Text Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 1 - 10 of 31Results Per Page: 10 20 50

Jeg beder dig, Fader i Himmerig

Appears in 1 hymnal Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Jeg beder dig, Fader i Himmerig I Troen mig bevare, I denne forlige Kamp og Strid At stride mandelig Og vige ei fra dig I Fristelse og Fare. 2 O Herre Gud, trofast og Sand, Læg mig dit Ord i Munde! Jeg er nu stedt i Fiendens Haand Og under Løvers Tand, Dit Ord gjør mig Bistand, Naar Alting gaar ti Grunde. 3 Paa egen Magt jeg ingenlund; Tør fæste Tod med Trygge, Men Jesus Christ i Hjerte og Mund, Han er den rette Grund, Paa ham i allen Stund Jeg stadelig maa bygge. 4 Mig svared' Herren saa: du skal For ingen Fiende ræddes, Om du end gaar i Mørkheds Dal Blandt Drager uden Tal, Min Aand dig følge skal, Saa trøstes du og glædes. 5 Hvi vil du frygte da saa savart For Mennesken' dig habe? Paa Ørneving' jeg dig har ført, Som Øiesten bevart, Du er min Æt og Art, Dig skal slet Intet skade. 6 Vend dig til mig, mit Løftes Ed Skal ikke for dig lyve, Slet Intet skal du ræddes ved, Jeg være vil din Fred, Mit Ord den blive ved, Saa skal du salig blive. 7 Kom baade du og andre med, Som trænger her af Møde, Til mig, thi jeg har dig bered En evig Salighed Af blot Barmhjertighed, Thi maa du dig vel glæde. 8 Du er min Ven, om det, jeg bød, Du tro vil efterkomme; Jeg villig gik for dig i Død, Der du var i stor Nød, Mit Blod for dig jo stød Og stilled' Vredens Domme. 9 O Zion, hvad jeg led for dig, For din Skyld over Maade! Der du i fordum Tid mod mig I Synden førte Krig, Da har jeg udført dig Til evigt Liv og Naade. 10 O Zion kjær! jeg vil dig vel, Frygt dem da ikke mere, Som Legemet kan slaa ihjel Foruden Ret og Skjel; Din Sjæl, den bedste Del, Skal leve i Fryd og Glæde. 11 O Zion, hjertenskjære Brud! Jeg hor mig dig trolovet, Jeg er din rette Herre og Gud, Skik dig efter mit Bud, Saasom en lydig Brud Mod sin Husbond og Hoved! 12 Og lider du en stakket Tid I Verden stor Elende, Dog naadig er jeg dig og blid, Dertil slaa du din Lid, Jeg slukke vil din Kvid', Din Graad til Fryd omvende. 13 Den Pine, du maa her udstaa, Er Intet værd at agte Mod Glæden, som du der skal saa, Som intet Øie saa, Ei Øre hørte paa, Det skal du vel betragte. 14 Saa klar og blank, som Solen er, Saa deilig jeg dig pryder I Herlighedens Klader skjær', Med de udvalgtes Hær Din Brudgom Pris du bær Og evig Glæde nyder. 15 Saa vige da bort den syndens Nat, Hvor du af Mørket blindes; Se,Dag er kommen med Naadens Skat, SigVerden Gode Nat, Og vryd dig, at vi brat I Himmerigs Glæde findes! 16 Lov, Ære og Tak i Evighed Ske dig, Christe, vor Herre, Og den hellig' Tre-Enighed! Skjenk mig i Ro og Fred En christelig Afsked Til evig Ære! Amen.

