Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 11 - 20 of 31Results Per Page: 10 20 50

Jesu, du min glæde

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #175 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Jesu, du min Glæde, Du, min Sjæles Føde, Jesu, alt mit Haab! Ak, hvor længe, længe Skal mig daglig trænge Længsel, Suk og Raab? Guds Lam kom, kom min Brudgom! Uden dig skal her i Live Intet kjært mig blive. 2 I din Skjul og Skygge Jeg mod Vold kan bygge Trøstig, tryg og fri, Vil meg Satan knuse Vil al Verden bruse, Jesus staar mig bi, Om idag et Tordenslag, Om mig Helved forstrækker, Han mig Haanden rækker. 3 Trods den gamle Drage, Trods a Dødsens Plage, Trods al Rædsel med! Raser Verdens Vrede, Jeg vil staa og kvæde Udi Jesu Fred. Jesu Magt har mig i Agt, Jord og Afgrund maa forstumme, Naar de mest vil brumme. 4 Bort med Guld og Penge, Jeg vil Hjertet hænge, Jesu, fast ved dig! Bort, du verdslig Ære, Jeg vil dig undvære, Bliv kun langt fra mig! Jammer, Nød, Kors, Spot og Død Skal ei, hvad jeg end skal lide, Mig fra Jesu slide. 5 Bort, du Verdens Væsen, Med din Vellyst kræsen, Dig jeg nu vil sky; Farer vel, I Synder, Eder jeg forkynder Nu en Krig paany; Farvel Pragt med Hofmods Dragt! Jeg aftakker aller Laster, Og til Jesum haster. 6 Tungsinds Aander, viger, Thi til mig indstiger Jesus glæderig; Dem, som Gud paakalde, Bliver Modgangs Galde Sød og glædelig. Møder mig end Spot og Svig, Jeg dog midt i Sorg vil kv"de: Jesus er min Glæde. Languages: Norwegian

Falder paa dig Modgangs Hede

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #176 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Falder paa dig Modgangs Hede, Nød og Jammer, Spe og Spot, O, da maa du flittig bede, Bønnem er for Alting godt; Midt igjennem Korsets Ve Kan du da i Ordet se, Hvordan Jesu milde Hjerte Ser og føler al din Smerte. 2 Ingen bliver dog til Skamme, Som forlader sig paa Gud; Lad der, hvad der vil, dig ramme, Bed og tro og hold kun ud! Synes det, han ser dig ei, O, han kjender al din Vei; Al din Brøst du ham skal klage, Og i ingen Nød forsage. 3 Bede, banke, raabe, græde Er de Cristnes største Kunst; Trøstig frem for Gud at tr"de Finder Frelse, TrOst og Gunst; Hvo kun tror vor Herre vel, Er den allerbedste Sjæl, Han skal altid Redning finde, Intet kan ham overvinde. 4 Lær vor Herres Vei og Maaden, Som ham fører sine paa, Han vil styrke dem i Naaden, Naar han fanger til at slaa; Lever ei vor Gud endnu? Tier han, saa tal kun du, Storm med Magt til Himlens Volde, Gud kan Intet dig forholde. 5 Tro, hvad du i Ordet hører, Bliv paa Sandheds visse Sti, Satan, som saa mange fører, Skal vel lade dig gaa fri; Al din Lid og Love sæt Paa Guds Sandheds Lys og Ret, Tro kun Gud, han kan i svige, Ved, saa skal din Kummer vige. 6 Gud ske Lov for al sin Naade, Som mig giver saadan Magt, At jeg tør i ingen Vaade Gaa bedrøvet og forsagt! Derfor vil jeg daglig paa Herrens Lovsangs Harpe slaa, Og i baade Sorg og Glæde Halleluja lystig kvæde. Languages: Norwegian

