Text Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 1 - 10 of 221Results Per Page: 10 20 50

Thy ways, O Lord! with wise design

Author: Ambrose Serle Appears in 85 hymnals Topics: First Sunday after Trinity Lyrics: 1 Thy ways, O Lord, with wise design, Are framed upon Thy throne above, And every dark or bending line, Meets in the center of Thy love. 2 With feeble light, and half obscure, Poor mortals Thine arrangements view; Not knowing that they least are sure, And the mysterious just and true. 3 Thy flock, Thine own peculiar care, Though now they seem to roam uneyed, Are led or driven only where They best and safest may abide. 4 They neither know nor trace the way: But whilst they trust Thy guardian eye, Their feet shall ne'er to ruin stray, Nor shall the weakest fail or die. 5 My favored soul shall meekly learn, To lay her reason at Thy throne; Too weak Thy secrets to discern, I'll trust Thee for my guide alone. Used With Tune: ROCKINGHAM (Old)

Vor Gud han er saa fast en Borg

Appears in 8 hymnals Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Vor Gud han er saa fast en Borg, Han er vort Skjold og Bærge, Han hjælper os af Nød og Sorg, Og veed os vel at berge. Vor gamle Fiende haard Til Strid imod os staar, Stor Magt og arge List Han bruger mod os vist, Paa Jord er ei hans Lige. 2 Vor egen Magt er intet værd, Vi vare snart nedhugne, Men En gaar frem i denne Ferd, For ham maa al ting bugne. Vil du hans Navn saa vidst? Han heder Jesus Krist, Den Høvding for Guds Hær, I ham kun Frelse er, Han Marken skal beholde. 3 Om Verden fuld af Djævle var, Der vilde os opsluge, Vi frygte ei, vi med os har Den Mand, som den kan true; Er Verdens Fryste vred, Og vil os støde ned, Han ingen Ting formaar, Fordi alt dømt han gaar, Et Guds ord kan ham binde. 4 Det Ord de skal vel lade staa, Og Utak dertil have, Thi Gud han vil selv med os gaa Alt med sin Aand og Gave; Og tage de vort Liv, Gods, Ære, Børn og Viv, Lad fare hen, lad gaa! De kan ei mere faa, Guds Rige vi beholde.

I denne Verdens Sorger sænkt

Appears in 7 hymnals Topics: First Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 I denne Verdens Sorger sænkt Du merker ei, hvor ubetænkt Din Dag til Ende skrider, Du tror dig sikker, stærk og vis, Du jager efter Verdens Pris, Og om dens Eie strider– O Menneske, o Menneske! Til Enden fort det lider. 2 Og naar du stræver her som bedst, Saa kommer en ubuden Gjest, Den som vi Døden kalde; Den Sikre vaagner da med Graad, Den Vise ved sig ingen Raad, Den Stærkeste maa falde– O Menneske, o Menneske! Han henter dig og alle. 3 Da heder det: beskik dit Hus! Nu maa du dø til Jordens Grus Jeg denne Nat dig sender; Her hjælper Bøn og Modstand ei, Du maa nu vandre ad den Vei, Der ingen atter vender– O Menneske, o Menneske! Befal dig Gud i Hænder! 4 Da skal du finde, det er sandt, At om du hele Verden vandt, Det var dig ei til Baade; For Dommens Stol og Himlens Port Der spørges om, hvad dit har gjort, Du høster, som du saa'de– O Menneske, o Menneske, Betænk din store Vaade! 5 Den Port er vid, den Vei er bred, Som bær til helveds Afgrund ned, Og Mange der forsvinde, Den Port er trang, den Vei er smal, Som bær til Livsens lyse Sal, Men Faa er de, den finde– O Menneske, o Menneske, I Tide dig befinde! 6 Vaagn op, vaagn op! gjør Bod og bed! I Troen daglig dig bered Til hen i Fred at fare! Din Jesum favn, din Synd begræd! De Arme fød, de Røgne klæd, Din Tro at aabenbare– O Menneske, o Menneske! Du for Guds Dom skal svare. 7 Trøst ikke paa, hvad du har gjort af Godt og Ædelt, Høit og Stort, alt efter Verdens Maade, Men sig: o Gud, i al min Stund Unyttig Tjener er jeg kun; Lad strenge Ret ei raade, O Jesu Christ, o Jesu Christ, Bed du for mig om Naade!

