Instance Results

Topics:fourth+sunday+after+trinity+sunday
In:instances

Planning worship? Check out our sister site, ZeteoSearch.org, for 20+ additional resources related to your search.
Showing 61 - 70 of 326Results Per Page: 102050
Text

Min Sjæl, om du vil nogen Tid

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #408 (1897) Topics: Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Min Sjæl, om du vil nogen Tid Din Gud i Sandhed prise, Da bør du af al Mag og Flid Ny Lydighed bevise! 2 Forgjæves du til Kirke gaar, Paa herrens Ord at høre, Om hjem igjen du glemsom gaar, Vil ei derefter gjøre. 3 Det hjælper ei, du kjender Gud, Og veed af ham at sige, Naar fra hans Ord og rene Bud Du vil med Ondskab vige. 4 Om i hans Ord du speiler dig, Og skuer Synder slemme, O, skam dig, om du løselig Din Skjændsel vil forglemme! 5 Om du til Evangelium, Guds Friheds Lov, indkiger, Da er du meget blind og dum, Om du derfra bortviger. 6 Bliv ved Guds Bud, og lad din Tro I kjærlig Gjerning kjende, Saa skal du i Guds Fred og Ro Opnaa din Troes Ende. 7 Bær Sorg vor Synden, frygt din Gud, Din Tunge hold i Tømme, At du dit hele Levnet ud Hans Navn maa ret berømme! 8 Hold dig til alles Nød og Trang, Med Hjælp og Trøst at lindre, Lad Verden aldrig nogen Gang Fra Kjærlighed dig hindre! 9 O søde Jesu, lad din Aand Min Gjerning helliggjøre Og ved din egen Almagts Haand Min Afmagt Hjælp tilføre! 10 Saa skal min Gjerning priselig Ved dig alene blive, Og du af Naade Himmerig Mig skjænke skal og give. Languages: Norwegian
TextPage scan

Naar Verden med sin Glæde sviger

Author: Dorotea Engelbretsdatter Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #472 (1919) Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Naar Verden med sin Glæde sviger, Naar Lykken ikke altid ler, Naar Kors af alle Hjørner kiger, Og stirrende ind til mig ser, Da veed jeg ingen bedre Naad, End fly til Jesus med min Graad. 2 Han skjønner bedst min ringe Evne, Og ser, jeg er af vek Natur, Langt mere, end jeg selv tør nævne, Jeg skrøbelige Kreatur; Jeg er dog kun som bare Støv, Og bævrer ofte som et Løv. 3 Sit Løfte vil han aldrig rygge, Om han iblandt end bøier mig, Des krummer' Træ, des bedre Krykke, Des mere han saa faderlig Vil kue Kjøbets syndig Kvist, Des bedre naar jeg Himlen hist. 4 Thi vil jeg mine Tanker svinge Til dig, som i det Høie bor, At mine Sukke lydt skal klinge Hen op i Helligdommens Kor; Til Paradis jeg længse bær, Og jeg er træt af Livet her. 5 Men Verdens Pile mig ei skræmme, Hvor hart den Buen spænde vil, Hvad kan al Verdens Pine klemme Mod Glæden, som er oventil? Een Dag hos dig er bedre Kaar, End snæve her i tusind Aar. 6 Der skal min Tro med glæde lønnes, Og alle Taarer tørres af, Og mine døde Ben skal grønnes Som Arons Kjep og Mandel-Stav; Da kan jeg Herrens Aasyn se, Og veed af ingen Verdens Ve. 7 Mit Hjerte du, o Jesus, lede Til dig, som jeg begjærer helst! For Jakob var din Trøst tilrede, Han saa dig, og hans Sjæl blev frelst; Hvo dig maa se et Øieblik, Forglemmer snart al Verdens Skik. 8 Paa Berget skued ikkun Peder Et Glimt af denne Fryde-Færd, Straks ønsker han og trolig beder At maatte gjøre Bolig der, Hvad mon han synes nu derved, Hvis Sjæl er i den Herlighed? 9 Hvor ypperlig har Moses glimret, Saa snart han dig i syne fik? Stor Klarhed af hans Aasyn tindred, Da du hos ham paa Berget gik, Thi af din glans blev han opfyldt Som Aftensky af Solen gyldt. 10 O, kunde Moses da saa skinne, Som saa dig kun den korte Tid, Langt mere jeg, naar jeg skal trine I Himlen for dit Aasyn blid, Og se dig, Livsens klare Sol, At sidde paa din Ærestol! 11 Mod alle Sorger kan det trøste, At du er mig en naadig Gud, Om da mit Hjerte vilde briste, Om Livets Lys ret nu gik ud, Saa er dog Sjælen fuld af Fryd, Og venter paa Basunens Lyd. 12 Hvor sødt skal mine Øine blunde I Graven med god Ro og Mag Fra alle Verdens Kvide-Stunde, Og hvil indtil Dommedag, Til Røsten sører mig det Bud: Staa op, du Døde, kom herud! Languages: Norwegian
TextPage scan

