Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 61 - 70 of 74Results Per Page: 10 20 50

O Hoved høit forhaanet

Author: Bernhard af Clairvaux; Gerhardt; Fr. Rostgaard Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #333 (1897) Topics: Shrovetide Sunday For Evening Lyrics: 1 O Hoved, høit forhaanet Med blodig Saar og Ve! O Hoved tornekronet Til Smerte, Spot og Spe! O Hoved, som har været Tilbedet idelig, Men nu saa høit vanæret, Vær hilfet hjertelig! 2 Hvo turde saa bespytte Det Ædle Aasyns Pragt, For hvilket sig maa flytte Med Frygt al Verdens Magt? Hvo har de blege Kinder, De Øines Deilighed, Hvis Lige man ei finder, Saa skammelig tilred? 3 Min Jesu! du er saaret For mine Synder saa, Jeg burde have baaret Den Straf, som paa dig laa. Se hid! her staar jeg Arme, Fordømt til Vrednes Ris– Dig over mig forbarme, Dit Naade-Glimt mig viis! 4 O, vil du kjendes ved mig! Min Hyrde, se dit Faar! O, favn mig, styrk mig, leed mig, Saa usel som jeg staar! Din Mund har mig husvalet, Din Bøn for mig du bad, Din Aand har til mig talet Og gjort mig hjerteglad. 5 Jeg vil mig ei begive Fra dig: tag mig ved Haand! Hos dig jeg fast vil blive, Naar du opgi'r din Aand; Naar du aldeles blegner I sidste Nød og Død, Jeg da mig dig tilegner Og favner i mit Skjød. 6 Jeg takker dig af Hjerte, Af ganske Sind og Sjæl, Min Frelser, for din Smerte, Du mente det saa vel! Lad mig, o Jesu Kriste, Ved Troen holde mig, Naar Øinene vil briste, Da lad mig dø i dig! 7 Naar jeg herfra skal vige, Da vig du ei fra mig! Og naar jeg ned skal stige I Graven, viis mig dig! Træd frem, saa snart mit Hjerte Er klemt i Dødsens Nød, Forkort min Angst og Smerte For din den haarde Død! 8 Vær, du mit Skjold og Bue, Naar jeg min Afsked ta'r, Lad mig dit Aasyn skue, Som det paa Korset var! Jeg derved Seier vinder; I Troen, som sig bør, Dig til mit Hjerte binder: Vel den, saaledes dør! Languages: Norwegian

Vær velsignet, Naade-Throne

Author: Bernhard af Clairvaux; Paul Gerhardt; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #334 (1919) Topics: Shrovetide Lyrics: 1 Vær velsignet, Naade-Throne, Tusind Gange, at du var Villig Synden at forsone, Som dig selv fortørnet har! O, hvor fylder himmelsk Lyst, Tak og Kjærlighed mit Bryst, Naar jeg ved dit Kors betænker, Jesus, hvad din Død mig skjænker! 2 Jeg omfavner dine mange Purpurrøde Slag og Saar, Og velsigner tusind Gange Hvert et Naglegab og Skaar! O, hvo kan,–min Salighed! Al den Længsels Tørst, du led, For mig Arme løs at rive, O, hvo kan den Tørst beskrive! 3 Kom, min Læge, at forbinde Mit forknuste Sind og Mod! Lad mit arme Hjerte finde Redning i din Død og Blod! Tag den ganske Skade bort, Sommig Adams Fald har gjort, Og jeg selv har bragt til Veie,– Løs mig ved dit blodig Leie! 4 Skriv mig, Jesus, dine Vunder, Blod og Død i Sjælen ind, At jeg ser dem alle Stunder Trykt og prentet i mit Sind! Du alene er den Mand, Som min sjæl husvale kan; Her for dine Fødder bøiet Bli'r mit Hjerte Trøst tilføiet. 5 Disse Fødder vil jeg holde Som min Sjæls den faste Stavn, Mine Hænder vil jeg folde, Og dig spende i min Favn. Lad mig finde Ly og Læ Under dette Livsens Træ! Sig: Lad Sorgen borte blive, Jeg vil al din Synd tilgive. Languages: Norwegian

Hvo vil med til Himmerige?