O Gud, Fornuften fatter ei

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #177 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 O Gud, Foruften fatter ei Dit forsyns skulte Naade, Din ubegribelige Vei Og underlige Maade At fOre dine Helgen' paa, Dem bære og ledsage Alle Dage Og altid med dem staa, Helft naar de findes svage. 2 Naar du os vil ophøie, maa Vi fOrst til Jorden segne; Naar vi dit Naadeskin skal faa, Saa lader du det regne; Du tager os vor Fordel hen, Naar du os rig' vil gjøre, For at føre Vor Sjæl til dig igjen Og dine Bud at høre. 3 Du lader os med Helvedfrygt I vore Synder plage, At Naaden ret kan blive søgt Og desto bedre smage; Du truer os med Nød og Død, Naar du vil os oplive, Trøsten give, Der er langtmere sød, End Nogen kan beskrive. 4 Og naar vi da din Kjærlighed Og milde Hjerte finde, Saa mange Glædestaarer ned Af vore Øine rinde, Naar den afvendte Sjæl igjen I Jesu Skjød kan havne, Ham at favne Saa svinger Verden hen Som DrOmme, Røg og Avne. 5 Du fører os i Kamp og Strid Mod Satans hele Skare, Vi synes tidt i saadan Tid I alt for stor en Fare; Da lære vi, hvor lidt vor Leir Formaar mod Satans Pile, Til dig ile, Og efter vunden Seir I dig alene hvile. 6 I saadan Kamp vi føres ind Til vores egen Nytte, I Gud et uforandret Sind At faa til Del og Bytte; Naar vi vor Jammer, Synd og Nød Ved Aanden saa bekrige, At de vige, Det bringer Kjødet Død, Men Aanden Kraft og Rige. 7 Du gjør til idel Daarlighed De Vises høie Sinde, Og den, for Verden intet ved, Kun dine Veie finde; De arme Synd're Vaade faa, Men de, sig selv behage, Maa tilbage Med Skam og Blusel gaa, Som Verden ei forsage. 8 Det, som er for Fornuften stort, Det agter du ei meget, Men det, som Verden kaster bort, Det kalder du dit eget; Din Gjerning fører ingen Pragt; Hvad Ros og Gunst vil vinde Maa forsvinde; Hvad som er slet og svagt, Det kan din Naade finde. 9 Og dette er din Godheds Vis Med dem, som dig behage, Der maa saa ofte Tugtens Ris Og megen Trængsel smage; Du fOrer os is Mulm og Mørk, Hvor ingen Vei og Ende Er at kjende, Før vi fra Verdens Ørk Mod Himlen Hjem os vende. 10 Naar Sjælen sidder kold og svag I stor Anfægtnings Mørke, Da just i Hendes Ve og Ak Du selv er hendes Styrke; Vi tænke ofte i vor Ve, At du os slet forstøder, Knuser, døder, Ved Enden kan vi se, Dit Hjerte mod os bløder. 11 Hvo mærker, søde Gud, din Daad Og vise Forsyns Veie? Hvo overgiver sig dit Raad Og faderlige Pleie? Vi tro dit milde Hjerte ei Og kan vor onde Vilje Ikke stille, Naar du fra Glædens Vei I Korset os vil skille. 12 O Fader, vær taalmodig mod Os Arme her i Live, Og lad vort Hjertes onde Rod Din Naade ei fordrive! Du kjender jo vort onde Sind, Hvor let vi slev os plage, Og forsage Naar Korset trænger ind I vore Glædesdage. 13 Saa brug din gode Faderret Og vise Tugtemaade, Det vilde gaa os alt for slet, Om Kjødet skulde raade; Grib Hjertet an, og lad os ei I Verden nogen Hvile, Før vi ile Til dig paa Troens Vei Fro Korsets Jammerpile. 14 Lær os det falske Hykletrin Fra Christi Gang at skille, Og ikke med det bare Skin Os selv og Andre drille, Ei følge vore egne Spor, Thi vor Fornuft de rette Ei kan gjette, Men dine Veie for Vort Øie altid sætte. 15 Saa før os ved din egen Haand, Som du det bedst kan finde, Og lad din gode Hellig-Aand Os alletider minde, At hvordan du os føre vil, Saa er din Vei og Maade Os at raade, Hvor haardt det end gaar til, Dog idel Naade, Naade! Languages: Norwegian