Ak, mon min Vei til Kanaan

Author: Olai Skullerud Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #688 (1919) Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Ak, mon min Vei til Kanaan Endnu er meget lang? Mon jeg kan naa det glade Land, Som snubler Gang paa Gang? Som snubler Gang paa Gang? 2 Min Fod er træt af Løvet her, Jeg staar saa tidt forsagt; Men Kanaan jeg dog har kjær, Men her maa bruges Magt, Men her maa bruges Magt. 3 Naar ene jeg paa Veien gaar, Da rinder tidt min Graad; Jeg tænker: "Mon jeg Landet naar?" Og ved mig intet Raad, Og ved mig intet Raad. 4 Mit bange Sind er ræd i Strid, Jeg er saa tidt forsagt Og tror, hvad nytter vel min Flid, Vil bort fra Bønnens Vagt, Vil bort fra Bønnens Vagt. 5 Man naar jeg smager Landets Frugt Og kjænder, den er god, Da er det mig en livets Lugt, En himmelsk Længsels Flod, En himmelsk Længsels Flod. 6 Her er ei Hvile nogen Gang; Thi Striden er saa svar; hvor var det godt, om den med Sang Hos Herren endt nu var! Hos Herren endt nu var! 7 O Kanaan, du skjønne Land! O, kunde jeg dig naa! Met Hjerte staar i Længsels Brand, O, kunde jeg dig faa! O, kunde jeg dig faa! 8 Kun fort, min Sjæl, bliv ikke træt! Du Kanaan kan naa! Kun fort, kun fort, Klenodiet Du foran ser jo staal, Du foran ser jo staal. Languages: Norwegian
Text

Hvordan takker vi vor Herre

Author: Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #151 (1897) Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Hvordan takke vi vor Herre, For han gav sin Søn herned? Mange skjønne lidt, desværre, Paa saa stor en Kjærlighed; Deres onde Syndelyst Dække de med Naadens Trøst, Vil af Jesu intet lære, Og dog sande Kristne være. 2 Vistnok ingen Sjæl fordømmes, Naar man paa sin Jesum tror, Naadens Kilde aldrig tømmes, Naaden er og bliver stor; Men det er en afsagt Dom, Siden Jesus til os kom, Skal man sig fra Synden vende, Eller ogsaa evig brænde. 3 At du vil i dine Lyster Fare fort, som du er van, Og dig dog ved Jesum trøster, Gaar i Evighed ei an. Kjære Hjerte, Et af To: Enten udi Bøn og Tro Syndens Vei at fly og hade, Eller lide Sjæleskade. 4 Lyset er i Verden kommet; Veed du ogsaa om du tror? Har du nogen Tid fornummet, At din Jesus i dig bor? Har hans Naade-Straalers Kraft I din Sjæl sin Virkning havt? Kan du i dit Hjerte finde, At der er et Lys derinde? 5 Hvordan gaar man dog og drømmer Udi saadan vigtig Sag, Og i Sikkerhed forsømmer Naadens dyrbare Dag! Det er Tid at sanse vel, Og at sorge for din Sjæl; Det et Tid at forkomme Herrens store Vredes Domme. 6 Gud, som Lyset lod opklare Udi Naadens blide Aar, Vil og ingenlunde spare Den, som dette Lys forsmaar. Vil du vende Ryggen til, Gud dig fra sig støde vil; Den, som ei vil Lyset kjende, Han skal sig paa Lyset brænde. 7 Lad din Naades Glans oprinde, Søde Jesu, at jeg maa Derved altid Veien finde, Som jeg bør at vandre paa! Vær min Formand, at jeg ei Kommer paa den brede Vei, Eller fra dit Fodspor viger, Til jeg ind i Himlen stiger! Languages: Norwegian
Text