Hymnal: Kirkesalmebog #461 (1893) Topics: Shrovetide Sunday High Mass Lyrics: 1 Hvo vil med til Himmerige? Kommer, Jesus raaber nu, Kommer Fattige og Rige, Vender Hjerte, Sind og Hu Fra den arme Verden bort! Tiden er herefter kort, Her er mere at bestille End med Verdens Lyst at spille. 2 Har I drevet eders Dage Hen i Synd og Sikkerhed, Hvad vil det for Ende tage? Det gaar jo til Helved ned. Vender om, og søger Raad I en Hjertens Bedrings-Graad! Søger udi saadan Smerte Jesum ret af ganske Hjerte! 3 Dermed vandrer andeledes End den store Verdens Flok! Her skal kjæmpes, her skal bedes, Sagen er sakt vigtig nok; Hver en Lyst skal gribes fat, Som sig fast hos dig har sat, At den aldrig, aldrig mere Over Sjælen skal regjere. 4 Jesu Fodspor er alene Vei til Himlens Herlighed, Og hvo dette ei vil mene, Han af Gudsfrygt intet veed, Al hans Kunst og Visdoms Vei, Al hans Gjerning duger ei; Vil man Vei til Himlen vide, Da maa Verden først til Side. 5 Du maa vride dig og vende Her saa længe som du vil, Syndens Lyst maa have Ende, Ellers er Guds Naade spildt. Siger du, du veed det grant, Hvo der kunde kun saa sandt! Hen til Gud, om Kraft at bede, Han til Hjælpen straks er rede. 6 Kjender du, at det er nødigt Ret at bruge Naadens Tid, Og dog agter overflødigt Nu at bruge al din Flid, Saa er det Bevis kun paa, At du ei for Satan maa; Vil du da din Fiende lyde, Og det evigt hart fortryde? 7 Op, I Kristne, ser dog eder Ret i denne Verden for! Vaager, sukker, banker, leder Efter Jesu rette Spor! Gaar i denne Verden frem, Som det ret kan sømme dem, Der hvert Øieblik med Glæde Ferdig staar for Dom at træde! 8 Op, I Kristne, samler Kræfter, Fatter Mod i Barm og Bryst, Ret at følge Jesum efter, Ret at følge ham med Lyst! Holder eder til ham nær, Faar ham altid mere kjær, Elsker trolig eders Næste, Søger alt hverandres Bedste! 9 Kjender eders store Vaade I en grundig Ydmyghed! I vor Herres Jesu Naade Sænker eder ganske ned! Lægger uophørlig Vind Paa at have Jesu Sind, Hvad han gjorde, gjører efter! Han skal give Mod og Kræfter. 10 Er det ikke Tid at vandre? Evigheden er os nær; Beder! stræver med hverandre At formane hver især! Hid, I Store, hid I Smaa! Tager Jesu Kors kun paa! Følger alle, ingen svige, Hvo der vil til Himmerige! Languages: Norwegian

Nu bør ei Synden mere

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #488 (1919) Topics: Shrovetide Lyrics: 1 Nu bør ei Synden mere Med Magt og Herredom Udi mit Kjød regjere, Men daglig kastes om; Thi jeg i Daaben er Af Gud til Naade taget, Har i den Pagt forsaget Al' Satans Gjerninger. 2 Vil jeg af Daaben bramme Og af min Jesu Død, O, hvor maa jeg mig skamme, Om jeg, som er gjenfød, Ei kaster Bolt og Baand Paa Synden, naar den fødes, At den maa daglig dødes Ved Herrens kraftig' Aand. 3 Hvad Trøst kan det mig give, At Jesus ham opstod, Om jeg vil stedse blive Foruden Bøn og Bod Forhærdet i min Synd, Og altid mig indælte I Vellyst og mig vælte Af et i andet Dynd? 4 Nei, nei! jeg bør at lade I Liv og Gjerning se, At jeg vil Synden hade, Og mig saaledes te, At daglig jeg opstaar, Og med al Hjertens Glæde Vil Synden undertræde Ved ham, som alt formaar. 5 O hjælp, at jeg korsfæster Den gamle Adam saa, At han ei bliver Mester; O hjælp mig, at jeg maa I Live være død Fra Synd, fra Skam og Laster, Som mig i Døden kaster, Hjælp, Jesus, af den Nød! 6 Thi naar jeg ret har smaget Din Døds og Pines Fynd, Paa Dør er Satan jaget Og hadet hver en Synd; Jeg lever Synden ei, Men tragter kun at trine Ved Jesu Død og Pine Paa Livsens rette Vei. Languages: Norwegian