O Jesu, som har elsket mig

Appears in 6 hymnals Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 O Jesu, som har elsket mig, Ja med saa overmaade Aldeles ubegribelig En Kjærlighed og Naade, O, tænd mit Hjerte op igjen Med Kjærlighedens Iver, At jeg giver Mig ganske til dig hen, Og altid hos dig bliver! 2 Din Kjærlighed havd er den sød, Og mest i Korsets Plager! Den gjør, at ikke Nod, ei Død Mig mere bitter smager; Saa giv, at jeg ei andet ved, Ei tænker, hører, lærer, Elsker, ærer, End denne Kjærlighed, Du, Jesus, til mig bærer! 3 O, at jeg dog trods Strid og Stød Din Kjærlighed maa kjende, O, at dog denne Himmelglød I mig maa stedse brænde! Ak, lad mig stedse staa paa Vagt Og denne Skat bevare for den Skare, Som frem mod os med Magt Fra Satans rige fare! 4 O, at mit Hjerte aabent stod For dine Piners Minde! O, at din Sved, dit Kors og Blod Mig aldrig dik af Sinde! Ja lad dit Blod med Kjærlighed Min arme Sjæl besprænge, Gjennemtrænge, at jeg ei andet ved End fast ved dig at hænge. 5 Min Trøst, mit Lys, min bedste Ven Og største Lyst i Livet, O, hav mig, tag mig ganske hen! Dig har jeg mig hengivet; Thi uden dig heg billig maa Den ganske Verden kalde, Gift og Galde, Et værd at tænke paa, Langt mindre fast at holde. 6 Du elske mig af evig Tid, Min Sag du vilde føre, Og før jeg viste mindste Flid, Din Villie at gjøre, Indfandt sig strax din Kjærlighed For mig ved Haand at tage Og ledsage I Verden op og ned, Som det dig kan behage. 7 Saa lad da, hvor jeg gaar og staar, Din Kjærlighed mig smykke Og, om jeg lidt af Veien gaar, Mig strax tibage rykke! Lad den i al min Vei og Daad Som Lyset for mig br"nde, At jeg kjende Og følge maa dit Raad Til Livets sidste Ende! 8 Lad den mig trøste i min Trang, I Svag heds Tid mig styrke, Og naar jeg endelig engang Skal ind i Dødens Mørke, Din Kjærlighed da staa mig bi, Sig stille ved min Side, Med mig stride! Saa gaar jeg glad og fri Fra hele Vedens Kvide.

Der Døden slog Herodes ned

Appears in 6 hymnals Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Der Døden slog Herodes ned, Sin Engel Gud udsendte, Vor Jesus af Landflygtighed Hjem til sit Folk at hente. 2 Men Bethlehem er ei den Plet, hvor han kan bo og bygge; Udi det ringe Nazaret Der faar han Skjul og Skygge. 3 O Jesu, naar jeg tænker paa Din Flugt, din Sorg og Møie, Og alt det Had, som paa dig laa, Staar Graaden i mit Øie. 4 Jeg er, o Jesu, som du ser, En arm Udlænding bleven, I Verdens Trældom, Dynd og Ler, Vidt fra din Himmel dreven. 5 Dog henter du mig hjem igjen Til din saa søde Hvile, Min Sorg med Tiden slides hen, Du til min Hjælp skal ile. 6 Og om en Sorg i Verden skal Den anden Haanden række, Saa kan dog du min Jammers Tal Med Miskundheder dække. 7 Und mig et ringe Nazaret, En liden rolig Rede, Hvor jeg af Gud kan blive mæt, Og Jesus kun oplede. 8 Saa skal jeg da i Fryd og Ro, O Jesu, dig omfavne! I Himlens rette Hjem og Bo Fra alle Sorger havne.

O Jesu, Livsens Herre

Appears in 6 hymnals Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 O Jesu, Livsens Herre, Kom mig til Hjælp og Trøst! En Synder monne jeg være, For dig jeg bekjender min Brøst. Min Synd kan jeg ei dølge, Den tynger Nat og Dag, Stor Sorrig monne jeg føle, Dertil gjøres jeg nu svag. 2 Den Stund, jeg er i Live, Herre Jesu, jeg beder dig, Du ville mig Naaden give, At jeg maa omvende mig; Jeg har meget ondt bedrevet I al min gnaske Tid, Og haver ret ilde levet, Det gjør mig Sorrig og Kvid'. 3 Mit Kors haver jeg og draget Med stor Møisommelighed, Som Gud det haver behaget,– Hvad os tjen', han bedst ved; Dog vil jeg mig ei overgive I denne min Sorrig og Brøst, Men altid hos Guds Ord blive, Som er min høieste Trøst. 4 Til hvem skal jeg ellers mig vende? Thi Tiden gjøres mig lang; Saa faa ere de, mig kjende, Naar jeg er Nød og Trang. Man kan sig ikke besinde, Naar Lykken vel skikker sig, Man siden skal selv befinde, Man levet har slemmelig. 5 Stor Sorrig lønlig at bære, Det gjør i Hjertet Ve, Jeg tør mig ingen kjære, Men du, Gud, Alt monne se, Du kan mig bedst husvale, Jeg klager for dig min Nød, Du vil mig ikke undfalde Hverken i Liv eller Død. 6 En stadig Tro mig skjænke Med at fast Haab til dig, Mig med dit Blod bestænke, Det beder jeg hjertelig! Din Vilje lad mig fuldgjøre, Dig altid frygte saa, At ingen skal mig forføre, Men salig jeg blive maa! 7 For din Døds Skyld alene Bønhør mig naadelig! Alt ved dit Ord det rene Jeg altid trøster mig. Naar jeg skal heden fare Af denne Jammerthal. Min Sjæl vil du bevare Udi din Himmelsal!