Midt igjennem Nød og Fare

Author: Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #106 (1897) Topics: Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Midt igjennem Nød og Fare Veien gaar til Paradis. O du Lammets Brudeskare, Du maa gjennem Torneris, Du maa over Berg og Dal Hjem til Zions Brudesal! Dog – det bliver let at glemme Første Øieblik derhjemme. 2 Ei, saa lad dig intet trykke, Jesu Brud, paa denne Jord, Efterdi hun er, din Lykke, Saa sorunderlig og stor! Er du dog saa salig her, Hvor langt mere evig der! Faa Minuter om at gjøre, Kan man dig for Thronen høre. 3 Derfor, Fader uden Lige, Sendte du din Søn herned, Os at vinde Himmerige, Som med Usseldommen stred. Ham vi favne frydelig, Og vort Støv skal takke dig Her og hist med mange, mange Evig søde Brudesange. Languages: Norwegian
TextPage scan

Som den gyldne Sol frembryder

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #346 (1919) Topics: Twenty fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Som den gyldne Sol frembryder Gjennem den kulsorte Sky, Og sin Straaleglans udskyder, Saa at Mørk og Mulm maa fly, Saa ming Jesus af sin Grav Og det dybe Dødsens Hav Opstod ærefuld af Døde Imod Paaske Morgenrøde. 2 Tak, o store Seierherre, Tak, o Livsens Himmel-Helt, Som ei Døden kunde spærre I det helvedmørke Telt! Tak, fordi at du opstod, Og fik Døden under Fod! Ingen Tunge kan den Glæde Med tilbørlig Lov udkvæde. 3 Jeg kan finde i mit Hjerte, At min Sjæl har Trøst deraf, Som kan lindre al min Smerte, Naar jeg mindes kun din Grav, Og betænker, hvor du laa Udi Dødsens mørke Vraa, Og stod op med Kraft og Ære, Hvad kan større Glæde være? 4 Ligger jeg i Syndens Veie, Ligger jeg i Armod ned, Ligger jeg paa Sygdoms Leie, Ligger jeg i Usselhed, Ligger jeg fortrængt, forhadt Og af Verden slet forladt, Skal jeg Hus i Graven tage, O, her er dog Haab tilbage! 5 Du for Synden een Gang døde, Dermed er min Synd betalt, Armod, Usselhed og Møde, Ja min Sygdom bar du alt. Jeg ved dig opreises skal, Og af Dødsens dybe Dal Skal jeg Hovedet oprette, Al min Nød kan det forlette. 6 Synd og Død og alle Pile, Som af Satan skydes kan, Ligge brudte ved din Hvile Udi Gravens mørke Land. Der begrov du dem og gav Mig en sikker Trøstestav, At ved din Opreisnings Ære Jeg skal Seiers Palmer bære. 7 Som Guds Søn jeg dig nu kjender Og ser din Almægtighed, Din Opstandelse omspender, Hvad jeg tror og hvad jeg veed Mig til Salighed og Haab; Ja min Kristendommens Daab I din Død er, som et Billed, Og Opstandelse fremstillet. 8 Du til Livet mig skal vække, Det er din Opreisnings Kraft, Lad kun Jorden mig bedække, Orme tære al min Saft, Ild og Vand opsluge mig, Jeg dør i den Tro til dig, At jeg skal til Liv opstande Udaf Dødsens grumme Lande. 9 Søde Jesus, giv mig Naade Ved din gode Helligaand, At jeg saa min Gang kan raade, Og veiledes ved din Haand, At jeg ei skal falde hen Udi Dødsens Svelg igjen, Hvoraf du mig engang rykke, Der du Døden undertrykte! 10 Tak for al din Fødsels Glæde, Tak for dit det Guddoms Ord, Tak for Daabens hellig' Væde, Tak for Naaden paa dit Bord, Tak for Dødsens bitre Ve, Tak for din Opstandelse, Tak for Himlen du har inde, Der skal jeg dig se og finde! Languages: Norwegian
TextPage scan