Nu bør ei Synden mere

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #488 (1897) Topics: Shrovetide Sunday High Mass Lyrics: 1 Nu bør ei Synden mere Med Magt og Herredom Udi mit Kjød regjere, Men daglig kastes om; Thi jeg i Daaben er Af Gud til Naade taget, Har i den Pagt forsaget Al' Satans Gjerninger. 2 Vil jeg af Daaben bramme Og af min Jesu Død, O, hvor maa jeg mig skamme, Om jeg, som er gjenfød, Ei kaster Bolt og Baand Paa Synden, naar den fødes, At den maa daglig dødes Ved Herrens kraftig' Aand. 3 Hvad Trøst kan det mig give, At Jesus ham opstod, Om jeg vil stedse blive Foruden Bøn og Bod Forhærdet i min Synd, Og altid mig indælte I Vellyst og mig velte Af et i andet Dynd? 4 Nei, nei! jeg bør at lade I Liv og Gjerning se, At jeg vil Synden hade, Og mig saaledes te, At daglig jeg opstaar, Og med al Hjertens Glæde Vil Synden undertræde Ved ham, som alt formaar. 5 O hjælp, at jeg korsfæster Den gamle Adam saa, At han ei bliver Mester; O hjælp mig, at jeg maa I Live være død Fra Synd, fra Skam og Laster, Som mig i Døden kaster, Hjælp, Jesu, af den Nød! 6 Thi naar jeg ret har smaget Din Døds og Pines Fynd, Paa Dør er Satan jaget Og hadet hver en Synd; Jeg lever Synden ei, Men tragter kun at trine Ved Jesu Død og Pine Paa Livsens rette Vei. Languages: Norwegian

Nu Kristi Blod, Retfærdighed

Author: Nikol. Zinzendorf; Nils Holm Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #650 (1919) Topics: Shrovetide Lyrics: 1 Nu Kristi Blod, Retfærdighed, Er Alt, hvad jeg vil smukkes med; Dermed jeg kan for Gud bestaa, Naar jeg i Himlen skal indgaa. 2 Min Frelser mig af Døden drog, Thi al min Synd han paa sig tog; Han siger selv: Hov tro paa mig, Den skal ei dø evindelig. 3 Jeg tror at Jesus ved sit Blod Har gjort for alle Synder bod, At dette Blod evindelig Skal gjelde og skal frelse mig. 4 Den Haandskrift, som mig var imod, Udslettet er ved Kristi Blod; Jeg tror, at jesus den borttog Og trofast den til Korset slog. 5 Thi skal det Blod, han har udøst, Forblive her mit Hjertes Trøst; I Livet og i Dødens Nød Min Tro er sat til Jesu Død. 6 Jeg Arme var i Syndens Magt, Men Kristus sønderrev den Pagt; Han drog mig ud af Fiendens Vold, Da han betalte Syndens Sold. 7 Til Syndens Lyst jeg sige vil: Vig bort! jeg hører Kristus til, Jeg skylder ei at lyde dig, Thi Kristus har mig kjøbt til sig. 8 Dog, om min Troskab blev saa stor, At jeg i Gjerning, Hu og Ord Ved Kristi Kraft fra Synd blev fri, Jeg havde dog ei ros deri. 9 Nei, kun at Kristus for mig led, Mig hjælpe kan til Salighed; Nei, hverken lidet eller stort Det hjælpe kan, hvad jeg har gjort. 10 Thi skal man skrive paa min Grav, At kristi Død mig Livet gav, At for hans blod jeg haabed paa Hos Herren hist et Sted at faa. Languages: Norwegian

Kristus, Sjælens sande Lys

Author: Kristof. Prætorius; Ukjendt Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #659 (1919) Topics: Shrovetide Lyrics: 1 Kristus, Sjælens sande Lys, Jakobs klare Stjerne, Du i Sorgens mørke Hus Lyser op saa gjerne; Din den store Miskundhed Er jo ny hver Morgen, Du mig giver Lys og Fred, Du fordriver Sorgen. 2 Væk mig op af Syndens Blund, Du, som selv er Livet, Ak, opliv mig allenstund, Du, som haver givet Verden denne Sol saa klar, Som os alle fryder! Jeg og Lyset fra dig faar, Det kun du udgyder. 3 Lys ved Lys kun sees kan, Uden din Oplysning Kjendes ei du, Gud og Mand! Uden Undervisning Om dig fra din egen Aand Maa jeg gaa i Mørke; Thi tag du mig ved din Haand, Saa kan jeg dig dyrke. 4 Lad mig se dit Aasyn mild Venlig til mig skue, Saa at Kjærlighedens Ild Staar i Lys og Lue, Og din store Kjærlighed Smages i mit Hjerte! Jeg af intet Andet veed; Verden har kun Smerte. 5 O, lad være langt fra mig Hovmod, Kjødets Glæde, Lad ei Verden med sin Svig I min Sjæl faa Sæde! Thi dens Lyst og al den Ting, Som af Verden prises, Giver dog kun Mordersting, Det tilsidst vil vises. 6 Bliv da, Jesus, du min Ro, Jesus, du min Ære! Hos dig længes jeg at bo Og din Gjæst at være. Ak, hvor vil jeg favne dig! Ak, hvor vil jeg springe! Ak, hvor vil jeg frydelig Lade Røsten klinge! Languages: Norwegian

