Search Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Texts

Text authorities

Jeg beder dig, Fader i Himmerig

Appears in 1 hymnal Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Jeg beder dig, Fader i Himmerig I Troen mig bevare, I denne forlige Kamp og Strid At stride mandelig Og vige ei fra dig I Fristelse og Fare. 2 O Herre Gud, trofast og Sand, Læg mig dit Ord i Munde! Jeg er nu stedt i Fiendens Haand Og under Løvers Tand, Dit Ord gjør mig Bistand, Naar Alting gaar ti Grunde. 3 Paa egen Magt jeg ingenlund; Tør fæste Tod med Trygge, Men Jesus Christ i Hjerte og Mund, Han er den rette Grund, Paa ham i allen Stund Jeg stadelig maa bygge. 4 Mig svared' Herren saa: du skal For ingen Fiende ræddes, Om du end gaar i Mørkheds Dal Blandt Drager uden Tal, Min Aand dig følge skal, Saa trøstes du og glædes. 5 Hvi vil du frygte da saa savart For Mennesken' dig habe? Paa Ørneving' jeg dig har ført, Som Øiesten bevart, Du er min Æt og Art, Dig skal slet Intet skade. 6 Vend dig til mig, mit Løftes Ed Skal ikke for dig lyve, Slet Intet skal du ræddes ved, Jeg være vil din Fred, Mit Ord den blive ved, Saa skal du salig blive. 7 Kom baade du og andre med, Som trænger her af Møde, Til mig, thi jeg har dig bered En evig Salighed Af blot Barmhjertighed, Thi maa du dig vel glæde. 8 Du er min Ven, om det, jeg bød, Du tro vil efterkomme; Jeg villig gik for dig i Død, Der du var i stor Nød, Mit Blod for dig jo stød Og stilled' Vredens Domme. 9 O Zion, hvad jeg led for dig, For din Skyld over Maade! Der du i fordum Tid mod mig I Synden førte Krig, Da har jeg udført dig Til evigt Liv og Naade. 10 O Zion kjær! jeg vil dig vel, Frygt dem da ikke mere, Som Legemet kan slaa ihjel Foruden Ret og Skjel; Din Sjæl, den bedste Del, Skal leve i Fryd og Glæde. 11 O Zion, hjertenskjære Brud! Jeg hor mig dig trolovet, Jeg er din rette Herre og Gud, Skik dig efter mit Bud, Saasom en lydig Brud Mod sin Husbond og Hoved! 12 Og lider du en stakket Tid I Verden stor Elende, Dog naadig er jeg dig og blid, Dertil slaa du din Lid, Jeg slukke vil din Kvid', Din Graad til Fryd omvende. 13 Den Pine, du maa her udstaa, Er Intet værd at agte Mod Glæden, som du der skal saa, Som intet Øie saa, Ei Øre hørte paa, Det skal du vel betragte. 14 Saa klar og blank, som Solen er, Saa deilig jeg dig pryder I Herlighedens Klader skjær', Med de udvalgtes Hær Din Brudgom Pris du bær Og evig Glæde nyder. 15 Saa vige da bort den syndens Nat, Hvor du af Mørket blindes; Se,Dag er kommen med Naadens Skat, SigVerden Gode Nat, Og vryd dig, at vi brat I Himmerigs Glæde findes! 16 Lov, Ære og Tak i Evighed Ske dig, Christe, vor Herre, Og den hellig' Tre-Enighed! Skjenk mig i Ro og Fred En christelig Afsked Til evig Ære! Amen.