Nu da til Lykke

Appears in 4 hymnals Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Nu da til Lykke Med Kampen, kristen Sjæl! Lad dig ei trykke, Her er Immanuel! Gak fri i Sinde, Din Jesus med dig gaar, Fat Mod at vinde, Det alt paa Troen staar, Lad Satan finde, Hvad Kristi Kraft formaar! 2 Op, op og spænder Guds Sandheds Belte fast Om eders Lænder Mod fiendens haarde Kast! Sank dine Sanser I Jesu blodig Sved, Tag til dit Pantser Guds Søns Retfærdighed! Og Satans Stanser Skal revne for dig ned. 3 Din Storme-Hue Skal være Skriftens Trøst, Dit Sværd og Bue Guds Ord og Aandens Røst, Idet du beder Og ikke bliver træt; Hvad Jesus heder, For al ting glem ei det! Og om du svæder, saa er det Krigens Ret. 4 Op kun at tage Guds fulde Harnisk paa! Kom kun, du Svage, Guds Søn vil med os gaa! Lær kun at føre Det stærke Troens Skjold, Det er at gjøre Sin Jesum til sin Vold; Hvo vil dig røre? Du er i godt Behold. 5 Gud lad os prøve Og gjøre Alvor af, Den Strid at øve Frimodig til vor Grav! Den lunkne Vane Kan ikke taale Stød, Guds Kjæmpers Bane Før os med Blodet flød, Op Korsets Fane, Og viis os Jesu Død! 6 Her skal du være I daglig Kamp og Strid Hist skal du bære Din Krans til evig Tid. Den Sag er vigtig; Og skal det have Klem, Faar mon forsigtig Og mandelig gaa frem, Saa gaar man rigtig Til Gud i Himlen hjem.

O kommer hid fra alle Land

Appears in 5 hymnals Topics: First Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 O, kommer hid fra alle Land, Det Syn at hjertefæste! En fattig, syg og saaret Mand Idag skal Himlen gjeste. Du længes saart, du arme Sjæl, I al din Nød hvor er du sæl, Din Deel er dog den bedste! 2 O Menneske! hvad gavned vel, Du vandt al Verden vide, Naar du tog skade paa din Sjæl, Og maatte evig lide? Din Pine ingen lindre kan, Du brænde maa i Helveds Brand, Af Tørst din Tunge svide! 3 Thi se! der er et Dyb saa stort Og svælgende befestet, At ingen, som er kastet bort, Guds rige haver gjestet. O kjære Sjæl, det kvælder fort, Med Skyld og Gjæld gak ikke bort! Da kræves alt, som rested. 4 Den Mand, som leved her saa tryg I Synd og Verdens Glæde, Og kasted Guds Ord bag sin Ryg, Gav Armod ei at æde, Han døde og blev graven ned, Men vaagned op i Pinens Sted, Hvor Dømte haabløst græde. 5 Men Lazarus, Gud kjender ham Sin Ven i Armods Vaande! Slig Fattigdom og Verdens Skam Vi Gud selv gaa til Haande; Guds Engler stode Flok i Flok Paa Vente om hans Sengestok, Der han opgav sin Aande. 6 De bar hans Sjæl med Glædesang Og gave Gud i Hænde; Den Port var snæver, Veien trang, Han havde faaet kjende. I Abrahams udvalte Skjød Der fik han hvile i sin Død, Gud unde os slig Ende!

Skulde jeg min Gud ei prise

Appears in 7 hymnals Topics: First Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Skulde jeg min Gud ei prise, Og ham takke hjertelig, Som i al Ting lader vise, Han det mener godt med mig? Af hans frommer Hjerte flyde Kjærlighedens Strømme frem, Hvormed han opholder dem, Som hans Ord og Bud adlyde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 2 Som en Ørn med sine Vinger Skjuler sine Unger smaa, Saa har og Guds Almagts Finger Sig mit Forsvar taget paa, Mig i Moders Liv bevaret, Fra det første Øieblik, Da jeg Liv og Aande fik, Ja til denne Time sparet. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 3 Sin enbaarne Søn han ikke Sparede, men ofres lod, At han mig af Satans Strikke Kunde frelse ved hans Blod. O hvorledes skal jeg kunne Med min Aand og svage Sind, Udi Mørkhed viklet ind, Saadant Naade-Dyb udgrunde! Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 4 Han sin Aand mig gi'r til Eie, Og ved Ordet fører han Frem mig paa de trange Veie Ind til det forjætted' Land. Aanden og mit Hjerte fryder Med en salig Troes-Pagt, Som forstyrrer Satans Agt, Ja selv Dødens Magt nedbryder. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 5 Alt det, som min Sjæl kan gavne, Har han sørget for med Flid, Lader ei mit Legem savne Raad og Hjælp i Nødens Tid; Naar min Kraft, min Magt, min Styrke Intet mægter, intet kan, Tager Gud mig ved min Haand Og begynder selv at virke. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 6 Jorden med alt, hvad den eier, Himlen med sin ganske Hær, Hvor mit Øie hen sig dreier, Alt til gode dannet er. Dyr og Urter, Sædens Grøde, Skove, Fjelde, Mark og Lund, Ferske Vand, med Havets Grund Skulle rekke mig min Føde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 7 Naar jeg sover, Herren holder Vaagent Øie over mig, Og ved hver Dags Morgen volder, Naaden den fornyer sig. Havde Gud ei taget vare, Og mig trolig staaet bi, Var jeg ikke sluppen fri Fra saa megen Nød og Fare. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 8 Som en Faders Hjerte ikke Straks tillukker Naadens Dør For sit Barn, som ei vil skikke Sig saa lydigt, som det bør, Saa min fromme Gud og Fader Gjor mod mig paa samme Vis, Straffer mine Feil med Ris, Og sit Sværd ei raade lader. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 9 Omendskjønt den Straf og Plage, Som af Gud min lægges paa, Noget bitter monne smage, Bør jeg derom tænke saa, At han som min Ven vil gjøre Mig fra Verdens Strikker fri, Som jeg end gaar hildet i, Og ved Korset til sig føre. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 10 Det i Sandhed jeg erfarer, Som mig ei af Minde gaar, Kristnes Kors det længe varer, Men omsider Ende faar; Naar den kolde Vinter endes Følger bliden Sommer paa, Saa til Glæde Korset maa For en taalig Kristen vendes. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 11 Som da ingen kan udgrunde Herrens store Kjærlighed, Saa vil vi med glade Munde Ret som Børn i Ydmyghed Bede dig, vor Gud og Fader, At vi her maa timelig Takke og velsigne dig, Indtil du tilsidst tillader, At vi maa evendelig Love, ære, elske dig.

