Text Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 1 - 10 of 22Results Per Page: 10 20 50

Hvad er det for en Snekka

Appears in 6 hymnals Topics: Kriken Lyrics: 1 Hvad er det for en Snekke Og liden Færgebaad, Som Storm og Vande trække, Saa den er uden Raad? O se den store Nød! Ret som den gik til Grunde, Og just til Havsens Bunde Ned i Afgrunden flød. 2 Det er Guds Kirkesmakke Og liden Menighed, Som her og der maa fare, Og tidt ei Redning ved; Hvor Jesus synes, som Han ofte hart mon sove, Og saa for Vind og Vove Sit Skib la'er tumle om. 3 Den Flok, som Jesun haver Alene inden Bord, Som kysser Aandens Gaver, Og elsker kun Guds Ord Foruden Drømmeri Og egen Visdoms Lære, Den Flok kan aldrig være Fra Modgangs Bølger fri. 4 Saa lad Afgrunden øse Al Helved-Ondskab op, Og lad kun Satan løse Al sin Tyranne-Trop, Lad Kirkeskibet faa Ti tusend Stød paa Side, Dog skal vel Jesus vide, Hvor det sin Havn skal naa. 5 O søde Gud og Fader, O Søn og Helligaand Som dine ei forlader, O lad din mægtig' Haand Udfri din Meninghed Fra al dens Tvang og Vaade, O gjør det for din Naade Og Jesu blodig Sved!

Hvor stor er dog den Glæde

Appears in 6 hymnals Topics: Kriken Lyrics: 1 Hvor stor er dog den Glæde, At man med Jesu maa I Herrens Tempel træde, Og i hans Forgaard staa! Den Lyst, den Ro, den Ære Kan aldrig siges ud, Naar Sjælen den maa være Sin Frelsers Kirkebrud. 2 Op, Sjæl, og agt vel nøie Din Jesu Kirkefærd! Gud gaar for hver Mands Øie Og la'r sig lede her Udaf Forældres Hænder I Lydighedens Baand, Som selv al Jordens Ender Og Himlen har i Haand. 3 O Tempel! hvad din Lykke Paa denne Dag er stor, At Jesus selv vil smykke Din Helligdom og Chor! Gid Hjerterne kan vilde Annamme hannem saa, Som han, al Naadens Kilde, Vil gjerne i dem bo! 4 Men ak! Guds Tempels Ære Er lagt i Støvet ned, Enhver sig selv kan lære, Af Jesu Faa kun ved; Hans Ord, hans Himmeltale, Hans Prædiken, hans Flid Tør man med Spot betale, Og trodse Naadens Tid. 5 Iblandt de Lærdes Skare Sig Jesus sætter ned, At høre og forfare, Hvad de om hannem vee; De søge Skriften nøie, Men Jesus kjendes ei, Som staar for deres Øie, Thi Stolthed siger Nei. 6 O Jesu! gid du vilde Mit Hjerte danne saa, Det baade aarl' og silde Dit Tempel være maa! Du selv min Hjerne vende Fra Verdens kloge Flok, Og lær mig dig at kjende, Saa har jeg Visdom nok!

Behold os, Herre, ved dit Ord!

Appears in 2 hymnals Topics: Kriken Lyrics: 1 Behold os, Herre, ved dit Ord! Styr Pavens Løgn og Tyrkens Mord, Som Jesus Christ, vor Frelsermand, Vil styrte fra din høire Haand! 2 Bevis din magt, o Jesu Christ! Du alle Herrers Herre est, Beskjærm din arme Christenhed, At den dig prise maa i Fred! 3 Gud Helligaand, sand TrOstermand, Giv alt dit Folk en ret Forstand! Staa med os i vor sidste Nød, Led os til Livet ind fra Død! 4 Kuldkast du dine Fienders Raab! Dem ramme selv den onde Daab! Og styrt dem selv i Graven ned, De grave til din Christenhed! 5 Saa faa de komme det ihu, Du, Herre, lever dog endnu, Og hjælper Dine vældelig, Som sig forlade vil paa dig.