O Jesu, som har elsket mig

Appears in 6 hymnals Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 O Jesu, som har elsket mig, Ja med saa overmaade Aldeles ubegribelig En Kjærlighed og Naade, O, tænd mit Hjerte op igjen Med Kjærlighedens Iver, At jeg giver Mig ganske til dig hen, Og altid hos dig bliver! 2 Din Kjærlighed havd er den sød, Og mest i Korsets Plager! Den gjør, at ikke Nod, ei Død Mig mere bitter smager; Saa giv, at jeg ei andet ved, Ei tænker, hører, lærer, Elsker, ærer, End denne Kjærlighed, Du, Jesus, til mig bærer! 3 O, at jeg dog trods Strid og Stød Din Kjærlighed maa kjende, O, at dog denne Himmelglød I mig maa stedse brænde! Ak, lad mig stedse staa paa Vagt Og denne Skat bevare for den Skare, Som frem mod os med Magt Fra Satans rige fare! 4 O, at mit Hjerte aabent stod For dine Piners Minde! O, at din Sved, dit Kors og Blod Mig aldrig dik af Sinde! Ja lad dit Blod med Kjærlighed Min arme Sjæl besprænge, Gjennemtrænge, at jeg ei andet ved End fast ved dig at hænge. 5 Min Trøst, mit Lys, min bedste Ven Og største Lyst i Livet, O, hav mig, tag mig ganske hen! Dig har jeg mig hengivet; Thi uden dig heg billig maa Den ganske Verden kalde, Gift og Galde, Et værd at tænke paa, Langt mindre fast at holde. 6 Du elske mig af evig Tid, Min Sag du vilde føre, Og før jeg viste mindste Flid, Din Villie at gjøre, Indfandt sig strax din Kjærlighed For mig ved Haand at tage Og ledsage I Verden op og ned, Som det dig kan behage. 7 Saa lad da, hvor jeg gaar og staar, Din Kjærlighed mig smykke Og, om jeg lidt af Veien gaar, Mig strax tibage rykke! Lad den i al min Vei og Daad Som Lyset for mig br"nde, At jeg kjende Og følge maa dit Raad Til Livets sidste Ende! 8 Lad den mig trøste i min Trang, I Svag heds Tid mig styrke, Og naar jeg endelig engang Skal ind i Dødens Mørke, Din Kjærlighed da staa mig bi, Sig stille ved min Side, Med mig stride! Saa gaar jeg glad og fri Fra hele Vedens Kvide.

Der Døden slog Herodes ned

Appears in 6 hymnals Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Der Døden slog Herodes ned, Sin Engel Gud udsendte, Vor Jesus af Landflygtighed Hjem til sit Folk at hente. 2 Men Bethlehem er ei den Plet, hvor han kan bo og bygge; Udi det ringe Nazaret Der faar han Skjul og Skygge. 3 O Jesu, naar jeg tænker paa Din Flugt, din Sorg og Møie, Og alt det Had, som paa dig laa, Staar Graaden i mit Øie. 4 Jeg er, o Jesu, som du ser, En arm Udlænding bleven, I Verdens Trældom, Dynd og Ler, Vidt fra din Himmel dreven. 5 Dog henter du mig hjem igjen Til din saa søde Hvile, Min Sorg med Tiden slides hen, Du til min Hjælp skal ile. 6 Og om en Sorg i Verden skal Den anden Haanden række, Saa kan dog du min Jammers Tal Med Miskundheder dække. 7 Und mig et ringe Nazaret, En liden rolig Rede, Hvor jeg af Gud kan blive mæt, Og Jesus kun oplede. 8 Saa skal jeg da i Fryd og Ro, O Jesu, dig omfavne! I Himlens rette Hjem og Bo Fra alle Sorger havne.