Naar vi i største Nøden staa

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #238 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Naar vi i største Nøden staa, Og vide ei, hvor vi skulle gaa, Og finde hverken Hjælp eller Raad, Det vi end græde Hjertens Graad. 2 Saa er vort Haab og Trøst alen', At vi tilsammen komme hver en, Dig at paakalde, o Herre Gud, Om Hjælp efter dit Ord og Bud. 3 Vore Øine og Hjerter sorrigfuld' Løfte vi til dig, o Herre huld! Og søge Syndsforladelse Og alle Straffes Mildelse. 4 Som du forjætter naadelig Alle dem, som derom bede dig I din Søns Navn, Herre Jesu Christ, Vor Frelsers og vor Talsmands vist. 5 Thi komme vi, o Herre sød, Og klage for dig vor store Nød, Mens vi nu ere ganske forladt Med Sorrig og Fare omkring besatt'. 6 Sku ikke vor Synd med Øie dit, Sig os fra den af Naade kvit, Stat os i vor Elendighed bi, Gjør os fra alle Plager fri! 7 Paa det vi kunde af Hjertens Grund Dig takke med Glæde i allenstund, Lydagtig' være med største Flid Dig love og prise til evig Tid! Languages: Norwegian

Min Jesu, du min Sjæles Trøst

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #239 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Min Jesu, du min Sjæles Trøst, Mit Liv, min Sol min Glæde! Vil du dog i min Sorg og Brøst Bort fra mit Aasyn træde? Vil du mig ene lade gaa I Verdens Sorg og Møie, At dit Øie Jeg ikke skue maa? Hvor kan jeg dette døie? 2 Skal alt mit Levnet usselig Gaa hen i Sorg og Klage? Skal ingen Sol indfinde sig At klare mine Dage? Skal jeg af Avinds giftig' Hær Dog idelig omringes, Undertvinges, Og skal i Lidelser Ei nogen Hjælp mig bringes? 3 Skal for min Modgangs Vintervei Maimaaned aldrig dages? Skal og ved Himlens Straaler ei Min Grædesky bortjages? Skal ingen Honningdraabe mig Udi mit Bæger falde For den Galde, Som skjænkes idelig For mig og Guds Udvalgte? 4 O kjære Sjæl! dit Korses Pund Saa tungt du ei bør tegne, Du har din Frelsers Ord og Mund, Derefter kan du regne: En liden Stund det vare skal, Saa haver din Elende En god Ende, Og skal i Himlens Sal Til evig Fryd sig vende. 5 Lad da kun Verden glæde sig, Og sine Børn opamme I deres korte Himmerig! Lad dem af Ære bramme, Af Høihed, Magt og hvad som mer Lyksalighed kan skjænke! Jeg vil tænke: Naar Jesus til mig ser, Kan Resten mig ei krænke. 6 Lad Verdens Børn i Hjertet le, Naar mine Øine flyde Og for min Sjæles Sorg og Ve Mit Bryst og Barm begyde! Lad Verden trykke mig i Dag Med al sin Magt og Evne! Gud skal hvene, Thi han vil selv min Sag For sig i Rette stevne. 7 Kom Kors og Kummer, kom da hvad Den onde Verden giver! Vi gladelig skal skilles ad; Thi Jesus han indliver Udi min Sjæl saa kraftig Trøst, At med hver Øiedraabe Kan jeg raabe: Gud høre skal min Røst, Det kan jeg tro og haabe! Languages: Norwegian

Hos Gud er idel Glæde

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #240 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Hos Gud er idel Glæde, Men før jeg kommer der, Jeg sukke maa og græde Og gaa nedbøiet her; Her trykker mange Plager, Her strider Jesu Brud, Her blandes Fryd med Klager, Kun Glæden er hos Gud. 2 Jeg bytter ei med Daarer, Som have Glæden her, Jeg heller mellem Taarer Og Sukke Sæden bær'; Naar jeg med Fryd kan høste Ved Enden af min Vei, Lad Daaren sig forlyste, Med ham jeg bytter ei. 3 Jeg Jesum skal beskue, Det er mit Haabes Grund, Lad Korset underkue, Det er en liden Stund; Snart Intet mig bedrøver, Snart ingen Modgang mer Min Glæde mig berøver, Snart jeg min Jesum ser. Languages: Norwegian