Den christelig' Kirkes Alderdom

Appears in 1 hymnal Topics: Kriken Lyrics: 1 Den christelig' Kirkes Alderdom Vi Christne ville betænke, Svag er den arme Christendom, Den Alderens Brøst mon krænke I denne sidste Verdsens Tid, Mens Djævlen mest bruger al sin Flid, Vil Guds Folk plat nedsænke. 2 Forargelse, Vold og Kjætteres Svig Med slemme Synder og mange Guds Krike gjør svag og skrøbelig, Vil hende tage til Fange. Mangfoldelig er og Syndsens Straf, Til Guds Børn graves saa mangen Grav, Guds Børn ere nu fast bange. 3 Fast ere nu alle lande forvendt Til Ryggeløshed og Elende, Den gamle Styrke og Kraft er skjændt, Og skrøbelig Verdsens Ende. Ret Lærdom og Levnet, Trøstighed, Tro, Kjærlighed og Enighed Kan vi formindsket kjende. 4 O Herre, du loved' din Christenhed, Du vil hende løfte og bære Indtil hendes Alderdommes tid, Naar hun graahærdet monne være, Du vil hende som dit Legem vel Saa styrke og frelse til Liv og Sjæl, At hun dig stedse kan ære. 5 O Jesu Christe, Mand og Gud, Af Hjertet vil jeg dig bede, Se til din arme gamle Brud, Hendes BrOst og Rynker lede Med din Retfærdigheds Kjortel bold Du skjul, og hende til Gode hold, At hun er svag og græder! 6 Styrk du og varm hende med din Aand, At hun dig Ord kan gjemme, I god Samvittighed Troen sand, Og Kjærlighed ikke forsømme, Man frygte dig og med godt Taal Flitteligen udstaa Modgang al Og Bønne ei forglemme! 7 O Herre, du est Brudgommen vist, Bliv hos din Christenhed kjære! Din Brud beskjærme fra Djævelens List, Fra Vold og Kjætters Lære! TrOst hend her i Bedrøvelse al, Og før hende ind i Himmerige Sal Til evig Fryd og Ære!

Lov og Pris og evig Ære

Appears in 3 hymnals Topics: Kriken Lyrics: 1 Lov og Pris og evig Ære Ske dig, o treenig Gud, Som vor Troes rene Lære Rev af Mørkets Fængsel ud! Da dit Lys var næsten slukt, Eller alt for ilde brugt, Satte du det paa sin Stage, Gav din Kirke klare Dage. 2 Du lod Olie-Bække flyde Ned fra Sandheds Kildervæld, Du lod Aaget sønderbryde, Du gav Sandheds Venner Held. Du Lutherum ruster ud, Og ved dette Sendebud Tordner ind i Nattens Mørke: Kommer, lærer Gud at dyrke! 3 Altid, naar din Kirke heldte Truende med hastigt Fald, Altid, naar i Nød det gjældte, Fik en Sandheds Tolk dit Kald, Aand og Lys og Kraft og Mod, Saa at fast din Kirke stod Over alle Rigers Alder, Og skal staa til Verden falder. 4 Gud til vilde Dyr ei giver Denne Turteldues Sjæl. Kirkens Sæde flytter bliver Til en anden Verdens-Del. Da for Jordens østre Kant Kundskabs gyldne sol oprandt, Var her Nat i disse Lande, Ingen kjendte Gud, den sande. 5 Derfra Lys til Vester iler, Sildig det til Norden kom, Men hvor længe mon det hviler, Før det dreies Jorden om? Og hvo ved, om Natten snart komme skal med vældig Fart, Jage Dagen bort til Andre; Her er Lys, o lad os vandre! 6 Lad os bede Lysets Fader, Som sit Navn blandt os har sat, At han os ei overlader Til en hedensk Visdoms Nat, At vi aldrig Andet ved Os til TrOst og Salighed, End den Gud og Mand, som døde For vor Syndeskyld og Brøde! 7 Giv di Kirke Mænd og Fædre, Som er dig og Sandhed tro! Alle dannes til det bedre, Klinten visne, Hveden gro! Troskab Løn af Naade faa, Hykleri til Skamme staa! Sandhed herske, løgn adspredes! Gudsfrygt æres, Kirken fredes! 8 Saa skal denne Dag med Rette Kaldes Alle helgens Dag; Gud den Helligaand udrette I os Herrens Velbehag, Kalde og forsamle her Til at møde engang der, Hvor vi evig skulle smage Alle Helgens Fryde-Dage!