Guds igjenfødte, ny levende Sjæle

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #685 (1919) Topics: Shrovetide Lyrics: 1 Guds igjenfødte, ny levende Sjæle, Møder vor Abba i syngende Flok, Herrens ny Skabningers liflige Sjæle Kan i hans Lovsang ei øve sig nok, Lader dog hver sig for Faderen høre, Hvem der hans Naade kan deiligst kundgjøre. 2 Allerlivsaligste, mildeste Fader, Havde vi himmelske Stemmer i Fryd, Havde vi Englenes Miner og Lder, Havde vi Kerubims Vinger og Lyd, Aldrig vi alle tilhobe formaa'de Noksom at prise den mindste din Naade. 3 Onde vi vare og døde som Stene, haarde i Hjertet som Marmor og Staal, Det var din mægtigste Styrke alene, Somos ifk reddet, og naa'de sit Maal, Lod os ved Aanden i Ordet fornemme Frelserens Levendegjørende Stemme. 4 Ak, hvad vi da bleve sælsom tilmode! Nu vi ret saa vor Fordærvelses Stand, Vi, som tilforn ikke andet forstode, End at os feilede ikke et Gran, Stinkende i vor Begjærligheds Grave, Og dog formente os Livet at have. 5 Naar vi betænke, hvad Faderen tænkte, Da han begyndte at drage os ud, Da han os Livet i Midleren skjænkte, Smykeede Sjælen til Frelserne Brud, At han os elskte, os Onde, saa saare– Maa vi henflyde i Kjærligheds Taare. 6 Synkes end Sjælen at smage Guds Vrede, Jamrede saare iFødselens Nød, Det var i Sandhed Guds Kjærligheds Hede, Den, som os haver til Himlene fød; Hjertet det maatte sin Jammer jo kjende, Førend det vilde til Korset sig vende. 7 Saa vi end Sinai mægtig at lyne, Buldre og tordne af Dommedags Sky, Golgata blev dog omsider tilsyne, Saligheds Morgen begyndte at gry, Da Brød det ud, som af Fødselens Smerte, Det af Gud skabte ny levende Hjerte. 8 Troen begyndte at tændes herinde, Hjertets det skjulte ny Menneskes Sjæl, Først i en Længsel sin Jesus at finde, Og nu al Verden at sige Farvel, Synden den kjendte som stinkende Søle, Da den fik Vrede og Naade at føle. 9 Ak, hvor Guds Mægtige Kjærlighed stræbte Ret at indplante det himmelske Sind, Medens Bedrøvelsens Følelse Dræbte, Hvad ei i Kristi Forening gaar ind; Jesu Retfærdighed Sj,len blev givet, Kjødet til Døden og Aanden til Livet. Languages: Norwegian

Hvo vil nu Herrens Udvalgte beskylde?

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #686 (1919) Topics: Shrovetide Lyrics: 1 Hvo vil nu Herrens Udvalgte beskylde? Gud os i Kristus retfærdige gjør, Her er i Jesus Velsignelses Fylde, Her er Guds Naade og Himlenes Dør; Troen brød gjennem al Angestens Pile, For i sin Frelsers Vunder at hvile. 2 Aldrig kom dette Guds Engle for Øre, Før de begyndte Guds Harper at slaa, Budskadet var dem saa lifligt at høre! Himlenes hele Forsamling tag paa; Amen! Halleluja! Seiren er vundet, Jesus sit Faar, det fortabte, har fundet! 3 Op da, I Troende, Herrens Udvalgte! Kjender dog Faderens kjærlig Sind, Hjertens fortrolig ham Abba at kalde, Nærmere træng ham i Armene ind, Takker for den uskatterlige Ære, At I hans Sønner og Døtre maa være! 4 Roser, hans viseste Tugtelsesmaade, Ynder og elsker og kysser hans Ris; Selv sig i Verden at føre og raade, Det er de Kjælnes vanartige Vis; Vandere salledes, at Hver kan fornemme, Hvem I tilhøre, og hvor I har hjemme! 5 Skal man af Børnene Faderen kjende, Skal vores Vandring i Lyset bestaa, O, hvor maa Kjærligheds Lue da brænde, Overnaturlige Sager formaa, Faderens Dyder i Gjerningen prise, Saa vi vor Fiende Velgjerning bevise. 6 O, den uendelig inderlig gode, Kjærligste mildeste, sødeste Gud, Gjører ham aldrig bedrøvet tilmode, Følger, som Børnene Faderens Bud; Hvad han nu siger, det gjører og lader, Viser, hvor meget I elske vor Fader! 7 Hjælp os, vor Fader i Himmelens Rige, Altid at ære dit herligste Navn, Daglig jo mere at vorde dig lige, Ro i din Villies mildeste Favn, TrOst mod vor Mangel og Fristelser Plage, Ja, midt i Døden min Kjærlighed smage! Languages: Norwegian