Sørger du endnu, min Sjæl!

Appears in 6 hymnals Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Sørger du endnu, min Sjæl! O nu hvortil tjener Sorgen? Tro dog, Jesus vil dig vel, Skjønt hans Raad dig er forborgen: Ak, hvor ofte har hans Magt Roser ud af Torne bragt! 2 Kast kun Anker, her er Grund! Det er godt paa Gud at bygge; Har du Trang en liden Stund, O, det er dog kun en Skygge! Korset er in Overgang, Glæden bliver evig lang. 3 Christi Vei er altid god, Ret og rigtig nok befunden, Som sig haver med sit Blod Til din Frelse sig forbunden; Tro dog da, at det er sandt, Mens du har saa stort et Pant! 4 Jesus giver Fryd og Graad, Det er ingen Slumpelykke, Men vor Herres vise Raad, Lad det da dig ei mistykke! Vi og ti i Bøn og Tro. Det skal give Sjælen Ro! 5 Vist er Veien tung og trang Til at vandre for de Fromme, Skal vi blive fri engang, Faa vi jo den Vei at komme; Gjennem Ørken skal vi gaa, Saa er Canaan at faa. 6 Derop da, mit bange Sind, Hvor man Seierskrandse finder! Og kun frisk i Kampen ind, Det har ingen Nød, jeg vinder! Thi jet er jo, Jesu, din, Saa er du og Himlen min.

Min Jesu, du min Sjæles Trøst

Appears in 5 hymnals Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Min Jesu, du min Sjæles Trøst, Mit Liv, min Sol min Glæde! Vil du dog i min Sorg og Brøst Bort fra mit Aasyn træde? Vil du mig ene lade gaa I Verdens Sorg og Møie, At dit Øie Jeg ikke skue maa? Hvor kan jeg dette døie? 2 Skal alt mit Levnet usselig Gaa hen i Sorg og Klage? Skal ingen Sol indfinde sig At klare mine Dage? Skal jeg af Avinds giftig' Hær Dog idelig omringes, Undertvinges, Og skal i Lidelser Ei nogen Hjælp mig bringes? 3 Skal for min Modgangs Vintervei Maimaaned aldrig dages? Skal og ved Himlens Straaler ei Min Grædesky bortjages? Skal ingen Honningdraabe mig Udi mit Bæger falde For den Galde, Som skjænkes idelig For mig og Guds Udvalgte? 4 O kjære Sjæl! dit Korses Pund Saa tungt du ei bør tegne, Du har din Frelsers Ord og Mund, Derefter kan du regne: En liden Stund det vare skal, Saa haver din Elende En god Ende, Og skal i Himlens Sal Til evig Fryd sig vende. 5 Lad da kun Verden glæde sig, Og sine Børn opamme I deres korte Himmerig! Lad dem af Ære bramme, Af Høihed, Magt og hvad som mer Lyksalighed kan skjænke! Jeg vil tænke: Naar Jesus til mig ser, Kan Resten mig ei krænke. 6 Lad Verdens Børn i Hjertet le, Naar mine Øine flyde Og for min Sjæles Sorg og Ve Mit Bryst og Barm begyde! Lad Verden trykke mig i Dag Med al sin Magt og Evne! Gud skal hvene, Thi han vil selv min Sag For sig i Rette stevne. 7 Kom Kors og Kummer, kom da hvad Den onde Verden giver! Vi gladelig skal skilles ad; Thi Jesus han indliver Udi min Sjæl saa kraftig Trøst, At med hver Øiedraabe Kan jeg raabe: Gud høre skal min Røst, Det kan jeg tro og haabe!