Soldiers of Christ, arise

Author: C. Wesley Meter: 6.6.8.6 Appears in 893 hymnals Topics: The Church Year Twenty-first Sunday after Trinity; The Church Year Twenty-first Sunday after Trinity Lyrics: 1 Soldiers of Christ, arise, And put your armour on; Strong in the strength which God supplies, Through His eternal Son. 2 Strong in the Lord of Hosts, And in His mighty power; Who in the strength of Jesus trusts Is more than conqueror. 3 Stand then in His great might, With all His strength endued; And take, to arm you for the fight, The panoply of God; 4 From strength to strength go on, Wrestle, and fight, and pray; Tread all the pow'rs of darkness down, And win the well-fought day. 5 That having all things done And all your conflicts past, Ye may o'ercome, through Christ alone, And stand complete at last. Used With Tune: [Soldiers of Christ, arise]

Love Divine, All Loves Excelling

Author: Charles Wesley Meter: 8.7.8.7 D Appears in 1,863 hymnals Topics: Adoration; Meditation; Christ Love of; Love God's Love; Righteousness First Line: Love divine, all loves excelling, Joy of heaven, to earth come down

Al Ting tjener dem til Gode

Author: Jakob Lund Appears in 6 hymnals Topics: Twenty First Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Al Ting tjener dem til Gode, Som i sandhed elske Gud, O, det gjør meg vel til Mode, Alt han fører herligt ud! Er hans Raad end underligt, Fatter Kjød og Blod ei sligt, Gavn han dog af alt udleder, Og til Himlen mig bereder. 2 Skinner Velstand i min Bolig, Eller Sorgens forte Nat Gjør i Sjælen mig urolig, Var jeg for Guds Pil udsat Som et dagligt Maal og Meed, Kasted' Gud i Støvet ned, Eller hjalp han mig paa Fode, Al Ting tjene skal til Gode. 3 Tog du af Hans Haand de Gaver, Hvortil mangen Mammons Træl Liv og Hjerte ofret haver, Derved søgte Gud din Sjæl, Drog med Kjærlighedens Snor, Bad dig, at se op fra Jord, Se, at han Algodheds Fader, Ei forandres, ei aflader. 4 Ære, Sundhed, Fred og Leide, Sygdom, Fare, Armod, Spot, Al Ting skal paa mig arbeide, Til Gud har gjort al Ting godt, Og sin bygning snart fuldbragt, Jesus er som Grundsten lagt. Han, paa hvem min Tro sig hviler, Ham mit Haab og efteriler. 5 Skal jeg end i Kjødet lide, Det til Gode tjener mig, Driver mig fra Synd i Tide, Skynder mig, o Gud! til dig. O, saa vorder jeg bered, Modnes til en Evighed, Ei ved Regn og Solskin ene, Tørke med og Storm kan tjene. 6 Ja, naar end min sidste Fiende Kræver, jeg skal give tabt, Skal jeg ham dog overvinde Ved min Frelsers Jesu Kraft, Han er Dør skal aabne mig Ind til Gud i Himmerig; Døden tjene skal til Gode, Derfor er jeg vel til Mode.

Immortal, Invisible, God Only Wise

Author: Walter C. Smith Meter: 11.11.11.11 Appears in 211 hymnals Topics: God Majesty and Power Lyrics: 1 Immortal, invisible, God only wise, in light inaccessible hid from our eyes, most blessed, most glorious, the Ancient of Days, almighty, victorious, thy great name we praise. 2 Unresting, unhasting, and silent as light, nor wanting, nor wasting, thou rulest in might; thy justice like mountains high soaring above thy clouds, which are fountains of goodness and love. 3 To all life thou givest, to both great and small; in all life thou livest, the true life of all; we blossom and flourish as leaves on the tree, and wither and perish but naught changeth thee. 4 Great Father of glory, pure Father of light, thine angels adore thee, all veiling their sight; all praise we would render, O help us to see 'tis only the splendor of light hideth thee. Worship and Rejoice, 2003