O Gud, af Himlen se hertil

Appears in 2 hymnals Topics: Kriken Lyrics: 1 O Gud, af Himlen se hertil Dig over os forbarme! Saa faa er de, dig tjene vil, Forladte er vi Arme; Dit Ord man ei vil lade staa, Og Troens Lys flux ud vil gaa Hos alle Folk paa Jorden. 2 De lære idel Falsk og Svig, Hvad selv de bar opfundet; Thi Hjerterne samdrægtelig I Guds Ord ei er grundet, En lærer det, en Anden det, Bedrage os med Men'skens Sæt, Med Fromheds Skin og Iver. 3 Gud vil den Lærdom rykke bort, Som falsk Hellighed fremmer, Dertil hver Mand, som taler stort: Hvo er den, somos skræmmer? Vi ene have Ret og Magt, Saa hvad vi sige, det er sagt, Hvo tør os ville mestre? 4 Dog Gud han siger: nu jeg vil MinKirke mig antage, Og bøie Øret naadig til Dens Kjæremaal og Klage; Mit salig Ord skal nu for Dag, Som lindrer Armes Nød og Nag Og Fiendens Magt omstøder. 5 Som Sølv maa gjennem Ilden gaa, Om lutret det skal blive, Saa paa Guds Ord man ligesaa I allen Stund Agt give: Det vil ved Korset prøvesmest, Dets Kraft da kjendes allerbedst Og lyser trindt om Lande. 6 O milde Gud, dit Ord bevar Fra al den falske Lære, At ikke dem, du samlet har, den fange skal og snære1 Af Onde her du finder nok, Som øde vil din lille Flok, Men, Gud, forbyd det! Amen.

Op, Zions Vægt're, sover ei!

Appears in 6 hymnals Topics: Kriken Lyrics: 1 Op, Zion's Vægt're, sover ei! Kundgjører Folket Herrens Vei! At vise Josephs Saar og Sag, Er eders Omhu Nat og Dag; Lad Intet hindre eder fra, At ponse hjertelig herpaa. 2 Det Regnskab, som I engang skal Aflægge for, saa stort et Tal Af dyre Sjæle, maa jo vel Bekymre eders egen Sjæl; Har Jesus kjøbt dem med sit Blod, Da lignes intet derimod. 3 Ak vaager, beder, strider, staar Mod Løven, som saa listig gaar, Og søger, hvem han finde kan. Der slipper Guds trofaste Haand; Faar han først Hyrden i sin Magt, Er mange Lam og ødelagt. 4 Ak, Jesu, giv os Hyrder, som Ret sørge for din Helligdom! Beskjærme dem mod Verdens Vold, Og Satans List saa mangefold! Lad dem med dig i Samfund staa, Og evig Hvile hos dig faa!

Mange er kaldede, vide vi vel

Appears in 2 hymnals Topics: Kriken Lyrics: 1 Mange er kaldede, vide vi vel, Udvalgte de ere ei Alle, Beder Gud om Naade til Liv og Sjæl, Han ville os aldrig undfalde! Give os Gud en evig Fred! 2 Lad os formane vor Frelser kjær, Vor Brudgom, Jesus milde, Han ville os hjælpe her og der, At vi ei vor Salighed spilde! Give os Gud en evig Fred! 3 Brylluppet er vel lavet til I Himmerigs Rige med Ære, Vor Brudgom maa komme, naar han vil, Vi ville hos hannem være. Give os Gud en evig Fred! 4 Det give os Gud i Himmerig, Ved Jesum Christum alene, Hos ham at blive evindelig, Ham prise, ære og tjene! Give os Gud en evig Fred!