Jeg veed mig en Søvn i Jesu Navn

Hymnal: Kirkesalmebog #570 (1893) Topics: Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday High Mass; Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Jeg veed mig en Søvn i Jesu Navn, Den kvæger de trætte Lemmer, Der redes en Seng i Jordens Favn, Saa moderlig hun mig gjemmer, Min Sjæl er hos Gud i Himmerig, Og Sorgerne sine glemmer. 2 Jeg ved mig en Aften-Time god, Og længes vel somme Tider, Naar jeg er af Reisen træt og mod, Og Dagen saa tungsom skrider: Jeg vilde til Sengs saa gjerne gaa, Og sovne ind sødt omsider. 3 Jeg veed mig en Morgen lys og skjøn, Der synges i Livsens Lunde, Da kommer han, Guds velsigned' Søn, Med lystelig' Ord i Munde, Da vækker han os af Søvne op Alt udi saa sæle Stunde. 4 Jeg haver den Morgen mig saa kjær, Og drager den tidt til Minde, Da synge jeg maa, og se den nær, Den Sol, som strør guld paa Tinde, Som Smaafuglen ud mod Morgenstund Op under de høie Linde. 5 Da træder Guds Søn til Gravens Hus, Hans Røst i al Verden høres, Da brydes alt Stængsel ned i Grus, De dybe Havsgrunde røres, Han raaber: Du Døde, kom herud! Og frem vi forklaret føres. 6 Da aabnes den Dør til Himlens Stad, Der nævnes de Kaarnes Navne. Gud lade os alle mødes glad, Og ingen af Vore savne! Det unde os gud for Kristi Blod, Vi maatte i Himlen havne! 7 O Jesu, træd du min Dødsseng til, Rek Haanden med Miskund over, Og siig: Denne Dreng, den Pigelil Hun er ikke død men sover! Og slip mig ei før, at op jeg staar, I Levendes Land dig lover! Languages: Norwegian
Text

Salig' er de Døde, hine

Author: Landstad; F. G. Klopstock Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #632 (1897) Topics: Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Salig' er de Døde, hine Som dø i Herren, ingen Pine Skal nodensinde røre dem; Aanden siger, at de hvile, Og brudte ere Dødens Pile, De fundet har et Fredens Hjem! Og deres Gjerning al Dem hisset følge skal. Lover Herren! som vel har gjort; Dem, som gik bort, Han favner inden Himlens Port. 2 Tak, Tilbedelse og Ære, Magt, Visdom, Herlighed skal være Guds Lam, som Verdens Synder bar! Skare, som har overvundet, Som har din Seiers-Krone fundet, Pris Lammet, som opofret var! Han gik for os i Grav, Vi staa med ham deraf, Synge Seier-og Glaædeskvad I Englerad, I Herrens Lys og Himlens Stad! 3 Ikke Maanen, ikke Solen, Et bedre Lys fra Naadestolen Er Krist, Guds Søn, vor Herre bold; Dagen, hvortil vi har stundet, Nu, Gud ske Lov, er den oprundet, Vor Herre self er Sol og Skjold! Nu græde vi ei meer, Det Gamle ude er, Halleluja! Her er det Ny! Bort Gravnats-Sky! Rind op, Guds store Morgengry! Languages: Norwegian
Text