Forgjæves er Arbeid' og Konst

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #242 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Forgjæves er Arbeid' og Konst, Naar Gud ei Huset bygger, Al Menneskens Gjerning er omsonst, Vor Kraft os ei betrygger; Thi hvilken Stad Gud med sit Raad Ei hjælper selv og raader, Man gjør dertil, I hvad man vil, Det vist plat intet baader. 2 Hvad hjælper, at vie aarle opstaa, Belade os med stor Møie? Bort Anslag kan ei Fremgang saa, Vil Gud det saa ei føie; Endag dit Brød Med Sved og Nød I Arbeid' monne forhverves, Naar Gud ei vil Velsigne til, Dit Arbeid' dig fordærves. 3 Gud Fader ene gjør det faa, At Landene vel regjeres Vi dagligen det kjende maa, At hvor denn Hyrde undværes, Hvert Regiment Bli'r ilde endt, Hvor mægtigt det monne være; Gud naade det Land, Som af Guds Aand Og Ord ei dette vil lære. 4 At Gud Forældre Børn beskjær', Af Naade det monne være, Han dem opholder, faa eller fler Vor Sorg kan dem ei nære, Om end med Hast Vi str"be fast, Han ene Lykken vender, Som Pilens Frugt Maa følge smukt Hans Villie, som den sender. 5 Hver salig er den Stad og land, Som af gud selv regjeres, Det Hus, hvor baade Kvinde og Mand Af Herrens Aand veiledes! Derfor se til, Du from og stil' I Troen hem paakalder! Foruden hans Haand Hvert Hus og Land, Hvor stærkt det synes, falder. 6 Thi prise vi dig, o Fader sand, Som os din Hjælp mon sende, Derhos din Søn og Helligaand! Med Tak vi alle bekjende, At du saa vel Til Liv og Sjæl Vil dine Børn bevare. Ak, frels vort Land Alt ved din Haand Fra Vaade og fra Fare! Languages: Norwegian

Taalmodighed behøves

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #243 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Taalmødighed behøves, Naar Tro og Haabet skal Ved megen Trængsel prøves I denne Jammerdal, Du Guds udvalgte Flok! Taalmodighed maa læres, Om Kronen din skal bæres, Det kan ei siges nok. 2 Tallmodighed er ikke For Kjødet angenem, Det ved sig ei at skille, naar Riset kommer frem; Man har Frimodighed I Fred og gode Dage, Men kommer Kors og Plage, Da synker Modet ned. 3 Tallmodighed at lære Er ei saa let en Sag, Man vil en Christen være, Men i sin gode Mag. Da Gud det dog saa klart Udi sit Ord forkynder; Jeg straffer den, jeg nyder, Han bliver aldrig spart. 4 Taalmodigheden gives Af Gud den Hellig Aand, Naar Hjertet ret oplives I hans Forenings Baand; Den søde Himmelgjæst Formilder vores Plage Og vender Kjødets Klage Til Aandens Frydefest. 5 Taalmodigheden tændes I Troen paa Guds Ord, Naar Herrens Naade kjendes Mod dem, som paa ham tror, For Sjælens faste Borg, At man sig overlader, Og lader Gud, vor Fader, Kun bære al vor Sorg. 6 Taalmodigheden sikker Sig ser ved Christi Blod Mod Satans Magt og Strikker; Den taber ei sit Mod; Ei, tænkder den,hvad vil Den knuste Slange gjøre? Trods, at han mig skal røre! Jeg hører Jesum til. 7 Taalmodighed er stille, Naar ingen Hjælp hun ser, Og tænker: Herrens Villie Dog aldrig ilde sker; Den tænker:ad det gaa! Hvo kan sig mod ham spærre? Er han dog Husets Herre, Hans Villi gjælde maa. 8 Taalmodighed er rede At følge Herrens Bud, Kan taale andres Vrede, Og glæder sig i Gud; Lad fnyse, hvem der vil, Jeg bliver ei til Skamme, Gud skal vel Alting ramme; Jeg slaar min Lid dertil. 9 Taalmodigheden viger Ei fra vor Herre bort, Skjønt Korset daglig stiger, Og Alting bliver fort; Dentænker: frisk deran! Med Gud jeg Alting vover Og ham i Korset lover, Saa smager det som Mann'. 10 Taalmodighed forlænger De Frommes Leveaar, Alt det, hvad Hjertet trænge, Den bort af Sindet slaar; Den er et Kobberskjold For alle Frommes Hjerter. At ingen Ve og Smerter Kan bryde ind med Vold. 11 Taalmodigheden glæder, Gjør Sjælen frydefuld, Hun gaar i Brudeklæder Med Kronen paa af Guld Og Palmegren i Haand; Den Frygten har til Fange, Og trøster aller Bange, Og løser alle Baand. 12 Taalmodighed jeg ærer Og lyder hendes Bud, En Kjærlighed jeg bærer Til hende som en Brud; Gud, giv Taalmodighed Saa vil jeg intet mere Paa denne Jord begjære! Det er mit Øiemed. 13 Tallmodighed jeg leder I Bønnen stedje om, I hvad jeg ellers beder, Er det min Hovedsum, Og naar jeg skal engang Fra denne Jord mig vende, Da giv en taalig Ende Paa al min Verdens Trang! Languages: Norwegian