View 28 more texts

Instances

Published text-tune combinations (hymns) from specific hymnals

Der Døden slog Herodes ned

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #114 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Der Døden slog Herodes ned, Sin Engel Gud udsendte, Vor Jesus af Landflygtighed Hjem til sit Folk at hente. 2 Men Bethlehem er ei den Plet, hvor han kan bo og bygge; Udi det ringe Nazaret Der faar han Skjul og Skygge. 3 O Jesu, naar jeg tænker paa Din Flugt, din Sorg og Møie, Og alt det Had, som paa dig laa, Staar Graaden i mit Øie. 4 Jeg er, o Jesu, som du ser, En arm Udlænding bleven, I Verdens Trældom, Dynd og Ler, Vidt fra din Himmel dreven. 5 Dog henter du mig hjem igjen Til din saa søde Hvile, Min Sorg med Tiden slides hen, Du til min Hjælp skal ile. 6 Og om en Sorg i Verden skal Den anden Haanden række, Saa kan dog du min Jammers Tal Med Miskundheder dække. 7 Und mig et ringe Nazaret, En liden rolig Rede, Hvor jeg af Gud kan blive mæt, Og Jesus kun oplede. 8 Saa skal jeg da i Fryd og Ro, O Jesu, dig omfavne! I Himlens rette Hjem og Bo Fra alle Sorger havne. Languages: Norwegian

Hvor Gud mig fører, gaar jeg glad

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #117 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Hvor Gud mig fører, gaar jeg glad, Han, ikke jeg, skal raade, Jeg kalder alletider, hvad Min Gud mig skikker Naade; Gud fører mig dog lige hjem, Thi gaar jeg altid trøstig frem, Og paa hans Hjerte drister. 2 Hvor Gud mig fører, gaar jeg med, Hans egen Haand mig fører, Skjønt Kjødet lider sin Fortræd, Og Sindet tidt oprører; Hvor Gud mig fører her og hist, Det kalder jeg ustridig vist Min allerstørste Vaade. 3 Hvor Gud mig fører, vil jeg fri Hans Trofasthed bekjende, Og kysse paa den trange Sti, Som har saa fød en Ende; Hans allerbedste Villie ske! Paa den vil jeg alene se I Livet og i Døden. 4 Hvor Gud mig fører, vil jeg mig Ham ganske overgive, Og synes Sagen underlig, Han ved dog nok at drive, Hvad han med mig nu foretag, Før han af Moders Liv mig drog, Jeg er jo ei min egen. 5 Hvor Gud mig fører, ei i Tro Og Haab mit Hjerte stille; I mig hans egen Kraft vil bo, Hvad kan mig fra ham skille? Thi fatter jeg et trøstigt Mod, Fordi Guds Vei er altid god, Ja vist den allerbedste. 6 Hvor Gud mig fører, vil jeg gaa, Om Foden skulde brænde, Kan jeg det forud ei forstaa, Tilsidst jeg dag skal kjende, At det er ene Trofasthed, Hvor han mig fører og op ned: Det er min Trøstens Anker.

Sørger du endnu, min Sjæl!

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #131 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Sørger du endnu, min Sjæl! O nu hvortil tjener Sorgen? Tro dog, Jesus vil dig vel, Skjønt hans Raad dig er forborgen: Ak, hvor ofte har hans Magt Roser ud af Torne bragt! 2 Kast kun Anker, her er Grund! Det er godt paa Gud at bygge; Har du Trang en liden Stund, O, det er dog kun en Skygge! Korset er in Overgang, Glæden bliver evig lang. 3 Christi Vei er altid god, Ret og rigtig nok befunden, Som sig haver med sit Blod Til din Frelse sig forbunden; Tro dog da, at det er sandt, Mens du har saa stort et Pant! 4 Jesus giver Fryd og Graad, Det er ingen Slumpelykke, Men vor Herres vise Raad, Lad det da dig ei mistykke! Vi og ti i Bøn og Tro. Det skal give Sjælen Ro! 5 Vist er Veien tung og trang Til at vandre for de Fromme, Skal vi blive fri engang, Faa vi jo den Vei at komme; Gjennem Ørken skal vi gaa, Saa er Canaan at faa. 6 Derop da, mit bange Sind, Hvor man Seierskrandse finder! Og kun frisk i Kampen ind, Det har ingen Nød, jeg vinder! Thi jet er jo, Jesu, din, Saa er du og Himlen min. Languages: Norwegian