O kjære Sjæl, frygt aldrig mer

Appears in 6 hymnals Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 O kjære Sjæl, frygt aldrig mer, Naar Alting surt i Verden ser, Og Herrens store Domme For Syndens Skyld vil falde ind, Vær dog frimodig udi Sind, Lad hvad der vil kun komme, Gud kjender dog de Fromme! 2 Jeg gruer ei, om jeg end saa, Al Verden vilde undergaa, Og ei, om Himlens Vrede I Luft og Hav og Jorden skjød Fordærvelse og giftig Død, Min Jesus skal dog lede Mig ud, og for mig bede. 3 Thi jeg ved Herrens gode Aand Beseglet er, og i Guds Haand Indtegnet udaf Naade; Han aldrig mig forglemme kan, Det trot jeg vist, og beder, han Vil ene for mig raade I Velstand og i Vaade. 4 Og mens jeg er en Vandringsmand Paa Jorden, og til Himlens Land Meg Hu og Hjerte stunder, Jeg een udaf Guds Helgen er, Som udi Stridekirken her Paa Jesu Saar og Vunder Min Tro og Frelse grunder. 5 Imidlertid jeg frygte maa, Og idelig bevæbnet staa Mod Satan, Synd og Laster, Indtil min sidste Fiende faar Ved Jesu Død sit Banesaar, Som Døden fuldt omkaster, Naar den mig stærk antaster. 6 Hvad Møie, Trængsel mig har mødt Fra første Dag, at jeg blev født, Den skal jeg nok forglemme, Naar jeg i Seierskirken skal Blandt Englenes og Helgens Tal Guds evig' Ære fremme Med Englemaal og Stemme. 7 Min Kjortel tor min Jesus hvid Udi sit Blod i Naadens Tid, Han vil mig ogsaa give Den lange, hvide Kjortel paa Hvormed jeg skal for Thronen staa, Der Engle lig at blive Og al min Sorg fordrive. 8 Da skal jeg faa i Hænde fat Den Seierspalme, som er sat Til stor Triumf og Ære For Seieren, som Jesus lod Mig vinde ved sin Død og Blod: Den skal min Glæde være Som Seierstegn at bære. 9 Da skal jeg for den Salighed, Som ved Guds Lam er mig bered, Gud Fader Ære sige, Hvortil Guds Helgen stemme vil, Og lægge deres Amen til, Som udi Himmerige Al Sans skal overstige. 10 Min Sjæl alt fuld af Længsel er Og længes, mens jeg lever her, O Jesu, til den Glæde, Hvor alle Helgen tjene dig, Udi dit søde Himmerig; O, naar vil du tilsted Mig did henop at træde? 11 Hvor Modgang, Sygdom,Sorgers Kval Til Glæde sig forandre skal, Og mig ei mer omspende, Men al min Graad skal tørres af; Saa gaar jeg trøstig til min Grav Af denne Tids Elende, Og faar en salig Ende.

Kom, Talsmand, kom

Appears in 1 hymnal Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Kom, Talsmand, kom, O søde Hellig-Aand! Min Sjæl er tom, Og kan ei trøstes, om Du ei løser Sorgens Baand; Thi du selv ved, hvad for Nød Og hvad stød Den onde Verden vil Mig stedse føie til; Ved da for mig, at jeg maa Udi Troens Rustning staa, Og din kraftig Bistand faa! 2 Om jeg du skal I Verden tumles om, Og uden Tal I denne Jammerdal Friste Verdens onde Dom, Dog glæde skal meg hvert Saar, Som jeg faar, Thi Aanden trOster mig Med Jesu Himmerig, Og at jeg ved Jesu Blod For min Sorrig skal faa Bod Udi Glædens rige Flod.