O Jesu, gaar du da din Vei?

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #251 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 O Jesu, gaar du da din Vei? Mig Kjød og Blod forstaar det ei; Du gaar dog kun til Faderen, O drag mig, jeg vil og derhen! 2 Igjennem Dødens mørk Dal, Igjennem Pine, Spot og Kval, Du, Jesu, gik frimodelig, O, gid jeg kunde følge dig! 3 Hvor jeg og i dit Fodspor gaar, Der ser jeg Jammer, Blod og Saar, Den hele Vei den banet er Med Kors og Torner her og der. 4 Al Verdens Synd i Veien stod, For den du skulde gjøre Bod, Ja Satands Vold og Vredes Baal Og Syndens galdegiftig Skaal. 5 Dog turde du, o Jesu, gaa, Hvorfor vil jeg da stille staa Og grue, naar jeg Døden ser, Ret som mig noget Fremmed sker? 6 Nei, nei, o Jesu, jeg har godt Udaf din Bortgang, Død og Spot, Du sendte mig, der du gik hen, En Talsmand i dit Sted igjen. 7 Naar Vantros Synd mig tager ind, Og min Selvklogskab gjør mig blind, Da viser han mig, at jeg faar Retfærdighed i Jesu Saar. 8 Han trøster mig, at Satans Magt Ved Jesu Død er ødelagt; Vel maa han bide i min Hæl, Men trods han skade kan min Sjæl! 9 O Sjæl, vær derfor fro og glad, Naar fra din Krop du skilles ad, Lad Synd og Satan med sin Svig Ei for et Haar forstrække dig! 10 Din Jesus dig har dyrekjøbt, Og tæt i sine Vunder svøbt, Der skal ei Satan faa dig ud, Thi du er Jesu kjære Brud. 11 Gak derfor med Frimodighed, Naar Stunden er, og vær bered At sige Verden et gode Nat, Og tage Livsens Krone fat! Languages: Norwegian

Nu nærmer sig vor Pintsefest

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #269 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Nu nærmer sig vor Pintsefest, Gud Hellig-Aand, vær du vor Gjæst! Du, som, en evig, mægtig Gud, Fra Fader og fra Søn gaar ud! 2 O helligste Treenighed, Mit arme Hjerte du bered, At det dit Tempel være maa, Der for dig kunde aabent staa! 3 Kom Hellig-Aand og Vidne giv I mig, at Jesus er mit Liv, Og at jeg intet andet ved End hannem mig til Salighed! 4 Kom Sandheds Aand, og lede mig Paa Sandheds Veie rettelig, At aldrig jeg fra Troens Grund Et Haarsbred viger nogen Stund! 5 Om jeg i Tryghed slumrer hen, O, væk mig snarlig op igjen, Din kraftig Naade staa mig bi, Og lede mig paa Sandheds Sti! 6 Jeg uden dig ei kjende kan Min Gud og søde Frelsermand, Lad derfor dine Straaler mig I Hjertet falde idelig! 7 I Kors og Kummer, Trang og Nød, I Fare, Fængsel og i Dod Du mig en Trøster given est, Min Tarv du kjender ogsaa bedst. 8 Om derfor jeg med Korset paa Skal gjennem Verdens Torne gaa Til Himmelen og Livsens Land, Dog er du med, min Trøstermand! 9 Du viser og, hvor Kronen mig Opbier udi Himmerig, Hvor evig Glæde jeg skal faa, Og stedse for Guds Ansigt staa. 10 O Hellig-Aand, o søde Gud, Styrk mig, at jeg kan holde ud, Opvarm mig med din Naades Glød, Og gjør mig trøstig i min Død! Languages: Norwegian