O Gud, hvor jammerlig

Appears in 6 hymnals Topics: Kriken Lyrics: 1 O Gud, hvor jammerlig Din Kirkerager sig I denne Tid befinder, Alt Ukrud fluc oprinder, Og tegner sig at sprede Og overgro din Hvede! 2 Du har jo ladet strø Dig Ords det rene Frø; Det Livsens Korn, du saa'de, Til alle Ender naa'de Udi din Kirkeager Hvor var din Sæd dog fager! 3 Dog skyder Klinten op Sin purpurkroned' Top, Den tyk i Agren brammer Og Hveden ofte lammer; Man ser den, mrn maa lide, Den brasker ved vor Side. 4 O Gud, hvor søvneblind Er Mennesket i Sind! De, som din Ager vare, Tidt vente ingen Fare, Men før de ud har blundet, Har Klinte-Fyrsten vundet. 5 Nu strør han vidt herud Et Kjætter-Klinte-Krud, Som vel udvortes praler, Og herlig sig udmaler, Ja mangen Sjæl forvender, Som Guds Ords Sæd ei kjender. 6 Nu spreder af sin Sæk Med alskens Sned og Tr"k Han Laster ud og Lyder, Opsminker dem som Dyber, Saa stolt de ind sig snige, Og høit i Veiret stige. 7 Hvor er vor Christendom, Naar vi os tænke om? Som Troende vi lade, Har dog kun Stilk og Blade, Vi kan vel Blomster vise, Men Frugten vi forlise. 8 Vor er nu Ret og Skjel, Som fordum voxte vel? Hvor Kjærlighed og Dyder, Som Christendommen pryder? Hvor er og nu Guds Ære? O, hvor mon den dog være? 9 Al, ak, desvær' man ved, At Søvn og Sikkerhed Har Hjerterne betaget! Imens har Satan jaget Al Skam og Last i Grøde, Som vil Guds Ære døde. 10 Her voxer Hovmod frem, Had, Gjerrighed saa slem, Hor, Mord og Løgn og Laster Al Ærbarhed omkaster, Al Synd, mod Tro og Love, Gror op som tykke Skove. 11 Dog kommer vel den Dag, Gud dømme vil sin Sag, Og samle ind sin Hvede, Og da med Klinten hebe I Helvedovnens Lue Og mørkheds evig' Stue. 12 O Gud, bevar dit Ord Fra Pavens Løgn og Mord, Fra al den vrange Lære, Som røver dig din Ære! Lad Ordets Sæd udspænde Sin Frugt til Verdens Ende! 13 Giv os din gode Aand, Som Sæden af din Haand Opelske kan og vande, Saa vore Hjertelande Utallig Frygt maa bære Dit store Navn til Ære!

O Sjælehyrde, Gud og Mand

Appears in 6 hymnals Topics: Kriken Lyrics: 1 O Sjælehyrde, Gud og Mand, Hvo kan dog nok udgrunde Din Kjærlighed, som alle Land' Maa prise alle Stunde! 2 Du havde Himlens Herredom I evig Arv og Eie, Mod hvilken Verden om og om Slet intet kunde veie. 3 Din Faders Lyst af Evighed Du altid var, og vilde Dog her paa Jorden komme ned, Og Satans Værk forspilde. 4 Din store Lyst du havde dog Til Mennesken' at føre Fra synd og Satans haarde Aag, Og dem at saliggjøre. 5 Du klædte dig udi vort Kjød, En tjener her at være, Og undergav dig Nød og Død For Mennesket at ære. 6 Du fandt saa vild en Hjord udi En slet fortvilet Vaade, Strax hegned' du en Faaresti Udaf din store Naade. 7 Didhen du kaldte hver og en Og vilde dennem lede Fra Satan, Synd og Dødsens Men Og fra din Faders Vrede. 8 Jeg kom og ind, og strax fornam Udaf dit Ord med Glæde, Hvor du, o Guds uskyldig' Lam, Var Døren at indtræde. 9 Den Hellig-Aand, Dørvogter der For Fattige og Rige, Oplukker villig for enhver, Som ret derind vil stige. –––––––––––– 10 Nu ved jeg Vei til Himmerig, Den bør jeg aldrib dølge, Det er, o søde Jesu, dig, Jeg vil dig ogsaa følge. 11 Du Veien er til Salighed Og Himlens Fryderige, Og ingen anden Sti jeg ved I Verden af at sige. 12 Jeg maa bejamre det, jeg gik Fra Paradisest Glæde, Og siden i forvirret Skik Ad Mørkheds fæle Stræde. 13 Paa denne Vei selv Satan laa Med Dødens giftig' Pile, Hvor Synd og Sorg og ond Attraa Mig undte ingen Hvile. 14 Min Jesus, som mig skuffer ei, Men vil mig trolig lære, Mig viser til sin Kirke Vei, Og selv min Dør vil være. 15 Jeg der saa frit gaar ud og ind Og finder Sjæleføde, Der himmelkvæger Sjæl og Sind Og lægger Synden øde. 16 Dørvogteren mig passer paa Og kraftelig mig minder, Om jeg udaf min Vei tør gaa, Min Salighed til Hinder. 17 Her kan jeg udi Fryd og Fred Hans Kirkes Gode nyde, Og siden i hans Salighed Evindelig mig fryde. 18 Jeg ser i ham en aaben Dør, En Dør til Himlens Throne; Jeg ser det, jeg ei vidste før, En uforvisnet Krone. 19 En Krone, som mig hen er lagt Udi Guds eget Gjemme, Paa den min Sjæl har nøie Agt, Gid jeg den aldrig glemme!