Den sidste Skilnad er vel saar

Author: Grundtvig Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #771 (1897) Topics: Hymns for the Church Year Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday; Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Den sidste Skilnad er vel saar, Naar Ven vert boren ut paa Baar. Men midt igjenom Daudens Tjon I Jesus Krist gror Livsens Von. 2 Den, som kann tru i Hjartat visst, At upp er reist vaar Herre Krist, Han kann alt her i Spegel sjaa, Kor Gud læt Liv av Daude staa. 3 Sjaa Sol, som gjeng i Grav um Kveld, Um Morgon gyller Sky og Fjell. Sjaa Blom og Gras, som døyr i Aar, Det dror og grønkar næste Vaar. 4 Sjaa Lauvet døyr paa Tre og Tein, Men livnar atter grOnt paa Grein. Og inkje Fræ stend upp i Gror, Som ikkje fyrst vil døy i Jord. 5 Uppreiser Gud so ved sitt Ord Det Liv, som døyr og vert til Jord, So kann hans Ord og Andedrag Og vekkja oss paa Domedag. 6 So livna me som Blom i Eng, Naar Herrens Røyst um Graver gjeng. So skal som Herrens kveite-Korn Or Gravom standa upp Guds Born. 7 Der rann ein Kvist av Jesse Rot Med Blom, som giv fyr Bane Bot, Eit Livsnens Tre, der alle Mann Fyr Dauden Fristad finna kann. 8 Der Mann ei døyr, men gjeng fraa Sorg til Gleda inn i Himmelborg. Han berre døyr fraa Stiden her, Og heim til Herrens Fred han fer. 9 So er den Benen ikkje misst, Som sovnar inn in Jesus Krist: Han gjeng fraa Sky og Skodde-Eim Til Liv og Ljos i Himmel-Heim. 10 Kvi skal daa saart me graata her, Naar dei so sælt seg gledja der? Dei vel kom yver daudens Hav, Og Gud deim Hamn i Himlom gav. 11 Som gyllne Straalar gjeng fraa Sol, Dei syngja der framfyr Guds Stol Ein Lovsong glødd av heilag Glod Til tusundfald Gullharpe-Ljod. Languages: Nynorsk
Text

Renn upp yver Grav, du signad Sol!

Author: Blix Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #772 (1897) Topics: Hymns for the Church Year Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday; Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Renn upp yver Grav, du signad Sol! Min jesus, lat Straalar strøyma Og lysa meg inn til Naadens Stol, Naar her dei i Grav meg gjøyma! So heim eg kann fara i ditt Ljos Og Striden i Gleda gløyma! 2 Eg Menneskja komen er av Mold Og atter til Mold maa venda. Men Lov vere Krist, vaar Sol og Skjold, Som vilde meg Anden senda! Ved honom eg ganga skal or Grav, So Dauden i Liv maa enda. 3 Dei Daude, som her i Herren døy, Til Livet dei upp skal standa. Dei fara med Fred fraa heimsens Øy Og frelste i Himmeln landa. Gud, laga det so fyr Jesu Blod: I honom me utmaa anda! 4 I Jesus eg liva vil og døy, Med honom eg lid og strider. Og maa eg so visna her som Høy, Han skaper daa Nygrors Tider. Daa Livet so pænt or Grav skal gro Som Vaargull og Lauv i Lider. 5 So slumrar eg inn i blidan Blund, Der skal ingen Trong meg tyngja. So vaknar eg upp den Morgonstund, Naar Anden meg upp vil yngja. So liva eg skal i Kristi Ljos, Hans Lov iall Æea syngja. Languages: Nynorsk

Pages


Export as CSV