Udi min Angest og Nød

Appears in 6 hymnals Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Udi min Angest og Nød Søger jeg dig, Herre sød! Du kan mig bedst undsætte I al min Sorrig og Trætte, Min Ulykke kan du vend, Det staar i dine Hænder. 2 Om mig bedrøver min Synd, Som er saa ful som Dynd, Jeg vil dog ei forsage, I alle mine Dage; Paa Christum vil jeg haabe, Og altid hannem anraabe. 3 Og kommer end snart min Død, En Vinding er det i Nød, Christus mit Liv monne være, Jeg vil mig hannem forære; Jeg dør i Dag eller Morgen, Mig frelser dog Gud af Sorgen. 4 O min Herre Jesu Christ! Saa taalig du alting ledst Paa Korset, der du døde For mig med største Møde, Du mig mon al Salighed hente, Jeg maa vist Himmerig vente. 5 Amen i allenstund Siger jeg af Hjertens Grund; Den Hellig-Aand os føre, Og selv vore Hjerter røre, At vi nu allesammen Maa prise dig altid! Amen!

Taalmodighed behøves

Appears in 6 hymnals Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Taalmødighed behøves, Naar Tro og Haabet skal Ved megen Trængsel prøves I denne Jammerdal, Du Guds udvalgte Flok! Taalmodighed maa læres, Om Kronen din skal bæres, Det kan ei siges nok. 2 Tallmodighed er ikke For Kjødet angenem, Det ved sig ei at skille, naar Riset kommer frem; Man har Frimodighed I Fred og gode Dage, Men kommer Kors og Plage, Da synker Modet ned. 3 Tallmodighed at lære Er ei saa let en Sag, Man vil en Christen være, Men i sin gode Mag. Da Gud det dog saa klart Udi sit Ord forkynder; Jeg straffer den, jeg nyder, Han bliver aldrig spart. 4 Taalmodigheden gives Af Gud den Hellig Aand, Naar Hjertet ret oplives I hans Forenings Baand; Den søde Himmelgjæst Formilder vores Plage Og vender Kjødets Klage Til Aandens Frydefest. 5 Taalmodigheden tændes I Troen paa Guds Ord, Naar Herrens Naade kjendes Mod dem, som paa ham tror, For Sjælens faste Borg, At man sig overlader, Og lader Gud, vor Fader, Kun bære al vor Sorg. 6 Taalmodigheden sikker Sig ser ved Christi Blod Mod Satans Magt og Strikker; Den taber ei sit Mod; Ei, tænkder den,hvad vil Den knuste Slange gjøre? Trods, at han mig skal røre! Jeg hører Jesum til. 7 Taalmodighed er stille, Naar ingen Hjælp hun ser, Og tænker: Herrens Villie Dog aldrig ilde sker; Den tænker:ad det gaa! Hvo kan sig mod ham spærre? Er han dog Husets Herre, Hans Villi gjælde maa. 8 Taalmodighed er rede At følge Herrens Bud, Kan taale andres Vrede, Og glæder sig i Gud; Lad fnyse, hvem der vil, Jeg bliver ei til Skamme, Gud skal vel Alting ramme; Jeg slaar min Lid dertil. 9 Taalmodigheden viger Ei fra vor Herre bort, Skjønt Korset daglig stiger, Og Alting bliver fort; Dentænker: frisk deran! Med Gud jeg Alting vover Og ham i Korset lover, Saa smager det som Mann'. 10 Taalmodighed forlænger De Frommes Leveaar, Alt det, hvad Hjertet trænge, Den bort af Sindet slaar; Den er et Kobberskjold For alle Frommes Hjerter. At ingen Ve og Smerter Kan bryde ind med Vold. 11 Taalmodigheden glæder, Gjør Sjælen frydefuld, Hun gaar i Brudeklæder Med Kronen paa af Guld Og Palmegren i Haand; Den Frygten har til Fange, Og trøster aller Bange, Og løser alle Baand. 12 Taalmodighed jeg ærer Og lyder hendes Bud, En Kjærlighed jeg bærer Til hende som en Brud; Gud, giv Taalmodighed Saa vil jeg intet mere Paa denne Jord begjære! Det er mit Øiemed. 13 Tallmodighed jeg leder I Bønnen stedje om, I hvad jeg ellers beder, Er det min Hovedsum, Og naar jeg skal engang Fra denne Jord mig vende, Da giv en taalig Ende Paa al min Verdens Trang!