa I og finde! Saa har de sanddrue Læber jo sagt. Jeg vil med Kvinden af Kanaans Egne Raabe dig efter, og bliver ei stil, Før du paa Bønnen til Slutning maa tegne: Amen, ja Amen, dig ske, som du vil! Languages: Norwegian
TextPage scan

Din Næste elsk af ganske Sjæl

Author: Ludv. M. Bjørn Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #708 (1919) Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Din Næste elsk af ganske Sjæl, Det Bud kun kjendes for en Del; Det var vel Tid at lytte! Ak, Herre hjælp os, at i Dag Vi til dit stor Navns Behag Maa Daad til ordet knytte! 2 Naar Hjertet ei har Herren kjær, Da aabnes Haanden med Besvær, Det maa saa tidt erfares! Man glemmer ham, som Korset bar, Behandlet som et Vredens Kar; Hint aldrig kan forklares! 3 Et Offer Krist har bragt for mig, For al min synd tilstrækkelig; Thi skal det aldrig glemmes! Saa vil jeg da helt hjertelig Til Offer ham fremstille mig; Den Sag skal altid fremmes! 4 Da Jesus fattig, ringe sad, Han aldrig om en Penning bad; Den var ei blandt hans Glæder! Men Jesus, som saa herligt bor Blandt Engles store Jubelkor, Os om en Skjærv nu beder! 5 Hver Tjener vil han gi' sin Løn, Hver Hedning føre frem til Bøn Og hver en Nøgen klæde! Hvad vi nu gjør mod Herrens Smaa, deraf skal engang Høst vi faa Med stor og evig Glæde! 6 De hellige tre Konger bar frem til ham gyldne, skjønne Kar; det var saa stor en Gave! Min Gave kommer sligt ei nær, Men jeg har ham dog ogsaa kjær, Han ogsaa minskal have! 7 Vi, Venner, alle, som har kjær Den Ven, som er os stedse nær, Vil lægge paa hans Alter Den Gave, som vort Hjerte har Bestemt til ham, som er og var Vor Strengeleg og Psalter! Languages: Norwegian

Pages


Export as CSV