Fromme Gud! for dig jeg klage

Author: Joh. Heermann; Fr. Rostgaard; Birg. Kaas Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #693 (1919) Topics: Shrovetide Lyrics: 1 Fromme Gud! for dig jeg klage Maa min Sjæls Elendighed, Skjønt dit Øie selv min Plage Bedre, end jeg, ser og ved; Jeg stor Afmagt føle maa, Naar min Tro kal Prøve staa, Og den grumme Helvedløve Vil mig den af Hjertet røve. 2 Du, min Gud, som Alting kjender, Ved, jeg Intet selv formaar, Men fra dine Almagtshænder Venter alle Naadekaar; Findes noget Godt i mig, Det alene er af dig, Ja din Naade maa mig give, Udi Naadens Stand at blive. 3 O, min Gud, jeg dig opleder Nu udi min store Nød, Hør, hvor hjerteklemt jeg beder: Fri mig fra al Storm og Stød. Gjør til Intet Satans Værk, Gjør min svage Tro saa stærk, At jeg ei mistrøstig bliver, Men mig Kristus overgiver. 4 Jesus, du al Godheds Kilde, Som ei nogen Sjæl forsmaar, Der er svag og lider ilde, Men forbinder Hjertets Saar: Om den Tro, som Dine har, Som et Senepskorn kun var, Vilde du dem dog forjætte Store Bjerge at forsætte. 5 Lad mig Naade for dig finde, Nu jeg er saa sorrigfuld, Hjælp mig selv at overvinde, Ellers kastes jeg omkuld; Styrk min Tro i denne Færd, Og forlen mig Aandens Sværd, Dermed kan jeg Fienden dræbe, Som min Sjæl vil efterstræbe. 6 Hellig-Aand, dig altid være Med Gud Fader og Guds Søn Lige Magt og lige Ære! Bøi dit Øre til min Bøn, Du, som haver selv antændt Al den Tro i mig er kjendt, Du fremdeles mig regjere, Og dit Værk i mig formere! 7 Du din Hjælp mig ville sende, O du ædle Sjælegjæst! Og den Gjerning selv fuldende, Hvis Begynder du dog est; Pust selv op den liden Gnist, At jeg efter Livets Frist Naar til Troens Maal med Ære, Og kan Seierskronen bære! 8 Gud, o Gud foruden Lige, Hellige Treenighed! Jeg ei ved af Hjælp at sige Uden den, du sender ned, Staa mig bi, naar Satan sig Nærmer at bestorme mig, Vil mig Svage undertvinge Og mit Sind til Mishaab bringe. 9 Drag mig af hans Garn og Lænker, Som han ser mig haver fat; Lad ham feile i de Rænker, Han opfinder Dag og Nat; Giv mig Styrke, Mod og Lyst At udholde hver en Dyst, At jeg troligen maa kjæmpe Og min Fiende kraftig dæmpe! 10 Ræk dit svage Barn, som glider Og paa trætte Fødder staar, Naadens Haand den Stund jeg lider, Indtil Nøden overgaar, Led mig varlig som e Smaa, Saa ei Fienden rose maa, At han har et Hjerte fældet, Som til dig sig have hældet. 11 Du er ene al min Styrke, Klippe, Slot og faste Borg, Som jeg vil af Hjertet dyrke, Som kan lette al min Sorg; Kom til Hjælp, til Trøst, til Fryd, Stans Pile sønderbryd, Ja ham selv lad gaa med Skamme Til sit Sted i Helveds Flamme! 12 Jeg i alle mine Dage Rose vil din stærke Arm, At du haver endt min Plage Og afvendt min Sjæleharm; Ei alene vil jeg her, men og evig hos dig der I dig Englekor udsjunge, Gud, din Lov med Røst og Tunge. Languages: Norwegian